Hjerneforsker hædres for kortlægning af neuronale netværk, der kontrollerer motorik

To forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet modtager den prestigefyldte KFJ-pris, der hvert år uddeles af Kirsten og Freddy Johansens Fond til enestående præstationer inden for blandt andet lægevidenskaben.

Den prækliniske pris går til professor Ole Kiehn, gruppeleder på Institut for Neurovidenskab, mens den kliniske pris går til professor og overlæge Anders Perner. Med begge priser følger 1.5 millioner kroner, hvoraf 250.000 kr. er en personlig pris.

”Jeg er meget glad for prisen. Det betyder meget for mig personligt, men måske mest fordi den gives til den forskning, jeg står for. Det er en stor anerkendelse af mit forskningsfelt og alle de fantastiske mennesker, som gennem tiden har bidraget,” siger Ole Kiehn, der startede sin karriere på medicinstudiet i 1977 på netop Københavns Universitet.

Siden da har han haft enorm betydning for neurovidenskaben. Over de sidste 30 år har han systematisk kortlagt de basale neurale netværk, der aktiverer og kontrollerer vores muskelaktivitet. Hans forskning har også bidraget til udviklingen af kommende behandlingsmuligheder for alvorlige neurale lidelser såsom Parkinsons sygdom, ALS og rygmarvslæsioner.

I 2001 flyttede han til Karolinska Instituttet, som i 2004 udnævnte ham til professor, og hvor han fortsat driver en lille afdeling af sit laboratorium. I 2017 kom han tilbage til Københavns Universitet via Novo Nordisk Fondens Laureate program.

Siden 2008 har han ligeledes siddet i Nobelforsamlingen, der uddeler Nobelprisen i Fysiologi eller Medicin, og var fra 2011-2014 adjungeret og fra 2014-2019 valgt medlem af Nobelpriskomiteen for Fysiologi eller Medicin, der vurderer nomineringerne.

Fra lægevidenskaben til hjerneforskning

Da Ole Kiehn begyndte sin forskningskarriere under medicinstudiet i 1980’erne, var dagens Institut for Neurovidenskab med næsten 200 ansatte slet ikke født endnu.

”Det var et lille sted, der dengang hed Institut for Neurofysiologi. Der var syv eller otte laboratorier (i dag er der 26, red.), og jeg fandt den forholdsvist nyansatte professor Hans Hultborn, som dengang lavede dyreforsøg i forbindelse med motorisk rygmarvsforskning. Jeg synes, det lød utrolig interessant, og han havde masser af energi, så jeg spurgte, om jeg kunne starte hos ham,” fortæller Ole Kiehn.

I 1980’erne var der ikke noget, der hed ph.d.-studerende, ligesom det heller ikke var en del af medicinstudiet at lave laboratorieforsøg. Derfor startede Ole Kiehn med at forske ved siden af sit studie, indtil han en dag besluttede at tage et års orlov for at dedikere sig til forskningen.

”Jeg havde fået interesse for hjernen af en meget personlig årsag, idet min daværende kæreste fik et krampeanfald, som viste sig at skyldtes en tumor i hjernen. Hun overlevede heldigvis og lever godt i dag, men det satte gang i min interesse for hjernen. Det er en fantastisk kompleks størrelse, der styrer alle aspekter af vores tilværelse,” fortæller han.

På Hans Hultborns laboratorie lagde Ole Kiehn fundamentet til sin forskning, der har været med til at skabe vores forståelse af, hvordan hjernen fungerer.

”Det var et enormt interessant projekt, der undersøgte, hvordan motorneuronerne fungerer. Det er dem, der direkte styrer vores muskler. Og vi lykkedes med at beskrive fænomenet plateaupotentialet, som kom til at vende op og ned på, hvordan vi forstår motorneuronernes funktion,” siger han.

Da han afsluttede medicinstudiet, dedikerede han sig straks til forskningen. Efter nogle år tog han til USA som postdoc, og det blev en rejse, der på mange måder dannede grundlag for hans egen opfattelse af, hvordan man skaber et stærkt, internationalt forskningsmiljø.

”Vores forskningsmiljø på Panum var ikke så stort, som det er i dag. Så opfattelsen var, at man skulle ud for at tage noget med hjem. Det synes jeg absolut også, de unge skal i dag. Det er godt, at vi som forskere ser, hvordan forskningsmiljøerne er i andre laboratorier foregår, og det er vigtigt at lære, hvordan man bedriver forskning i forskellige lande. Det er med til at skabe et topmiljø her hos os. Selv som etableret forsker er det vigtigt at være i kontakt med andre forskningsmiljøer for at skabe de bedste muligheder her på stedet,” siger han.

Efter sin postdoc i USA vente Ole Kiehn tilbage til Panum og startede sit eget laboratorium, hvor rejsen ind i forståelsen af motorikken for alvor begyndte.

Kunsten at stille de rigtige spørgsmål

Selvom Ole Kiehn i dag har markeret sig som international topforsker, peger han igen og igen på de mange vigtige samarbejder, han har haft i forskningsmiljøet og blandt de mange kollegaer unge som gamle. Den unge, nye generation af forskere er altafgørende for et forskningsfelt, og derfor investerer Ole Kiehn også megen energi i sin mentorrolle som vejleder for sine ph.d.-studerende og postdocs.

”Det er utrolig vigtigt at have en mentor for at kunne forstå, hvordan man laver kvalitetsforskning. Man kan lave alle mulige forsøg, men det er ikke alle, der er lige vigtige. Det handler om at stille de rigtige spørgsmål, og dét vil jeg gerne lære de studerende. De fleste kan lære at skrive en forskningsartikel og de andre praktiske elementer, men for at kunne bedrive god forskning er det helt centralt at stille de rigtige spørgsmål,” siger han.

Som underviser forsøger Ole Kiehn også at klæde de unge studerende på og forhåbentlig vække nysgerrigheden hos nogle, så de får øjnene op for vigtigheden af at forske.

Ny forskning kan forebygge spasticitet

I dag har Ole Kiehn og hans laboratorie senest skabt fundamentet for en ny behandling af spasticitet. I museforsøg har han og hans medarbejdere vist hvordan udviklingen af spasticitet kan bremses ved hjælp af et allerede godkendt lægemiddel.

Denne opdagelse kan bidrage til forebyggelse og behandling af invaliderende spasticitet hos patienter med rygmarvslæsioner.

Priskomitéen for KFJ skriver i sin vurdering således også, at Ole Kiehns epokegørende opdagelser har lagt grunden for, at man nu kan bevæge sig endnu et skridt op i forståelsen af de neurale netværk, der er ansvarlige for hjernes grundlæggende funktioner.

KFJ-priserne overrækkes fredag den 8. oktober.

Kontakt

Professor Ole Kiehn
ole.kiehn@sund.ku.dk
+45 93 56 59 63