17. marts 2014

Genetisk mutation beskytter mod diabetes

Diabetes

Et internationalt forskerhold med dansk deltagelse har som de første søgt efter – og fundet – mutationer af et gen, der faktisk beskytter mod type 2 diabetes. Opdagelsen er allerede samlet op af to store medicinalfirmaer.

Vi har alle hørt om, at ”har du en mutation på dét gen eller dét gen, så har du en forøget risiko for en bestemt sygdom” og der er indtil videre fundet hele 88 mutationer, der giver større risiko for at få type 2 diabetes. Som noget helt nyt får de 88 nu konkurrence af mutationer i genet SLC30A8. Mutationerne har vist sig at beskytte mod sygdommen.
Genetisk mutation beskytter mod diabetes
De ’godartede’ mutationer slukker for aktiviteten af et protein, der blandt andet styrer transporten af zink ind i de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen, der spiller en hovedrolle ved diabetes. Og ikke nok med, at de nyfundne mutationer på genet SLC30A8 beskytter mod diabetes - de overtrumfer tilsyneladende også de 88 mutationer, der øger risikoen.

De godartede genvarianter er meget sjældne, og blev kun fundet hos 326 personer ud af de cirka 150.000 personer, der er screenet i studiet. Til gengæld mindsker de risikoen for type 2 diabetes med 65 procent.

- Vi har også set på, om de 326 mennesker havde en af de 88 risikovarianter. De 88 findes hver især i mere end 5 procent af alle mennesker, så det har de helt givet. Og denne langt mere sjældne mutation, der beskytter, kan altså overtrumfe risikovarianterne, fortæller Oluf Borbye Pedersen, professor ved Lundbeckfondens genomcenter, LuCAMP  og The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, og sammen med danske kolleger er medforfatter på en artikel i Nature Genetics, der præsenterer forskningen.

Effekt kan efterlignes

I alt har forskerne fundet 12 forskellige mutationer i SLC30A8 og de er som nævnt meget sjældne. Men der er gode muligheder for at efterligne deres funktion via et lægemiddel eller f.eks. en komponent, der kan puttes i kosten, fortæller Oluf Borbye Pedersen. To store, internationale medicinalfirmaer, Pfizer og AmGen, har allerede startet projekter, som er inspireret af de nye resultater.

- De 88 risikovarianter for type 2 diabetes, som vi kender, bruger vi i beregningen af genetisk risikoscores, men det var ikke formålet med det aktuelle forskningsprojekt. Det var i stedet at finde sjældne varianter, der beskytter, og dermed identificere et nyt biologisk mål for udvikling af lægemidler. Zinktransportøren i bugspytkirtlen er et godt mål, fordi den præcist er udtrykt i de celler, som har begrænset eller helt stoppet aktivitet ved diabetes, og de raske bærere af mutationerne har tilsyneladende ikke overvægt af sygdomme, hvilket tyder på, at mutationen ikke spiller ind negativt andre steder, forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Kun to gange tidligere har forskere med held brugt opdagelser af naturligt forekommende mutationer til at udvikle ny medicin.  Mutationer i genet CCR5 har vist sig at beskytte mod HIV, og der er allerede gang i udvikling af medicin, der efterligner effekten. Det samme gælder for mutationer i genet PCSK9, der har vist sig at formindske niveauet af ldl-kolesterol (det dårlige kolesterol). Dermed nedsætter denne mutation risikoen for åreforkalkning. – der er således håb om at udvikle et alternativ til statiner, der bruges til behandling af forhøjet kolesterol i blodet.

Det tager normalt 10-20 år at udvikle et lægemiddel, og kun fremtiden kan vise, om det lykkes i dette tilfælde. Men muligheden er der, understreger Oluf Borbye Pedersen.
Det danske bidrag:

Forskerne på Københavns Universitet og en række nationale samarbejdspartnere har bidraget til det internationale projekt med omfattende genetiske analyser af omkring 12.000 danske forsøgspersoner. Projektet er et samarbejde mellem en lang række centre verden over – det er den eneste måde at lave så dyr og forsøgsperson-krævende forskning. I alt er konklusionerne baseret på omkring 150.000 forsøgspersoner af forskellige etniciteter og aldre, hvoraf cirka 30.000 har type 2 diabetes og cirka 120.000 er raske.

Kontakt:

Professor Oluf Borbye Pedersen
Telefon: 35 33 71 21