Forskning i tarmhormoner og nanomedicin udløser æresdoktorater

De to nye æresdoktorer vil blive hædret i forbindelse med Københavns Universitets årsfest den 13. november 2026.

Fiona Gribble: Avancerede modeller til forståelse af tarmens hormoner

Fiona Gribble er professor i endokrin fysiologi og vicedirektør for Metabolic Research Laboratories ved Cambridge Universitet. Hun er en af de mest betydningsfulde forskere inden for tarmens hormonsystem. I begyndelsen af årtusindet udviklede hun musemodeller, der for første gang gjorde det muligt at isolere tarmens endokrine celler og gennemføre detaljerede molekylære studier. Hun var den første til at kortlægge, hvordan de såkaldte L-celler virker i forhold til at frigive hormonet GLP-1 – det hormon der ligger til grund for mange af de lægemidler, der i dag anvendes til behandling af type 2-diabetes og overvægt, som Wegovy og Ozempic.

Fiona Gribble og hendes forskningsgruppe har siden udviklet stadig mere avancerede modeller til at afdække de mekanismer, der styrer mæthed, energibalance og stofskifte – de seneste år med fokus på organoidmodeller af menneskets tarm.

Hun er indstillet til æresdoktoratet af professor og gruppeleder ved Biomedicinsk Institut Jens Juul Holst. Han understreger, at Gribbles arbejde har haft uvurderlig betydning for de forskningsgrupper, der arbejder med inkretinfysiologi ved Københavns Universitet, herunder hans eget arbejde med at omsætte opdagelsen af GLP-1-hormonet til medicin.

- En vigtig fælles interesse mellem København og Cambridge har været udfordringen med at identificere og måle tarmhormoner nøjagtigt. Cambridge-gruppen har udviklet en teknologi, der kan måle hormonerne i deres helt intakte og naturlige form – uanset om det er i væv, kropsvæsker eller i den væske, cellerne lever i. Takket være et stærkt samarbejde har det været muligt at overføre teknologien til København, og vi arbejder fortsat tæt sammen om at gøre målingerne endnu mere nøjagtige, fortæller Jens Juul Holst.

Forskningsgrupperne ved Cambridge og KU har i dag også et tæt samarbejde om projekter, hvor Gribbles gruppe bidrager med erfaringer fra humane organoider, og København-grupperne bidrager med resultater fra detaljerede fysiologiske og kliniske modeller.

Frank Caruso: Banebrydende resultater med målrettet medicinlevering

Frank Caruso er professor ved Department of Chemical Engineering, University of Melbourne og leder af Caruso Nanoengineering Group. Hans arbejde koncentrerer sig om målrettet medicinlevering, og hans forskning inden for kolloid- og grænsefladevidenskaben har været med til at bane vejen for moderne nanomedicin.

Hans bidrag inden for feltet tæller bl.a. udviklingen af smarte, lagdelte partikler (Layer-by-Layer partikler), der reagerer og frigiver deres medicinske indhold ved specifikke biologiske stimuli, fx mødet med bestemte enzymer, ”kunstige celler” (capsosomes) med adskilte rum, som kan transportere og frigive flere lægemidler i en præcis rækkefølge, samt biologisk nedbrydelige transportører (Metal-Phenolic Networks), der opløses fuldstændigt efter at have afleveret medicinen i målcellen.

Ved siden af forskningen har Caruso gennem sin karriere arbejdet for at bringe grundforskningsresultater til industriel og medicinsk anvendelse. Han er medstifter af to biotekvirksomheder og fungerer som rådgiver for en række selskaber i både Australien og Europa.

Gennem de seneste ni år har han været medlem af Scientific Advisory Board ved LEO Foundation Center for Cutaneous Drug Delivery under Institut for Farmaci – et hverv han har varetaget med stor dedikation, fortæller professorerne Jukka Rantanen og Martin Malmsten, henholdsvis institutleder og viceinstitutleder ved instituttet. I deres indstilling af Frank Caruso til æresdoktorgraden skriver de:

- Caruso forener forskning på allerhøjeste internationale niveau med et markant engagement i det videnskabelige samfund. Han bidrager ikke alene gennem sine egne forskningsresultater, men også gennem ledende roller i videnskabelige tidsskrifter, internationale ekspertpaneler og rådgivende udvalg. Det gør ham til et forbillede for forskere på tværs af karrieretrin og til en forsker, der er med til at forme udviklingen af sit felt langt ud over sit eget laboratorium.