En lille genmutation – stor betydning for mænds sædproduktion
Ny forskning fra Københavns Universitet og Rigshospitalet forklarer, hvorfor nogle mænd overhovedet ikke danner sædceller, og dermed ikke har gavn af fertilitetsbehandling.
Op mod to pct af alle mænd kan slet ikke producere sædceller. De kan dermed ikke blive fædre og vil ikke have gavn af nogen form for fertilitetsbehandling.
I et nyt internationalt studie med forskere fra 20 universiteter rundt om i verden, har forskere fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet samt Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion nu fundet en af årsagerne til, den manglende produktion af sædceller.
Genmutationer påvirker produktionen af sædceller
Fire deltagere i den store undersøgelse viste sig at være nøglen til at forstå det hele. Det forklarer seniorforsker Kristian Almstrup, der stod i spidsen for den danske del af studiet:
"Vi fandt ved et tilfælde fire mænd i studiet, som alle havde mutationer i et gen, der viste sig at være nødvendigt for produktionen af sædceller. Genet, som var muteret hos de fire barnløse mænd, hedder PNLDC1. Det sørger for at afkorte små stykker RNA, som kaldes piRNA, og som udelukkende findes i de celler i testiklerne, som danner sædceller. Hvis piRNAer ikke har den rette størrelse, fungerer de ikke, og dermed produceres der ingen sædceller. Hos de fire mænd kunne vi se, at piRNA ikke havde den rigtige størrelse, de var for lange, og derfor var de celler, der normalt danner sædceller, gået til grunde," forklarer Kristian Almstrup.
Banebrydende fund, der kan få stor betydning for diagnosticering af barnløshed
Det er første gang, at mutationer i PNLDC1 genet er beskrevet i relation til barnløshed, og studiet viser dermed også for første gang, at piRNA er nødvendige for at mænd kan danne sædceller.
"Hos de fire mænd i dette studie, hvor PNLDC1-genet ikke virkede, dannede mændene ikke sædceller. Selv om de fire mænd blev behandlet for deres ufrivillige barnløshed vidt forskellige steder i verden, så stammede de alle fra Mellemøsten, hvor indavl forekommer hyppigere end andre sted i verden, og vi kunne se, at mutationerne i PNLDC1 var opstået i forbindelse med indavl. Men man kunne forestille sig andre genetiske varianter, som også kunne påvirke dannelsen af sædceller i mindre grad, og dermed kan være årsagen til en nedsat sædproduktion. Denne del skal vi kigge nærmere på nu,” fortæller Kristian Almstrup.
Vigtig viden i rådgivningen
Den nye studie bidrager primært med helt ny viden om, hvordan sædceller dannes, men kan også bruges i forhold til diagnostik og i rådgivningssammenhænge, mener Kristian Almstrup:
"Hvis et par har problemer med at blive gravide, har vi nu en ny viden, der kan være relevant at tænke ind, hvis manden slet ikke har sædceller i sin sædprøve. Hvis vi samtidigt kan se, at piRNAerne ikke virker som de skal, så er der ingen grund til, at parret skal gennemgå en opslidende fertilitetsbehandling, der aldrig vil kunne resultere i et barn. Disse par kan vi i stedet rådgive til at søge andre muligheder for at blive forældre i form af donorsæd, adoption eller andre muligheder, som det enkelte par og den enkelte familie finder rigtigt," forklarer Kristian Almstrup.
Studiet er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine: "Variant PNLDC1, Defective piRNA Processing, and Azoospermia"
Kontaktoplysninger
Kristian Almstrup
Seniorforsker ved Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet,
og Associate Professor ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet
E-mail: kristian.almstrup@regionh.dk
Telefon: 35 45 66 3