Sand er en af de mest brugte ressourcer, men industrien er ikke bæredygtig
Sand er den mest benyttede mineral i verden. Men det er ikke en uendelig ressource, og sand-industrien er i direkte konflikt med mere end halvdelen af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, viser nyt review-studie fra Københavns Universitet.
Huse, veje, glas, elektronik. Sand indgår som vigtig komponent i store dele af den moderne civilisation. Men vi bruger det også hurtigere, end naturen kan producere det.
Sandudvindingen foregår i stigende grad i miner og ved floder i lav- og middelindkomstlande, men hidtil har man ikke systematisk sammenholdt forskningen om, hvordan det påvirker disse lande.
Det vil adjunkt Lars Lønsmann Iversen og adjunkt Mette Bendixen fra Københavns Universitet til livs. Sammen med et internationalt forskerhold har de samlet og undersøgt en lang række forskningsartikler om sandindustrien i et såkaldt review-studie. Resultaterne har de holdt op mod FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, og de konkluderer, at der er en hel del grus i maskineriet frem mod en bæredygtig industri.
”Sand er den mest benyttede ressource i verden efter vand, men den måde, man udvinder det på, er i direkte konflikt med 8 ud af de 17 Verdensmål. Vi har ikke uendelige mængder sand, og man formoder, at det bliver en mangelvare inden for de næste 50 år. Derfor er det essentielt, at vi nu kan påpege, at der er bæredygtighedskonflikter i forhold til de globale sandressourcer,” siger Lars Lønsmann Iversen.
Det bedste sand giver største konsekvenser
Sandudvinding- og eksport finder i stingende grad sted i Syd- og Sydøstasien i lande som Indien, Bangladesh og Cambodia, hvor nogle af verdens største flodsystemer gennemløber. Stigende byudvikling og ekspanderende infrastruktur i nabolandene som Kina og Singapore har generet et nyt marked for sandeksport. Men sandforbruget skaber store udfordringer lokalt.
”En af de store problemer, der følger med sandindustrien, er, at det bedste sand ligger i flodsystemerne. Det er desværre også her, mineaktiviteter har størst konsekvens for miljøet og for de mennesker, der lever i nærområdet,” forklarer Lars Lønsmann Iversen.
”Fjernes sandaflejringer vil de enkelte flodstrækninger ændre fuldstændig karakter hen imod nedstrømsfloder, hvilke forsager en totalt ændring af økosystemet. Flodens sedimenttransport ændres også da der pludselig mangler sand, hvilket fører til en øget erosion. Det destabiliserer kysterne og øger chances for oversvømmelser, og det påvirker lokalbefolkningen, fordi deres huse kollapser og markerne bliver ødelagte.”
Foruden miljøkonsekvenser giver det også problemer for drikkevandet. Når overfladevandet og grundvandet får kontakt, forurener det drikkevandet, og det skaber levesteder for sygdom.
”De negative konsekvenser kan langt hen ad vejen føres tilbage til, at sand er en ureguleret ressource. Som ureguleret ressource lægger det op til, at det kan misbruges eller udnyttes af købestærke lande. De menneskelige konsekvenser af selve arbejdet handler om reguleringen af, hvordan man anvender ressourcen lokalt. Det vil for eksempel sige, at minearbejderne kan have rigtig dårlige arbejdsforhold. Det har man allerede fokus på i industrierne for ædelmetaller og diamanter, mens sandindustrien er gået under radaren relativt set,” siger Lars Lønsmann Iversen.
Men forskerne fremhæver også, at der er positive ting ved sandindustrien. Den er nødvendig for global udvikling, og den skaber millioner af arbejdspladser, som er et livsfundament for en stor del af befolkningen i udviklingslande.
Alternativer til sand
For at komme bæredygtighedskonflikten og paradokserne til livs, peger forskerne på en øget global regulering. Men også på alternative ressourcer, der kan aflaste sandressourcerne.
”Når man bygger veje, kan man for eksempel tilføje plastikkomponenter i asfaltkompositionen. Og ved byggeprojekter kan man bruge innovative trækonstruktioner til arkitekturen. Derudover arbejder man også på at kunne benytte sig af ørkensand, som ellers ikke egner sig til beton og cement, da det binder dårligt,” fortæller Mette Bendixen.
Der er ellers rigeligt sand i ørkenerne. Problemet er, at man har brug for sandkorn af forskellig størrelse, før de kan binde ordentligt. Men ørkensand er rundt og uniformt. Derfor arbejder industrien også på at manipulere sandstrukturen, så det kan benyttes.
”Men det er ikke et realistisk scenarie at forvente, at ørkensand skal være den nye sandressource. Det handler mere om at bruge det sammen med noget andet,” siger Mette Bendixen.
Læs studiet ’Sand, gravel, and UN Sustainable Development Goals: Conflicts, synergies, and pathways forward’ her.
Kontakt:
Adjunkt Lars L. Iversen
lars.iversen@sund.ku.dk
+45 42 78 23 32
Adjunkt Mette Bendixen
m.bendixen@ifro.ku.dk
+ 45 53 50 85 25
Journalist Søren Thiesen
s.thiesen@sund.ku.dk
+45 28 75 29 34