Eske Willerslev får international forskningspris: ”Frihed skaber den bedste videnskab”

Der er skrevet meget om den danske forsker Eske Willerslev, som i dag driver Lundbeck Fondens Center for Geogenetik på Globe Institute ved Københavns Universitet. Den berømte professor kickstartede karrieren i Sibiriens ødemark og er i dag international topforsker med mange vigtige bidrag til vores viden om menneskets evolutionære udvikling og sygdommes evolution.

Nu modtager han en personlig pris fra den norske Olav Thon Foundation på fem millioner norske kroner. Prisvinderen udvælges i international konkurrence og Eske Willerslev modtager prisen for sin fremragende og originale forskning, der i flere henseender har rykket ved vores forståelse af menneskets genetiske ophav samt ikke mindst den evolutionære oprindelse af en række hjernesygdomme. Hans forskning har også kastet betydelige bidrag af sig til fag som blandt andre medicin, økologi, arkæologi og miljøvidenskab.

”Jeg er mega stolt over at modtage den her pris. Man skal tænke på, at jeg har konkurreret med stærke og dygtige forskere fra hele verden, så at blive udtrukket af den bunke – det er fantastisk, og det er en kæmpe ære og anerkendelse af centerets arbejde,” siger han.

Et hurtigt blik på Eske Willerslevs meritter vidner om en utrolig driftig videnskabsmand. Men vil man have succes, bør talent og hårdt arbejde også støttes af et sundt forskningsmiljø. Selv har Eske Willerslevs syn på, hvad det indebærer, ændret sig markant over årene.

”Forskningsfrihed er alt”

Da Center for Geogenetik startede i 2010, blev det støttet af Danmarks Grundforskningsfond og Lundbeckfonden. Bevillingerne var, ifølge Eske Willerslev, de ”vigtigste i hans liv”. Bevillingerne gav ham mulighed for at forske i de ting, han syntes var interessante – og mulighed for at skifte forskningsretning undervejs uden at spørge hvorfor, når han mente, det var det rigtige at gøre.

”De gav mig maksimal frihed. De sagde grundlæggende, at jeg skulle lave god videnskab i 10 år, og at de i øvrigt ville lade mig være i fred imens. Det var fantastisk. Den frihed og tillid, de to fonde udviste mig, har været fuldstændig afgørende for min forskningsmæssige gennembrud. Som forsker er du jo en del af et dynamisk internationalt miljø. Du lever ikke i en silo. Derfor opstår nye ideer hele tiden, mens gamle falder til jorden. Du starter måske ud med at ville forstå spørgsmål af relevans for økologi, men ender op med at finde ud af at den største impact, du kan lave, er i forståelsen af menneskelig sygdom,” siger han.

 ”Jeg er ikke i tvivl om, at total forskningsfrihed er det, der generer den bedste forskning for pengene, og dermed også det største udbytte for samfundet. Det er et budskab som desværre ikke synes at have meget politisk bundklang”. 

Da Eske Willerslev selv blev professor i en alder af bare 33 år, styrede han sin forskning efter selv samme princip: frihed. Nogle af hans daværende kollegaer ville kun have folk ind, der ønskede at forske specifikt i lige præcis de emner, der karakteriserede forskningsgruppen.

”Mit udgangspunkt var, at jeg var ligeglad med, hvad folk forskede i, så længe de gik op i det. Så jeg endte med at lære så meget nyt og lave artikler og projekter med engageret og dygtige folk om ting, som jeg som udgangspunkt viste meget lidt om, men undervejs lærte meget om. Vi slog vores forskellige forskningsbaggrund sammen, og i nogle tilfælde fik vi Science-artikler på det,” siger han.

”Det var en kæmpe øjenåbner at give folk friheden til at forfølge det, der virkelig interesserer dem. De arbejder meget, og de er glade. Det er i total modsætning til de gange, hvor jeg har forsøgt at stoppe et projekt ned i halsen på nogen, som i virkeligheden ikke rigtig interesserede dem. Det er der ikke kommet noget særlig godt ud af.”

Trivsel skaber den bedste videnskab

Som erfaren topforsker og professor mener Eske Willerslev også, at det er nødvendigt at hjælpe de unge studerende. Listen over ph.d. og post doc-projekter, han har vejledt, fylder flere A4-sider, og han har ingen intentioner om at stoppe foreløbigt.

”En del af min opgave på centeret er at skabe rammerne og muligheder for at forskningstalenter kan vokse frem. De unge forskere kommer med forfriskende indspark udefra, og det gør, at løsninger af forskningsopgaverne bliver ved med at være kreativ og interessant. De unge forskere holder mig mentalt ung. Og når jeg vejleder, indgår jeg i arbejdet som en samarbejdspartner ikke en ren vejleder. Nok er det et samarbejde med personer, der er mindre erfarne, men de tænker ofte ud af boksen og sætter spørgsmålstegn ved ting, som vi gamle tager for givet. Virkeligheden er, at jeg er ikke bedre end dem, jeg arbejder sammen med, ikke bedre end de folk, der er i centret. Det kan godt gå lidt tabt nogle steder, ikke mindst når en sådan pris bliver givet til en enkelt person,” siger han.

Forskningen er i dag præget af benhård konkurrence om forskningsmidler, og ifølge Eske Willerslev skaber det også en kultur, hvor egoismen kan trives.

”Jeg har jo også selv klart været mere egoistisk og selvcentreret, end jeg er i dag. Helt klart. Da jeg startede Center for Geogenetik i 2010, var min ledelsesstil også en anden. Der var frihed i forhold til forskningsemnerne, men dagligdagen handlede udelukkende om det faglige output. Den eneste værdi, jeg havde på det tidspunkt, var de videnskabelige resultater,” siger han.

”Hvis nogle kom og sagde, at det var en god idé med en frugtkurv eller teambuilding, afviste jeg det. Det handlede kun om forskningen. Jeg sagde, ’nej, nej, nej, det kan der ikke være tale om. Vi skal bruge pengene på at genere flere sekvensdata.’.”

”I dag er jeg mere moden og bevidst om, at trivsel er en grundlæggende forudsætning for den bedste videnskab. God videnskab er ikke så simpel, at det bare handler om at presse folk og producere data. Man skal også trives. Og så handler det også om at identificere ildsjæle, der er dygtige og brænder igennem. Det er dem, man som centerleder skal hjælpe med at komme frem, så de unge selv kan udvikle sig til dygtige forskningsledere. Det er noget jeg er meget mere bevist om i dag,” siger han.

Som studerende mødte Eske Willerslev især to mennesker, der ubetinget har betydet mest for hans karriere.

”For det første var der min specialevejleder Bent Christensen. Han forstod, at forskning handler om helheden; de unge mennesker, forskningsgruppen, og i langt mindre grad om én selv. Han var ekstrem, hvad det angik, og det er noget, man ser meget lidt i dag, hvor konkurrencen er så hård. Så når jeg i dag skal tage en beslutning, tænker jeg ofte på, hvad Bent ville have gjort?”

”Derudover, på et tidligere tidspunkt i min uddannelse, hvor jeg syntes, det var super nederen at studere, havde jeg faget ’Menneskets udviklingshistorie’ med Niels Bonde. Han var enten elsket eller hadet. Han gik altid en halv time over tid, men det var fordi, han brændte så meget igennem for sit fag. Han var en fantastisk inspiration for mig. Jeg ville være ligesom ham,” siger Eske Willerslev.

Underviser stadig førsteårsstuderende

Selv bruger Eske Willerslev noget tid på at undervise førsteårsstuderende på Københavns Universitet og både bachelor og master studerende på Cambridge Universitet. Han ville gerne undervise endnu mere på Københavns Universitet, men det er vanskeligt, da alle institutter kæmper om at få lov at undervise, da det giver penge i kassen.

”Det er en ekstremt vigtig opgave at undervise. For det første har man har en forpligtelse til at give sin viden videre. Det er også vigtigt, at de unge studerende får lov at opleve succesfulde forskere videregive den viden, de har opbygget. Og så nyder jeg at undervise. At forberede undervisning gør mig klogere på mit emne, og jeg kan se glæden hos de unge mennesker. Det er fedt, når man ser rundt i lokalet, og selvom nogle ligger og sover, er der andre med julelys i øjnene. Det er fantastisk. Og hvis jeg så kan tænde lyset i øjnene på dem, der som udgangspunkt ser trætte og ligeglade ud, er det en kæmpe gave,” siger han.

Et moderne fakultet

Siden 2019 har Eske Willerslevs Center for Geogenetik befundet sig under det nyetablerede Globe Institute på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Kombinationen af et moderne fakultet med mange tværfaglige profiler er en stor fornøjelse at arbejde med, fortæller Eske Willerslev, der i dag også er tilknyttet Cambridge Universitet i England.

”SUND er et unikt sted i forhold til andre steder, jeg har været. De skiller sig ud, også internationalt. Ledelsen og administrationen er super professionelle og dygtige. Det er en utrolig velsmurt organisation, og vi har fået en kæmpe støtte. Det har været en øjenåbner for mig, at det kan være så velfungerende. Vi har også glæden af at have meget samarbejde på tværs af fakultetet med retsgenetikerne, neurologerne, tandlægerne og proteinforskerne, som vi ikke ville være foruden,” siger han.

Hans blik for samarbejder med andre fagområder var også afgørende ved tildelingen af Olav Thon Stiftelsen internationale forskningspris. Prisen blev stiftet i 2013 af den i dag 97-årige forretningsmand Olav Thon og det skrives i begrundelsen, at den danske topforsker netop også har markeret sig ved at etablere nye tværfaglige forskningsfelter.

Overrækkelsen skulle have fundet sted i år ved en stor gallamiddag, men er blevet udskudt til næste år grundet corona.

Kontakt

Professor Eske Willerslev
ewillerslev@sund.ku.dk 
+45 28 75 13 09

Journalist Søren Thiesen
s.thiesen@sund.ku.dk
+45 28 75 29 34