Mere komplekst end vi troede: Sådan reagerer kroppen på kontaktallergener

Hårfarver, parfumer, smykker. De fleste bruger dem for skønheden, men hos nogle er de lig med udslæt, irritation og nedsat livskvalitet. Sammen med høfeber og fødevareallergi udgør allergisk kontakteksem, hvor huden udsættes for fx nikkel og parfumestoffer, størstedelen af de allergiske reaktioner, som danskere døjer med.

Traditionelt skelner man mellem hurtige og sene allergiske reaktioner alt efter hvilke dele af immunsystemet, der driver reaktionen. Fx er høfeber og fødevareallergi ’hurtige’ former, hvor symptomerne kommer straks, hvorimod det kan tage flere dage, før kroppen reagerer på stoffer som nikkel og parfume. Men nu rykker et nyt studie fra LEO Foundation Skin Immunology Research Center ved Københavns Universitet altså ved denne klassiske opfattelse.

”Nogle patienter oplever, at deres allergiske kontakteksem blusser meget hurtigere op, end hvad lærerbøgerne beskriver. Formålet med studiet var derfor at spørge, hvorfor nogen oplever en meget hurtig reaktion mod kontaktallergener, når de faktisk burde give en langsom reaktion. Det viste sig, at når et hudområde første gang bliver udsat for allergenet, danner

kroppens celler lokal hukommelse der, hvor allergenet var i kontakt med huden. Og bliver man så udsat for allergent på det samme hudområde igen, får man en meget mærkbar reaktion allerede indenfor 12 timer,” fortæller ph.d.-studerende Anders Boutrup Funch, der er førsteforfatter på studiet.

Resultatet kan føre til at lærebøgerne om kontaktallergi må revideres

Konkret er det T cellerne i kroppen, der driver de sene allergiske reaktioner – det, der samlet betegnes som type 4 allergiske reaktioner. Men med det nye studie, der er udført på mus, har forskerne påvist, at T cellerne er i stand til at oparbejde en sofistikeret hukommelse, som gør, at de kan reagere langt hurtigere end først antaget. Det giver et meget mere komplekst billede af kontaktallergi.

”Vi peger nu på, at der er behov for en yderligere nuancering af sygdommen. Type 4-reaktionen bør underklassificeres, så der både er den klassiske sene reaktion – altså den, hvor man reagerer efter 24-72 timer – og en hurtig reaktion, hvor symptomerne kommer meget hurtigere. På baggrund af de her resultater kan der være behov for at skrive lærerbøgerne om kontaktallergi om. Der bliver i hvert fald brug for et nyt kapitel” siger Charlotte Menné Bonefeld, der er studiets hovedforfatter.

Hukommelse i kroppens celler udløser den hurtige inflammationstilstand

I studiet viser forskerne også, at aktiveringen af hukommelses T cellerne efter eksponering for et allergen specifikt fører til en massiv rekruttering af den mest talrige type af hvide blodlegemer i kroppen – de såkaldte neutrofile leukocytter – til det pågældende hudområde. Under normale omstændigheder er rekruttering af neutrofile leukocytter et vigtigt værktøj i bekæmpelsen af forskellige infektioner, da cellerne er meget effektive til at eliminere mikroorganismer. De igangsætter samtidigt en intens betændelse og lokal vævskade. Det er det, patienten oplever som udslæt på huden. En tilsvarende rekruttering af neutrofile leukocytter ses ikke ved senreaktioner mod kontaktallergener.

Næste skridt i forskningen bliver at efterprøve studiet i mennesker. Har man først fået kontaktallergi, vil det for de flestes vedkommende være til stedet resten af livet. Derfor håber forskerne bag studiet, at man med den nye viden kan opnå bedre muligheder for behandling af kontaktallergi på længere sigt.

”Først og fremmest gælder det om at få gjort opmærksom på, at vi faktisk har ny viden, som bør ændre den måde, man forstår sygdommen på,” afslutter Anders Boutrup Funch.

Læs hele studiet 'CD8+ tissue-resident memory T cells recruit neutrophils that are essential for flare-ups in contact dermatitis' her. Du kan også se abstract præsenteret på video her.

Kontakt

Professor Charlotte Menné Bonefeld
cmenne@sund.ku.dk 
+45 35 32 78 66

Ph.d.-studerende Anders Boutrup Funch
abfunch@sund.ku.dk 
+45 40 50 85 56