Fra malaria-ph.d. til mulig kur mod kræft

I 2003 arbejdede professor Ali Salanti med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond på sin ph.d. afhandling, der søgte at udvikle en vaccine mod malaria hos gravide kvinder i Afrika. På det tidspunkt vidste han ikke, at han stod over for et gennembrud inden for både behandling af malaria og kræft.

Når en malariaparasit opholder sig i et menneske, lever den inde i et af vores røde blodlegemer. Den er imidlertid i stor fare for at flyde med blodet til milten, og det vil slå parasitten ihjel. Derfor har den behov for at sætte sig fast et eller andet sted. 

Som anker bruger den en proteinkrog, som den får dannet på overfladen af det røde blodlegeme. Denne krog kan fasthæfte malariaparasitten til en sukkerkæde, som kun findes i moderkagen hos gravide kvinder.

Under arbejdet med malariavaccinen fik han mistanke om, at sukkerkrogene i moderkagen var de samme, som man har observeret på kræftceller.

Salanti og hans team bandt derfor et giftstof til proteinet og testede det på cancerramte mus i forhåbning om, at proteinet ville koble sig fast på kræftceller og frigøre giften i selve kræftcellerne. Det viste sig, at deres antagelse holdt stik. Kombinationen af malariaprotein og cellegift opsøgte effektivt kræftcellerne og slog dem ihjel. Det har skabt grobund for en ny og lovende kræftbehandlingsmetode.

I dag har hans forskning vakt stor international opmærksomhed og ført til flere spin-out-virksomheder som VAR2pharmaceuticals, der nu modtager bevillinger fra blandt andet Innovationsfonden.

Men Salanti var i starten afhængig af offentlige forskningstilskud. ”Vi har fået midler fra Danmarks Frie Forskningsfond helt tilbage fra 2003, og uden den grundforståelse, vi fik dengang, var vi aldrig kommet hertil”, siger Ali Salanti.

Ali Salantis hold er både i gang med en malariavaccine til gravide og forberedelse af kræftbehandlingsforsøg.