Succesfulde forskere tiltrækker kæmpe investering til trojansk angreb på kræftceller

To årtiers vedholdende grundforskning har banet vejen for, at det nu bliver muligt at teste et nyt, lovende lægemiddelkoncept til kræftbehandling. Tre forskere fra Rigshospitalet og Københavns Universitet har startet processen gennem et spinout-firma, som nu har modtaget en opsigtsvækkende stor investering på 380 mio. kr. Målet er at gennemføre kliniske forsøg i mennesker med en teknologi, som viser tegn til at kunne forbedre behandlingen af nogle af de kræftsygdomme, hvis prognose i de sene stadier typisk er meget dårlig. Eksempler er kræftformer i bindevæv eller knogler, som i dag er svære at behandle.

De tre forskere bag det nye lægemiddelkoncept er professor Niels Behrendt, forskningsleder Lars Henning Engelholm og molekylærbiolog Christoffer Nielsen fra Finsenlaboratoriet, Rigshospitalet og Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) ved Københavns Universitet.

Deres lægemiddelkoncept kredser sig om proteinet uPARAP, som blev opdaget og klonet af Niels Behrendt og Lars Henning Engelholm i slutningen af 1990’erne. De forskede på det tidspunkt i kræftcellers evne til at sprede sig og metastasere. Her viste det sig, at uPARAP-receptoren meget effektivt hjælper kræftceller til at nedbryde deres omgivelser. 

- Vi fandt så ud af, at uPARAP ikke kun var et lovende mål for kræftbehandling, fordi det kunne modvirke receptorens funktion. Det viste sig, at vi muligvis kunne kapre receptoren til at aflevere lægemidler i kræftcellerne ved hjælp af en trojansk hest-strategi, hvor receptoren bliver afgørende for, at det kun er kræftceller, som bliver ramt. Det har taget længere tid, end vi troede at forfine teknologien, men data er nu meget lovende, siger Niels Behrendt.

Antistoffer rammer med høj præcision

Behandlingsstrategien er baseret på mere end 20 års kræftforskning i Finsenlaboratoriet. Allerede i tidlige studier havde Niels Behrendts og Lars Henning Engelholms forskningsgrupper succes med at blokere funktionen af uPARAP-receptoren, og i et studie af mus med knoglekræft, kunne de forhindre kræftinduceret knoglenedbrydning.

Blokering af uPARAP-funktionen var dog ikke tilstrækkeligt til at kurere musene for kræft, og forskerne gik derfor på udkig efter teknologier, der mere effektivt kunne dræbe kræftcellerne. Antistoflægemiddel-konjugater (antibody drug-conjugate, forkortet ADC) så ud fra en teoretisk betragtning ud som en lovende metode til at ramme kræftcellerne med høj præcision. ADC’er består af en sammensætning af et målsøgende antistof og højpotente kemoterapi-stoffer, hvor giftvirkningen først bliver aktiveret inde i kræftcellen, når kræftcellen optager ADC-molekylet. Her opstår sammenligningen med en trojansk hest-strategi, fordi kræftcellerne selv aktivt importerer lægemidlet, hvorefter de bliver angrebet indefra. Traditionel kemoterapi rammer kroppens raske celler meget mere bredt. ADC’er kan i mange tilfælde dræbe kræftceller mere effektivt, uden man i lige så høj grad er begrænset af, at høje doser giver patienterne alvorlige bivirkninger, forklarer Niels Behrendt. 

Behandling af fremskredne kræftsygdomme

Forskerne viste, at ADC-konceptet rettet mod uPARAP-receptoren var overraskende effektivt, og allerede i deres første test kurerede de alle tumorbærende mus, hvis de fik behandling med deres første version af uPARAP-ADC’et.

Lars Henning Engelholm forklarer, at deres tidlige forsøg viste, at uPARAP-receptoren var specielt aktiv i bindevævskræftceller og i bestemte undertyper af hjernekræft. I første omgang har deres forskning derfor hovedsageligt centreret sig om sarkomer, der er en sjælden kræftform, der opstår i knogler, muskler, bindevæv, fedtvæv, nerveskeder og kar.

- I de seneste 20-30 år har der ikke været de store fremskridt i behandlingen af personer med sarkomer. Vi har forsket i området i mange år, og vi tror på, at vi har udviklet en ekstremt lovende teknologi, som i første omgang kan give et stort løft i behandlingen for personer med sarkomer, siger Lars Henning Engelholm.

Han forklarer, at internationale samarbejdspartnere også har opnået gode resultater ved at anvende lægemiddelkonceptet, og der er derfor grund til at tro, at teknologien kan forbedre behandlingen af kræft inden for andre kræftformer.

Ifølge Lars Henning Engelholm er prognosen generelt dårlig for de fleste af de kræftsygdomme, det nye lægemiddelkoncept forsøger at ramme.

- Hvis vores opfindelse viser sig at kunne hjælpe mennesker med disse kræftsygdomme, så ville alle årene med hårdt forskningsarbejde være det hele værd, siger Lars Henning Engelholm.

FAKTA: Investering i spinout-firmaet Adcendo

Når man skal tage skridtet fra grundforskning og dyreforsøg til kliniske forsøg i mennesker, så er det nødvendigt med store investeringer. Niels Behrendt, Lars Henning Engelholm og Christoffer Nielsen har gennem en årrække forberedt det skridt.

Først gik de igennem en længere proces med grundlæggende udviklingsarbejde, støttet af bl.a. Novo Nordisk Fonden, og patentering af teknologien gennem Rigshospitalet og Københavns Universitet. Dernæst oprettede de spin-out firmaet Adcendo, som i 2017 har købt licensrettighederne til at bruge opfindelsen. De tre forskere er delejere af firmaet sammen med direktør Henrik Stage, som var med til at oprette firmaet. Siden har forskerne raffineret lægemiddelkonceptet, så det snart kan afprøves i patientbehandling. 

De meget lovende data og den samlede viden om uPARAP-receptorens biologi og ADC-teknologien førte i første omgang til, at Adcendo i 2019 blev optaget i start up-programmet Creation House hos entreprenør-støtterne BioInnovation Institute. Med optagelsen fulgte et lån på 10 mio. kr., rådgivning og adgang til avancerede laboratoriefaciliteter.

Nu har et investor-syndikat af biotekinvestorer så valgt at placere en sjældent stor investering i Adcendo på 380 mio. kr. Pengene skal bl.a. bruges til forholdsvist hurtigt at begynde kliniske afprøvninger af det nye lægemiddelkoncept i kræftbehandling.

Kontaktinfo:

- Professor Niels Behrendt, Finsenlaboratoriet, Rigshospitalet og Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) ved Københavns Universitet tlf. 3545 6030, niels.behrendt@finsenlab.dk

- Forskningsleder Lars Henning Engelholm, Finsenlaboratoriet, Rigshospitalet og Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) ved Københavns Universitet tlf. 3545 5707, lhe@finsenlab.dk

- Kommunikationskonsulent Anne Rahbek-Damm, Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) ved Københavns Universitet, tlf. 2128 8541, anne.rahbek@bric.ku.dk