Om SUNDs evalueringsmodeller

De tre evalueringsmodeller, som studienævnene på SUND kan vælge imellem, er baseret dels på uddannelsernes forskellige karakteristika, dels på forskellige værdier omkring hvad der er væsentligt at opnå ved undervisningsevaluering.

Til eksempel kan det være en logistisk udfordring for uddannelser med mange kurser fordelt på mange semestre at udføre dialogbaseret undervisningsevaluering. For dem er den surveybaserede evalueringsmodel mest fordelagtig. Enkelte sådanne uddannelser vælger at supplere den surveybaserede evaluering med semestermøder, hvor der er dialog mellem studerende, undervisere og studieledelse. Andre uddannelser sørger for at skabe løbende dialog med de studerende året igennem, f.eks. ved brug af studienævn, fagråd m.v., hvor de studerende er repræsenteret.

På lignende vis vælger de fleste uddannelser, der primært gør brug af dialogbaseret undervisningsevaluering, at supplere med surveybaseret evaluering af f.eks. vejledning samt sammenhæng og progression på dele af uddannelsen. Nedenstående model-beskrivelser skal derfor betragtes som en slags ideal-modeller.

Surveybaseret evaluering

Med surveybaseret evaluering får alle studerende mulighed for anonymt at komme til orde og evaluere deres undervisning. Formålet med denne form for evaluering er:

  • At give et billede af den samlede, gennemsnitlige vurdering af undervisningen.
  • At vise den eventuelle spredning i de studerendes opfattelse af undervisningen – dvs. eventuelt gruppererede holdninger blandt de studerende.
  • At give overblik og mulighed for resultatsammenligning, både på tværs af fagene og fra år til år.

Det tilstræbes at sikre relevansen af evalueringen blandt studerende og undervisere ved at involvere og delagtiggøre dem i opfølgningen på resultaterne.

Dialogbaseret evaluering

Den dialogbaserede evaluering af undervisningen skal leve op til to formål:

  • At give kursusansvarlige input til at forbedre kurserne samtidig med at de studerende får mulighed for at påvirke deres uddannelse.
  • At give studieleder, studienævn, institutleder og andre interesserede mulighed for at kontrollere kvaliteten af undervisningen.

Den dialogbaserede evalueringsmodel er valgt ud fra et ønske om via dialogen at sikre engagementet i forhold til evalueringen blandt både studerende og undervisere samt at sikre en løsningsorienteret opfølgning på evt. kritiske evalueringer.

Værktøjskassemodellen

Denne modelbetegnelse dækker over, at det er op til studiet selv at vælge en model for undervisningsevaluering, der fungerer godt for studerende og undervisere. Fakultetet bistår uddannelsernes selvstændige evaluering i form af en ”værktøjskasse” med forskellige redskaber til undervisningsevaluering. Uddannelser, der har valgt denne model, anvender f.eks. KU’s portal for e-læring som redskab til undervisningsevaluering. Formålet med denne evalueringsform er:

  • At anvende de evalueringsformer, der opleves som værdiskabende af den enkelte underviser samt studieleder og studienævn.
  • At sikre engagement i undervisningsevalueringen blandt undervisere og studerende ved at gøre såvel evaluering som opfølgning til en tilpasset og integreret del af undervisningen.