22. august 2011

Frie forskningsmillioner til organer, nerveceller, kræftmedicinresistens og hjernelykke

 

Det Frie Forskningsråd giver fire unge topforskere fra SUND i alt 27,39 mio. kr. til deres frontløber-arbejde indenfor neurologien, cellebiologi i cancer samt medicinsk videnskabs- og teknologistudier.

Ny model for neurologien

Lektor Rune Bergs projekt vil undersøge, hvordan rygmarvens neuroner danner de komplekse netværk, som blandt andet styrer alle vores bevægelser. Arbejdet skal give neurologien en helt ny model, og gennem den, ny viden om, og behandlinger af, sygdomme i det stadig mindst udforskede organ - hjernen. 

De "besjælede" organer 

Lektor Klaus Høyer undersøger, hvordan vi regulerer brugen af kropsdele, væv og celler til behandling og undervisning i transplantationsmedicinen, fertilitetsbehandling, anatomisk dissektion og på kirurgiske kurser. Med sin forskergruppe undersøger han, hvordan de sundhedsprofesionelles, donorernes, de pårørendes og modtagernes konkrete erfaringer og motiver sammengoldt med lovgivningens rammer. Forskellige kropsdele er underlagt meget forskellige regler, og disse forskelle ser ud til at afspejle, hvornår materialet bliver opfattet som "del af" en person. Projektet undersøger de forskellige måder, mennesker skaber en relation mellem kropsdel og person, og forsøger at forstå de mekanismer, der er i spil, når nogle kropsdele bliver opfattet som ligegyldige, mens andre bliver stærkt kontroversielle.

Derfor udvikler kræftceller modstandskraft mod medicin

Professor Jesper Olsen arbejder på at forstå, hvorfor kroppen ofte udvikler resistens mod kræftmedicin, som fx de nye såkaldte kinasehæmmere. De angriber de enzymer i kræftcellen, som tit er helt ude af kontrol, de såkaldte protein-kinaser, så Jesper Olsen vil undersøge, præcist hvad der sker rent biologisk, når vi forhindrer protein-kinaserne i deres biokemiske virke. Vores viden om disse kinasehæmmere er stadig mangelfuld, så Jesper Olsen og kollegerne har udviklet højteknologiske redskaber, der på stor skala kan tjekke cellers globale respons, når forskerne hæmmer én af cellens kinaser. Forskerne kan derfor nu for første gang justere på nogle biologiske ingredienser i livets proteindans, som ligger bag forskellige former for kræft og dermed afgøre, hvorfor kræftceller udvikler resistens mod kræftmedicin.

Justér på hjernens lykke-antenner 

Lektor Claus Løland studerer en særlig klasse af transportproteiner der styrer mængden af signalstof mellem nervecellerne og på den måde kontrollerer kommunikationen mellem nerver i hjernen. De fungerer som en slags molekylære støvsugere ved at pumpe signalstofferne tilbage i nervecellen. For lidt af signalstoffet serotonin er en central årsag til depression, derfor virker antidepressiv medicin ved at blokere det transportprotein, der fjerner serotonin, den såkaldte serotonin-transporter (SERT). Den nuværende medicin gør det ved at blokere transporteren fuldstændigt, en slags tænd-sluk mekanisme, men Løland og kollegaerne har opdaget en ny mulighed for at kunne justere på transporteffektiviteten. Den nye såkaldte allosteriske mekanisme bygger på, at man kan skrue op og ned for aktiviteten af den enkelte serotonin-transport (SERT), eller kun blokere for de mest aktive. Dette åbner for udviklingen af en ny type antidepressiv medicin, men det vil også give en generel forståelse af hvordan hele denne klasse af transportproteiner fungerer helt ned på det molekylære plan.

Sapere-Aude-programmet 

Det Frie Forskningsråder giver bevillingerne som del af forskerkarriereprogram Sapere Aude, der blev lanceret i 2010. Det Frie Forskningsråd (DFF) er et uafhængigt råd, som i 2011 uddeler godt 1,1 milliard kroner til dansk forskning. Rådet støtter - inden for alle videnskabelige områder - konkrete forskningsaktiviteter, som er baseret på forskernes egne initiativer, og som styrker kvaliteten og internationalisering af dansk forskning.

Mere information hos Forsknings- og Innovationsstyrelsen >