To nye samarbejder bygger bro mellem universiteter og hospitaler

Infertilitet og neurologiske sygdomme udgør to voksende problemer i det danske samfund og globalt, og begge dele kan være svære at gøre noget ved. De neurologiske sygdomme bliver tit opdaget for sent, da mange patienter allerede har kognitive udfordringer tidligt i sygdomsforløbet. Og infertilitet kan næsten betragtes som et levevilkår for mennesker der har misdannelser i kønsorganer og urinveje.

Det skal to nye forskningssamarbejder inden for henholdsvis infertilitet og neurologiske sygdomme nu forsøge at lave om på. De to samarbejder etableres som Clinical Academic Groups (CAGs) af partnerskabet Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP). Partnerskabet er etableret på tværs af KU, DTU, Region Sjælland og Region Hovedstaden.

 

Om de to nye CAGs: 

Hjælp til uønsket barnløshed og bedre livskvalitet for patienter med misdannelser i kønsorganer og urinveje

Infertilitet er et voksende problem i Danmark såvel som i andre lande og WHO skønner, at mere end 48 millioner par og 186 millioner individer lever med infertilitet globalt. Misdannelser af urogenitale organer som f.eks. kønsorganer og heraf manglende evne til at få børn kan have stor betydning for den enkeltes identitet og er psykologisk traumatisk for unge mænd og kvinder, der ønsker at få biologiske børn.

Udover medfødte misdannelser kan også kemoterapi og stråling i forbindelse med behandling af kræftsygdomme føre til infertilitet. Omkring 23-30 % af de overlevende efter kræft i barndommen bliver permanent ufrugtbare. De urogenitale misdannelserne kan ligeledes ramme blære og urinveje og medføre ufrivillig vandladning, urinvejsinfektioner og nyresvigt.

Professor Magdalena Fossum fra Rigshospitalet og professor Eva Hoffmann fra Københavns Universitet har sat sig for at forbedre livkvalitet og overlevelse for patienter med misdannelser i kønsorganer og urinveje. Ved at anvende nye kirurgiske metoder og teknikker for fremstilling af kunstige organer, vævsrekonstruktion og stamcelleterapi vil de styrke behandling til patienter, som lever med barnløshed, alvorlige sygdomskomplikationer og gentagne kirurgiske indgreb på grund af medfødte eller tilkomne urogenitale misdannelser.

Datadrevet viden via eDevices skal sikre bedre forebyggelse og behandling af neurologiske sygdomme

Neurologiske sygdomme står for ca. 12 procent af de danske sundhedsudgifter og udgør en femtedel af den samlede sygdomsbyrde. Antallet af patienter med neurologiske sygdomme stiger i takt med en voksende aldrende befolkning, flere mennesker med livstilssygdomme og multisyge patienter. De fleste patienter med neurologiske sygdomme har kognitive udfordringer også i det tidlige forløb af deres sygdom, som kan betyde, at patienten ikke selv kan reagere på sygdommen. F.eks. kan symptomer på epileptiske anfald ske, uden at patienten bemærker det og resultere i, at patienten ikke rettidigt eller slet ikke modtager den rette behandling.

Tidligere sygdomsgenkendelse og forebyggende medicin vil forbedre de neurologiske patienternes livskvalitet med mulighed for at arbejde og indgå i sociale relationer.

Professor Troels Wesenberg Kjær fra Sjællands Universitetshospital, Roskilde og lektor Henriette Langstrup fra Københavns Universitet tager hjerne- og teknologiforskning til det næste niveau. Med deres CAG præsenterer de et tværvidenskabeligt forskningssamarbejde inden for neurologiske sygdomsområder som epilepsi, syns-, høre- og følehandicap samt rehabilitering.

Sammen skal de forbedre diagnose og behandling af patienter med neurologiske sygdomme ved at styrke den digitale patientovervågning, der er teknisk avanceret, meningsfuld for klinikere og patienter og etisk bæredygtig. Ved hjælp af bærbare eller implanterede eDevices i klinikken og i patientens hverdag, BIG DATA og kunstig intelligens vil de indsamle og analysere viden om kroppens neurologiske funktioner med henblik på at forudsige sygdomsudvikling og tilbyde hurtigere og bedre behandling.

De nye CAGs vil grundet COVID-situationen først præsentere deres CAG-samarbejder i efteråret 2021 ved en lanceringsevent. Her vil de sammen med de fire CAGs, der blev udnævnt sidste år dele deres vision for fremtidens forskning og behandling.

 

Om Greater Copenhagen Health Science Partners

Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Region Hovedstaden og Region Sjælland. Samarbejdet handler om at fremme sundhedsvidenskaben og om at styrke forskningens effekt på den kliniske praksis til gavn for patienterne. Det gør GCHSP ved at styrke samarbejdsmulighederne mellem klinisk forskning og grundforskning.

Værdien af at bringe forskere sammen på tværs af hospitaler og universiteter er, at de lærer af hinanden og skaber nye videnskabelige resultater, som hurtigere fører til nye og bedre behandlinger til patienterne.

De første CAGs blev udnævnt i juni 2017 og i dag tæller GCHSP-samarbejdet 18 CAGs.

Samarbejdet giver mulighed for at styrke basal, translationel og klinisk forskning, innovation og klinisk udvikling i Greater Copenhagen. I fællesskab kan de fire partnerorganisationer understøtte større projekter og prioriteringer inden for sundhedsforskning og dermed fremme sundheden for patienter og borgere i Danmark.

Læs om de 18 CAGs i GCHSP (https://gchsp.dk/cag-i-gchsp/)