Eske Willerslev får Carlsbergfondets Forskningspris 2021

Søndag blev Carlbergfondets Forskningspriser 2021 overrakt af H.K.H. Kronprinsessen, uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen, præsident for Videnskabernes Selskab Marie Louise Nosch og Carlsbergfondets bestyrelsesformand Flemming Besenbacher på Ny Carlsberg Glyptotek.

Professor på Globe Institute ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Eske Willerslev modtog den ene af Carlsbergfondets Forskningspriser 2021, fordi han har forandret ikke kun sit eget forskningsfelt – forhistorisk genetik og evolutionsbiologi – men også videnskaben som helhed.

For 20 år siden viste han, hvordan det var muligt at ekstrahere forhistorisk DNA fra fossiler og sedimentprøver. Dermed var han med til at grundlægge og senere udvide feltet miljø-DNA. Det gav genlyd i det internationale videnskabelige samfund, idet både ny viden blev afdækket og nye metoder opstod.

Med prisen følger 1 million kroner, hvoraf 250.000 kroner er en personlig hædersgave, og 750.000 kroner er til fri forskningsaktivitet – hvilket har stor betydning for hele hans forskningscenter, fortæller Eske Willerslev:

”Det er et stort skulderklap til både mig selv og mit forskningscenter. Adgangen til frie forskningsmidler, som ikke er øremærket til et bestemt formål, er begrænset. Så rent praktisk betyder det også, at vi i mit forskningscenter kan afprøve potentialet i nogle nye laboratorieanalyser, som vi ellers ikke har haft mulighed for at teste.”

For at forstå nutiden og fremtiden skal vi se på fortiden

Netop det nyskabende og jagten på de helt fundamentale spørgsmål som at forstå livets eksistens på jorden, og hvad det vil sige at være menneske, driver Eske Willerslev og hans forskning. For det er her, at vi kan bygge bro mellem fortid, nutid og fremtid.

I forbindelse med modtagelsen af Carlbergfondets Forskningspris har han peget på, at han er særligt stolt af det at kunne rekonstruere nutidens og fortidens biologiske økosystemer af dyr og planter fra en klump jord på størrelse med en sukkerknald.

Det har i et nutidigt perspektiv betydet øget fokus på og mulighed for monitorering af dyr- og plantebestande i både havet, søer, floder og på land.

Desuden har det at kunne kortlægge den første arvemasse (genomet) fra fortidsmennesker givet mulighed for, at Eske Willerslev og andre har kunnet omskrive betydelige dele af menneskets historie overalt på kloden, herunder øge vores forståelse af, hvorfor vi mennesker blev til dem, vi er i dag.

Endelig peger han på opdagelsen af, at patogene sygdomme drevet af virus og bakterier fra fortiden er bevaret i gamle mennesketænder, selvom skeletterne ikke viser tegn på sygdom. 

Med den viden kom muligheden for at undersøge udviklingen og spredningen af infektionssygdomme som pest, hepatitis B og kopper. Det betyder, at der kan opbygges kataloger over genetiske ændringer, som disse sygdomme sandsynligvis vil gennemgå i fremtiden – til gavn for forståelsen og håndteringen af f.eks. aktuelle og fremtidige sygdomsbølger.

Kontakt

Professor Eske Willerslev
ewillerslev@sund.ku.dk 
+45 28 75 13 09

Journalist Søren Thiesen
s.thiesen@sund.ku.dk
+45 28 75 29 34