DNA fra Sitting Bulls hårlok bekræfter slægtskab til efterkommere

Historierne og myterne om indianerhøvdingen Sitting Bull er blevet fortalt igennem mange generationer i USA, og hans betydning for amerikansk-indiansk kultur kan ikke overvurderes.

Som et symbol på modstanden mod den hvide overmagt besejrede han, Crazy Horse og deres indianske allierede blandt andet General George Custer og hans styrker i slaget ved Little Bighorn.

Netop på grund af Sitting Bulls ikoniske status har der været stor interesse for, hvem hans efterkommere er. Nu fastslår et nyt genetisk studie fra forskere på Københavns Universitet, at den kendte Lakota-indianer Ernie LaPointe retmæssigt kan kalde sig Sitting Bulls oldebarn, som han i øvrigt altid har gjort.

”Det er stort for Ernie, at han nu har videnskabens ord for, at han faktisk er Sitting Bulls oldebarn. Men samtidig er det en stor videnskabelig bedrift for os, at vi har kunne lave denne genetiske analyse ud fra en meget beskadiget prøve af Sitting Bulls hår,” siger Eske Willerslev, professor på Center for Geogenetik på GLOBE Institute ved Københavns Universitet, der har stået i spidsen for det nye studie.

Ny metode til gammelt DNA

Eske Willerslev har været undervejs med studiet siden 2007, hvor han i flere omgange besøgte Lakota-stammen og blandt andet deltog i indianske ceremonier, hvorefter han fik efterkommernes tilladelse til at undersøge Sitting Bulls DNA.

Hvis man ønskede at bestemme en nulevende persons slægtskab til nogle af de gamle konger fra Roskilde Domkirke i Danmark eller Westminster Abbey i England, så tror vi, man kunne det med vores metode, selvom DNA’et var ret beskadiget

Selvom han allerede dengang fik udleveret en lille prøve fra en af Sitting Bulls hårlokker, så har studiet taget lang tid, fordi gammelt og beskadiget DNA ikke er nemt at arbejde med.

”De traditionelle DNA-baserede metoder virkede simpelthen ikke godt nok. Så vi var nødt til at udvikle en ny metode, hvor vi estimerer hvor meget Sitting Bull og Ernie LaPointe ligner hinanden genetisk baseret på det sparsomme data fra Sitting Bull. Og ved brug af simulationer kunne vi ud fra det afgøre, om det er sandsynligt, at Ernie faktisk er Sitting Bulls oldebarn,” forklarer førsteforfatter til det nye studie Ida Moltke, der er lektor på Biologisk Institut.

Det er ud fra denne metode, at forskerne nu kan bekræfte slægtskabet mellem Ernie LaPointe og Sitting Bull. Forskerne forklarer, at den samme metode i princippet vil kunne bruges til at bestemme andre historiske individers slægtskab til nulevende mennesker.

”Hvis man ønskede at bestemme en nulevende persons slægtskab til nogle af de gamle konger fra Roskilde Domkirke i Danmark eller Westminster Abbey i England, så tror vi, man kunne det med vores metode, selvom DNA’et var ret beskadiget,” siger Eske Willerslev.

Hvor skal resterne begraves?

Den videnskabelige bekræftelse af slægtskabet har været vigtig for Ernie LaPointe, fordi han gerne vil have retten til at bestemme, hvor Sitting Bulls jordiske rester endeligt skal begraves.

Lige nu findes der to officielle gravsteder for Sitting Bull, et ved Fort Yates i North Dakota og et ved Mobridge i South Dakota. Begge steder bruges af besøgende, der gerne vil vise indianerhøvdingen deres respekt. Men LaPointe er bekymret for, hvor godt der passes på gravstederne og for kommercialiseringen af oldefarens sidste hvilested.

Han mener derfor, at den genetiske bekræftelse sammen med de historiske dokumenter som fødselsattester kan styrke hans juridiske position.

Læs hele studiet: “Identifying a living great-grandson of the Lakota Sioux leader Tatanka Iyotake (Sitting Bull)”

Kontakt:

Professor Eske Willerslev
ewillerslev@sund.ku.dk
+45 28 75 13 09

Lektor Ida Moltke
ida@bio.ku.dk
+45 61 70 04 86

Journalist og kommunikationskonsulent Mathias Traczyk
mathias.traczyk@sund.ku.dk
93 56 58 35