Ny COVID-19-opdagelse kan være med til at forudsige dødsfald og indlæggelser

Mens dele af den vestlige verden langsomt er ved at vende tilbage til normalen, kæmper flere lav- og mellemindkomstlande stadig med COVID-19 og frygt for nye udbrud. Og for de fleste er det næsten en ubærlig tanke at skulle udholde endnu en virusbølge og yderligere dødsfald og følgevirkninger af COVID-19. 

I et nyt studie forsøger forskere fra Københavns Universitet at give verdens lande en hjælpende hånd i kampen mod virussen. De har nemlig påvist, at analyse af et bestemt protein, som findes på overfladen af vores celler, med stor sandsynlighed kan forudse, hvem der er i fare for at få et alvorligt sygdomsforløb med coronavirus, forklarer adjunkt og førsteforfatter til studiet, adjunkt Rajan Gogna.

“Vores celler kan være mere eller mindre sunde, og ved at bestemme deres sundhedstilstand kan vi forudsige, hvilke COVID-19-patienter, der risikerer at ende på hospitalet eller at dø af sygdommen. Det gør denne biomarkør særlig anvendelig til at forudsige udfald på et tidligt stadie, især fordi den kan påvises på basis af en almindelig COVID-19-test i næsen,” siger Rajan Gogna fra forskergruppen Won Group ved Biotech Research & Innovation Centre (BRIC) på Københavns Universitet.

En celle, der ikke er sund, udvikler sig ikke, som den skal. Det kan for eksempel være, fordi den er gammel, upålidelig, svag eller har lav metabolisme. Tidligere på året påviste forskergruppen, at en celles fitnesstilstand kan aflæses af de proteiner, vi kender som flowerproteiner. De sidder på overfladen af vores celler og findes i to udgaver, forklarer Rajan Gogna.

”Den ene udgave fortæller de omgivende celler, at den her celle er sund, mens den anden fortæller det omgivende væv, at den her celle klarer sig mindre godt. Hvis cellen ikke er sund, vil den med tiden blive udfaset og dræbt af de omgivende celler.”

Kan forudsige alvorlige sygdomsforløb

Den information kan vise sig at være nyttig i de tidlige stadier af COVID-19, fordi den med stor nøjagtighed kan forudsige, om patienten risikerer at ende på hospitalet og muligvis at dø af infektionen, eller om patienten kan forvente et mindre alvorligt sygdomsforløb.

”Metoden var i stand til at forudse med 78,7 procents nøjagtighed, hvilke coronapatienter, der endte på hospitalet. På samme måde forudså den med 93,9 procents nøjagtighed, hvilke patienter, der ikke fik et alvorligt sygdomsforløb,” siger lektor og gruppeleder Kyoung Jae Won, som anvendte machine learning til at analysere gruppens data. 

Indledningsvist undersøgte forskerne inficeret lungevæv fra afdøde COVID-19-patienter med henblik på at klarlægge flowerproteinernes biologiske rolle i akut lungeskade, som er den primære dødsårsag blandt COVID-19-patienter.

Derudover gennemførte de et observationsstudie ved hjælp af vatpindsprøver fra næsen, som skulle vise, hvorvidt patienternes proteinudtryk var i stand til at forudsige indlæggelser og dødsfald.

“Cellens fitnesstilstand som udtrykt i flowerproteinerne kan være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker oplever en alvorlig reaktion på COVID-19, ligesom det kan hjælpe os med at identificere højrisikopersoner på forhånd. Den viden kan være med til at redde liv, idet den kan advare dem, der har behov for at beskytte sig særlig godt – i hvert fald indtil de kan blive vaccineret. I nogle lande stiller store dele af befolkningen sig tøvende over for vaccination. Men de har sjældent noget imod at lade sig teste, og vi håber derfor, det her kan forbedre udfaldet,” siger Rajan Gogna.

Cellernes fitness handler ikke kun om alder

Cellernes fitnesstilstand afhænger af mange forskellige ting i kroppen og bliver ikke nødvendigvis ringere med alderen. Selvom alder er en faktor, har forskerne set mange tilfælde af 80-årige lunger med en rigtig god fitnesstilstand, og det er især i lungerne, at man måler cellesundhed med henblik på at forudsige udfald af infektion med coronavirus, forklarer Rajan Gogna.

”I lande som Indien, Indonesien og Brasilien er helt unge mennesker døde af COVID-19. Og det er, fordi det ikke kun er alder, der påvirker sundhedstilstanden i cellerne i de øvre og nedre luftveje. Insulinsignalering, diabetes og forhøjet blodtryk kan ligeledes påvirke cellernes sundhedstilstand,” siger han.

Forskerne håber, at den nye viden kommer rettidigt, når man tager virussens vedholdenhed i betragtning samt det faktum, at sygdoms- og dødstallene mange steder i verden bliver ved med at stige på trods af vaccineudrulning.

”Befolkningen i mange lande har brug for at kunne beskytte sig mod det værst tænkelige. Vi tror på, at de vil have gavn af vores opdagelse,” siger Rajan Gogna.

Studiet, “Flower Lose, a Cell Fitness Marker, Predicts COVID-19 Prognosis”, er udgivet i tidsskriftet EMBO Molecular Medicine.

Kontakt

Adjunkt Rajan Gogna
rajan.gogna@bric.ku.dk
+351910225386
+1 ‪(628) 252-6501‬

Lektor Kyoung Jae Won
kyoung.won@sund.ku.dk
+45 93 50 96 03