Sjælden dansk sangfugl er både natteravn og højdeflyver
Når den lille drosselrørsanger en gang imellem lander i Danmark i maj, har den været flere tusinde kilometer undervejs. Nu er forskere fra blandt andet Københavns Universitet klar med ny viden om sangfuglens lange rejse.
I maj måned får Danmark ofte besøg af en relativt sjælden sangfugl, der har været flere tusinde kilometer undervejs.
Den lille drosselrørsanger flyver blandt andet over Sahara-ørkenen og Middelhavet i 34 timer i streg uden at lande. Den opholder sig i yngleområderne fra maj til august, men yngler kun sjældent i Danmark. Indtil nu har vores viden om fuglens lange færd fra Afrika til Europa dog været begrænset af, at vi ikke har været i stand til at følge den på sin lange rejse.
Det laver forskere i et samarbejde mellem København Universitet og Lunds universitet samt Nature Research Centre i Vilnius nu om på. I et nyt studie i tidsskriftet Science har de fulgt 14 drosselrørsangere med dataloggere, og det afslører nye detaljer om fuglens vilde rejse.
En vanvittig kraftpræstation
”Det er utroligt. Vi kan se, at de om dagen kan komme op i næsten 6300 meters højde – næsten 3000 meter højere end om natten, hvilket er helt vildt,” siger professor Kasper Thorup fra Center for Macroecology, Evolution and Climate på Globe Institute.
”Det kommer meget bag på os. Vi har i sjældne og ekstreme tilfælde tidligere set, at nogle sangfugle kom op over 5000 meters højde. Og så har vi opdaget, at drosselrørsangeren også trækker om dagen og ikke kun om natten, hvilket vi faktisk troede,” siger Kasper Thorup.
Postdoc Sissel Sjöberg er førsteforfatter på studiet, der kaster nyt lys over sangfuglenes lange rejse til det forårslune Skandinavien.
Det koster fuglene mange kræfter at komme op i de ekstreme højder. Til gengæld klarer de sig uden at drikke på de lange flyvninger, fordi fuglene medbringer fedt som brændstof på turen, og når de forbrænder fedt, bliver det omsat til vand. Men hvorfor flyve så højt både nat og dag?
”Der kan være flere faktorer på spil. Måske undgår de rovfugle, og så kan sangfuglene jo se længere, når de er højere oppe, så det kan også spille ind. Men mest af alt formoder vi, at det handler om temperaturen, som ellers er konstant både dag og nat i de højere luftlag. Om dagen varmer solens strålet så meget, at de kan blive overophedet om dagen, og derfor må de søge opad for at køle af,” fortæller Sissel Sjöberg fra Globe Institute.
Studiet, der er udgivet i Science, kan læses her.
Kontakt
Professor Kasper Thorup
kasper.thorup@sund.ku.dk
+45 24 94 25 74
Postdoc Sissel Sjöberg
ssjoberg@sund.ku.dk
+46 70 781 14 68
Journalist Søren Thiesen
s.thiesen@sund.ku.dk
+45 28 75 29 34