Fremtidig Parkinson-medicin gavner måske kun en brøkdel af patienterne
Mange kliniske forskere og medicinalvirksomheder arbejder i disse år på at udvikle medicin mod Parkinsons sygdom, der er målrettet en bestemt mekanisme. Men ifølge et nyt musestudie fra Københavns Universitet er der risiko for, at størstedelen af patienterne ikke vil have gavn af den nye medicin.
Parkinsons sygdom opstår ved funktionsfejl i en bestemt antiviral receptor i hjernen og dens proteiner, som tilsammen udgør en såkaldt signalvej kaldet interferon-beta. Det blokerer signalvejen, og hjernecellerne begynder at dø.
Forskere og private virksomheder arbejder på at udvikle lægemidler målrettet et andet protein, men deres hårde arbejde kan vise sig at være uden effekt for størstedelen af patienterne. Det antyder et nyt studie foretaget på Københavns Universitet.
”Vores forskning indikerer, at medicin målrettet proteinet alfa-synuclein, som er et populært lægemiddelmål til behandling af Parkinsons sygdom, kan vise sig ikke at være tilstrækkelig til at helbrede patienterne eller mildne deres symptomer. Man bør i stedet forsøge at finde en måde at modvirke den betændelsestilstand, der opstår i hjernen som følge af dysfunktionel interferon-beta-signalering,” siger professor Shohreh Issazadeh-Navikas, som er ledende forsker og medforfatter til studiet.
Man har længe ment, at det i behandling af Parkinsons sygdom er afgørende at slippe af med det giftige protein. Men det nye musestudie antyder nu, at det kun vil gavne patienter med arvelig Parkinsons, som udgør få procentdele, og ikke patienter med såkaldt sporadisk Parkinsons, som er den form, størstedelen lider af.
“Patienter med arvelig Parkinsons sygdom producerer to eller tre gange så mange alfa-synucleinproteiner, som de har brug for, og da neuronerne ikke er i stand til at skille sig af med dem, hober de sig op og danner giftige proteinklumper, som får kroppen til at udvikle Parkinsons sygdom,” forklarer professor Issazadeh-Navikas.
”I studiet ser vi på, hvorvidt fraværet af disse alfa-synucleinproteiner i mus påvirker sygdomsforløbet for de resterende 95 procent af patienterne. Og vores resultater viser, at det faktisk ikke har nogen klinisk eller patologisk effekt på sporadisk Parkinsons sygdom at fjerne proteinet,” forklarer hun.
Store dele af den prækliniske forskning i Parkinsons sygdom udføres på dyr, som enten tilføres alfa-synucleinprotein eller udtrykker proteinmutationer, som man kender fra mennesker, hvor formålet er at kopiere sygdommens patologi. Ifølge forskerne har det ført til den generelle antagelse, at det er alfa-synuclein, der er årsag til sygdommen. Men det er sandsynligvis ikke tilfældet for størstedelen af patienterne.
Forskerne håber derfor, at det nye studie kan sætte fokus på interferon-beta-signalerings rolle i sporadisk Parkinsons sygdom.
“Vores studie antyder, at vi også bør fokusere på betændelsestilstanden i hjernen samt søge at justere patienternes interferon-beta-signalering, idet mangelfuld eller dysfunktionel signalering ser ud til at være nok til, at kroppen udvikler Parkinsons. Vi bør som minimum sætte fokus på emnet og undersøge det som et muligt lægemiddelmål,” siger førsteforfatter og ph.d.-studerende Erika Bianca Torres Villanueva fra Issazadeh-Navikas’ forskergruppe.
Læs hele artiklen, “Neuronal TNFα, Not α-Syn, Underlies PDD-Like Disease Progression in IFNβ-KO Mice” her.
Kontakt
Professor Shohreh Issazadeh-Navikas
shohreh.issazadeh@bric.ku.dk
+45 35 32 56 49
Press Officer Søren Thiesen
s.thiesen@sund.ku.dk
+45 28 75 29 34