Dimittendundersøgelse medicin 2015

Denne rapport bygger på data fra medicinbachelorer fra perioden 1. oktober 2012 til 30. september 2013, og på kandidater i medicin fra perioderne 1. oktober 2012 til 30. september 2013 (den første kandidatgruppe) samt 1. oktober 2009 til 30. september 2010 (den anden kandidatgruppe).

Data er indsamlet i perioden 24. november til 17. december 2014.

Undersøgelsens resultater

I alt har 416 af 879 inviterede medicin-dimittender besvaret dimittendundersøgelsen, 55 af disse har dog kun delvist besvaret spørgeskemaet. En svarprocent på 47 %.

Dimittenderne, der har besvaret dimittendundersøgelsen, er overordnet set repræsentative på køn, gennemsnitsalder ved studiestart og dimission, gennemførselstid på hhv. bachelor og kandidatstudie samt karakter for speciale og bacheloropgave.

Kandidater


Dimittender hurtigt i job inden for uddannelsens traditionelle fagområder
Beskæftigelsen for kandidatdimittenderne i undersøgelsen er høj (99 %), hvor 71 % af kandidaterne havde sikret sig et job, før de var færdige med kandidatuddannelsen, mens 96 % var i beskæftigelse tre måneder efter dimission. KBU beskrives af dimittenderne som den mest afgørende faktor for at de fik første job.

Men også fagspecifikke, akademiske og generelle kompetencer angives af dimittenderne som værende af betydning for, at de kom i beskæftigelse, hvor mindst 95 % af kandidat vurderer, at deres nuværende job ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområder.

Dimittendernes beskæftigelse lever op til karriereforventninger
52 % af kandidatdimittenderne i undersøgelsen svarer, at deres nuværende job i høj grad lever op til de karriereforventninger, de havde under uddannelsen, mens 37 % svarer, at jobbet i nogen grad møder deres forventninger.

Tilegnelse af kompetencer vs. efterspørgsel på arbejdsmarkedet
Generelt ses en god overensstemmelse mellem dimittendernes selvvurdering af de på studiet tilegnede kompetencer og deres oplevelse af, hvad der efterspørges på arbejdsmarkedet.

Langt størstedelen af dimittenderne (85 %) oplever i høj grad at der er faglig progression på kandidatuddannelsen. Dimittenderne mener også, at undervisningen på uddannelsen i høj grad er tilrettelagt på passende niveau i forhold til adgangsgrundlag (73 %).

I begge kandidatdimittendgrupper svarer 58 %, at kandidatuddannelsen i medicin i høj grad har rustet dem godt til arbejdsmarkedet, og 35-38 % angiver, at uddannelsen i nogen grad har rustet dem godt til arbejdsmarkedet. Dimittenderne peger dog på tre forhold, der vil kunne ruste de medicinstuderende endnu bedre til arbejdsmarkedet:

  • Mere/bedre muligheder for praktik/klinik
  • Flere konkrete cases i undervisningen
  • En højre grad af tværfaglighed i uddannelsen

Studiejob og praktiks betydning for beskæftigelse og kompetencer
Blandt de 112 dimittender fra den første kandidatgruppe i undersøgelsen har 89 % haft studiejob sideløbende med deres uddannelse, mens 38 % svarer, at de har været i praktik, projektorienteret forløb eller har haft projektsamarbejde med virksomheder/organisationer/offentlige institutioner.

Dimittenderne har i høj grad både anvendt de på uddannelsen tilegnede kompetencer i deres studiejob (88 %) eller praktik (83 %), men de har også tilegnet sig kompetencer via studiejob eller praktik udover obligatoriske kliniske kurser, som de ikke mener, de fik via uddannelsen (hhv. 85 % og 83 %).

Bachelorer


Medicinbachelorerne fortsætter ofte på kandidatuddannelsen i medicin
90 % af bachelordimittender i undersøgelsen, der har været færdige i et år, er i gang med en fuldtidsuddannelse. De er stort set alle i gang med kandidatuddannelsen i medicin. 7 % af bachelordimittenderne (10 dimittender) er i job et år efter dimission, primært inden for medicinuddannelsens fagområde, idet de arbejder som bl.a. lægevikarer og forsknings- og undervisningsassistenter.

Størstedelen (94 %) af bachelordimittenderne mener, at undervisningen på bacheloruddannelsen i medicin er tilrettelagt på et passende niveau i forhold til dimittendernes adgangsgrundlag.

Positiv faglig progression, men mindre udenadslære og mere klinik ønskes
Langt størstedelen af bachelordimittenderne (74 %) oplever i høj grad at der er faglig progression på bacheloruddannelsen, og 44 % af dimittenderne mener også, at alle uddannelsens elementer i høj grad bidrager til det samlede mål for læringsudbytte.

De dimittender, der i en eller anden grad ikke mener, at uddannelsens elementer bidrager til det samlede læringsudbytte, fremhæver for meget udenadslære af detaljer og for lidt kobling af teori og praksis på bacheloruddannelsen som grunden hertil.

Svært at tage valgfag, specialisering og praktik uden studieforlængelse
Blandt bachelordimittenderne mener hele 91 % slet ikke, at det var muligt at tage valgfag uden studieforlængelse, mens henholdsvis 68 og 46 % slet ikke mener, at bacheloruddannelsen i medicin er tilrettelagt på en måde, så de kan tage specialisering og ikke-obligatorisk praktik uden studieforlængelse.

Undervisernes faglige niveau vurderes højt, men pædagogiske kompetencer lavt
Bachelordimittendernes vurdering af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer er i tråd med kandidatdimittendernes, idet der er en langt mere positiv vurdering af undervisernes faglige kompetencer end af de pædagogiske.

Hele 73 % af bachelordimittenderne mener i høj grad at underviserne har de tilstrækkelige faglige kompetencer, mens kun 7 % mener at underviserne i høj grad har de tilstrækkelig pædagogiske kompetencer.

Læs rapporten fra 2015 her.