Intensiv-forsker hædres: ”Jeg er utålmodig på de kritisk syge patienters vegne”
Professor og overlæge Anders Perner har brugt sin karriere på at forbedre behandlingen til og overlevelsen for patienterne på de danske intensivafdelinger. For sit store forskningsarbejde med det modtager han i dag den kliniske KFJ-pris.
Hvert år uddeler Kirsten og Freddy Johansens Fond priser til forskere, der har begået enestående præstationer inden for blandt andet lægevidenskaben. I år går KFJ-prisen til to forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Den kliniske pris går til professor og overlæge Anders Perner fra Institut for Klinisk Medicin og Rigshospitalet, mens den prækliniske pris går til professor Ole Kiehn, gruppeleder på Institut for Neurovidenskab. Med begge priser følger 1,5 millioner kroner, hvoraf 250.000 er en personlig pris.
”Det er en stor ære at modtage denne pris, særligt fordi den anerkender den kliniske forskning, som jeg altid har været stærkt optaget af. Klinisk forskning er en hjørnesten i vores sundhedssystem, som vi burde have større fokus på og gøre mere af,” siger Anders Perner.
Flirtede med økonomi
Det var ellers ikke mejslet i sten, at Anders Perner skulle blive klinisk forsker og overlæge på en intensivafdeling, da han skulle bestemme sig for, hvad han ville studere.
Faktisk havde han ret tidligt en større interesse for tal og økonomi. Men lægefaget endte med at trumfe finansverdenen på grund af det meningsfyldte aspekt i arbejdet som læge samt kontakten til mange forskellige persontyper.
”Jeg valgte rigtigt, da det kom til stykket, og så var jeg så heldig, at jeg allerede kom i gang med at forske på medicinstudiet. Så var jeg ligesom i gang. Dengang troede jeg, at jeg skulle være neurokirurg. Men der var ikke så mange pladser, og i ventetiden blev jeg anbefalet at tage noget sideuddannelse i anæstesi og så var jeg solgt,” forklarer han.
Utålmodig på patienternes vegne
Efter endt studie fik han hurtigt travlt, da hverdagen først gik i gang på Sundby Hospital. Som ung læge fik han tildelt stort ansvar og havde berøring med både anæstesi, intensiv medicin og skadestuearbejde.
”Vi havde en meget flad struktur, og derfor fik man lov til at løse mange forskellige opgaver og gøre en stor forskel for patienterne med det samme. Det gav mig en succesoplevelse og satte mig på sporet omkring intensiv medicin i stedet for at arbejde mere snævert med anæstesien,” siger Anders Perner.
Forskningslysten blev tidligt vagt, og det indledende fokus var på blodforgiftning og relationen til tyktarmen. Dette fokus skulle senere føre til et af hans mest omtalte og spektakulære resultater. Men efter at han havde skrevet ph.d. om emnet, og at hans to første ph.d.-studerende havde haft samme fokus, måtte han skifte spor.
”Jeg var og er stadig enormt utålmodig på de kritisk syge patienters vegne. Vi skal hele tiden fokusere på, at forskningen forbedrer behandlingen, så hurtigt som overhovedet muligt. Og da vi ikke kunne skalere vores resultater op med samme effekt og implementere dem ordentligt, måtte vi droppe det spor,” uddyber han.
Konservative Sydney gav inspirationen
Til gengæld holdt Anders Perner snuden i sporet omkring intensiv medicin og tog derfor et ophold i Australien som led i en skandinavisk intensivuddannelse.
”I Sydney havde de en helt anden kultur på intensivafdelingerne, og de var mere konservative i deres behandlinger. Det gav mig et meget vigtigt perspektiv, fordi vi havde nok været mere proaktive med mange behandlinger i Danmark. Jo mere kritisk syge patienterne var, jo mere behandling, var devisen,” siger han.
Det kliniske forsøg er det allerbedste redskab, vi overhovedet har til at forbedre og optimere i sundhedsvæsenet. Og det burde hele systemet prioritere meget højere. Det kan godt være, at det ikke på papiret kaldes innovation, men for mig er det innovativt at optimere systemet ved løbende at forbedre behandlingerne og sikre at de giver værdi for patienterne
Det var netop denne tanke, som førte Anders Perner til nogle af de største resultater i karrieren – begge for intensivpatienter med blodforgiftning.
Dels viste han, at den liberale anvendelse af blodtransfusioner man brugte i Danmark, ikke gavnede patienterne. Og derfor bruger man nu mindre blod. Derudover anvendtes en behandling med mere avancerede væsker end saltvand, såkaldte syntetiske kolloider.
”Jeg tror, at vi brugte den behandling på grund af kultur og historik – det var i hvert fald aldrig blevet ordentligt klinisk afprøvet. Og da vi lavede et stort klinisk forsøg på mange intensivafdelinger, kunne vi se, at det slet ikke virkede. Og endnu værre, så skadede det faktisk patienterne. Det er jo en læges værste mareridt,” siger Anders Perner.
”I foråret talte vi meget om COVID-19 vacciner, og en vaccine blev taget ud af vaccinationsindsatsen, fordi det blev anslået, at 1 ud af 100.000 ville dø af bivirkningerne. For de her kritisk syge patienter fandt vi, at 1 ud af 13 døde af behandlingens bivirkninger. Når man ligger på intensivafdelingen, er man meget syg, og derfor kan bivirkninger have en kolossal betydning. Og det var noget af en øjenåbner at blive konfronteret med de realiteter,” forklarer han.
Udsat for gangster-metoder
Efter Anders Perner fik offentliggjort sine resultater i nogle af de fineste videnskabelige tidsskrifter i verden, blev praksissen med de avancerede væsker stoppet. Men desværre skete det ikke uden kamp.
”Efter vi publicerede de resultater om væskerne, måtte vi lægge øre til meget. Både fra industrien og fra den samme, lille gruppe internationale kolleger, der gang på gang rejste sig op og kritiserede resultaterne voldsomt på kongresser. Rigshospitalet gik også i pressen og forsvarede mig mod, hvad de kaldte gangster-metoder. Vi blev passet op på gangene til konferencer og spurgt, om vi sov godt om natten og den slags. Det var ekstremt ubehageligt. Især fordi vi jo havde forbedret behandlingen og overlevelsen for patienterne,” siger Anders Perner.
I dag er de samme aspekter ved forskningsarbejdet som driver Anders Perner. Den kliniske forskning og validering af anvendte behandlinger er hans alfa og omega.
”Det kliniske forsøg er det allerbedste redskab, vi overhovedet har til at forbedre og optimere i sundhedsvæsenet. Og det burde hele systemet prioritere meget højere. Det kan godt være, at det ikke på papiret kaldes innovation, men for mig er det innovativt at optimere systemet ved løbende at forbedre behandlingerne og sikre at de giver værdi for patienterne. Det er også en måde at sikre, at vi bruger skattekronerne mest effektivt,” siger han.
Den kliniske KFJ-pris overrækkes til Anders Perner ved en ceremoni i festsalen på Københavns Universitet fredag den 8. oktober 2021.
Kontakt
Professor Anders Perner
anders.perner@regionh.dk
+45 35 45 41 31
Journalist og Kommunikationskonsulent Mathias Traczyk
mathias.traczyk@sund.ku.dk
93 56 58 35