Projekt skal forebygge og bekæmpe vektorbårne sygdomme i Afrika og Europa
Forskningsprojektet ”PREPARE4VBD” skal udvikle ny viden og systemer til bedre at forstå og forudsige smittespredning af såkaldte vektorbårne sygdomme, der overføres med myg, flåter og ferskvandssnegle til dyr og mennesker. Projektet, der er et samarbejde mellem både universitets- og ministerielle partnere i Afrika og Europa, modtager i alt 6 millioner euro fra EU Horizon 2020.
Tilsammen udgør de vektorbårne sygdomme (VBDs) en af de største byrder for afrikanske sundhedssystemer og økonomier. Men vektorbårne sygdomme er også en stigende trussel for folkesundheden og landbruget i Europa i takt med, at de spredes og flytter sig mere og mere nordpå. Globale klima- og miljøforandringer er én af de medvirkende årsager til ændrede spredningsmønstre men der er mangel på den basale forståelse af præcis hvilke faktorer og hvilke sygdomme og vektorer, der udgør den største risiko.
Derfor modtager projektet ”PREPARE4VBD” 6 millioner euro fra EU under Horizon 2020 til at opbygge viden og redskaber til forebyggelse og bekæmpelse af vektorbårne sygdomme i Afrika og Europa. Fra Københavns Universitet er det Globe Institute, der koordinerer projektet i tæt samarbejde med Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab. Projektet fokuserer især på sygdomme, der rammer kvæg og andre husdyr, men som også kan smitte mennesker.
Skal opdage nye sygdomsudbrud
Der findes allerede veletablerede systemer til at overvåge vektorbårne sygdomme i henholdsvis husdyr og mennesker i mange lande. Men det halter ofte efter, når det gælder sygdomme, der kan hoppe mellem dyr og mennesker, såkaldte zoonoser, fortæller lektor Anna-Sofie Stensgaard fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, som leder projektet.
”Vi skal have bedre overvågningssystemer på plads, så vi hurtigst muligt får advarsler, når vektorerne eller deres de sygdomme de bærer, flytter sig til nye områder med risiko for udbrud af sygdomme hos husdyr såvel som mennesker. Men også hvordan vi kan forvente at sygdommene vil på længere sigt vil sprede sig som følge af for eksempel temperaturstigninger og ændrede nedbørsmønstre. Det kræver en bred tilgang med samarbejde på tværs af forskellige sektorer og forskningsdiscipliner inden for både det humane og det veterinære område,” siger Anna-Sofie Stensgaard.
Som en del af udviklingen af bedre overvågningssystemer vil forskerne overordnet satse på tre områder: i) udvikling af nye diagnostiske teknologier der mere præcist kan påvise udvalgte sygdomsorganismer og deres vektorer, ii) matematiske og statistiske modeller der kan forudsige smitteudbrud og effekten af klimaforandringer, og iii) styrke forsknings- og overvågningskapaciteten inden for vektorer og vektorbårne sygdomme i både Afrika og Europa.
Én af nye teknologier, der skal udvikles, er den såkaldte miljø-DNA metode, som skal påvise tilstedeværelsen af vektorer eller sygdomsorganismer direkte i miljøet, allerede før et eventuelt smitteudbrud opdages hos husdyr eller mennesker. Ud fra en simpel vandprøve fra en sø eller vandløb kan man ved hjælp af molekylære analyser opdage de DNA spor, som en given vektor, for eksempel en ferskvandssnegl, eller sygdomsorganismer, efterlader sig i naturen.
Fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet deltager også Globe Institute, hvor professor og institutleder Anders Johannes Hansen bidrager med hologenomiske analyser af vektorerne. Et hologenom er alle de mikrobielle genomer, som en vært har, inklusiv værtens eget genom.
”Vi har en One Health tilgang, der betyder tværfagligt samarbejde mellem forskellige faggrupper, myndigheder og ikke mindst vores to institutter (Globe og IVH) på KU. Dermed tackler vi udfordringerne med disse sygdomme ud fra et helhedssyn på sundhed for dyr, mennesker og miljø. Tanken er at undersøge, om der er en sammenhæng mellem sammensætningen af en vektorarts hologenom over en klimatisk gradient og evnen til at transmittere specifikke patogener,” siger Anders Johannes Hansen.
Klimaforandringer spiller stor rolle
Konkret vil forskerne udvikle modeller, baseret på kendte sammenhænge mellem klimatiske faktorer og sygdommene, der kan give et praj om hvordan sygdommene vil sprede sig i fremadrettet.
”Modellerne skal blandt andet baseres på klimaforandring-scenarier, eksisterende og ny-indsamlede data om sygdommenes og vektorernes forekomster, samt nye data fra laboratorie- og feltforsøg. Alt sammen som et vigtigt led i at kunne etablere en bedre sygdomsovervågning, så eventuelle udbrud ikke udvikler sig til omkostningstunge lokale, regionale eller internationale kriser,” forklarer Anna-Sofie Stensgaard.
Foruden de statistiske og matematiske modeller, som forskerne udvikler til at forudsige nye hotspots for sygdomsudbrud, vil projektet tilmed over de næste 4 år tilbyde et bredt udvalg af kurser, webinarer og workshops om de udviklede metoder, for afrikanske og europæiske ph.d.-studerende og forskere. Derudover vil forskerne også afholde workshops for andre interessenter; heriblandt beslutningstagere og myndigheder, ligesom der også vil være informationskampagner for at opnå den bredest mulige formidling og optag af projektets resultater hos samfundet.
A Cross-Disciplinary Alliance to Identify, PREdict and prePARe for Emerging Vector-Borne Diseases
PREPARE4VBD er akronymet for projektet med titlen, "A Cross-Disciplinary Alliance to Identify, PREdict and prePARe for Emerging Vector-Borne Diseases". Projektet er en del af Horizon 2020’s forsknings- og innovationsaktioner.
VBD er en forkortelse for vektorbårne sygdomme. Det er betegnelsen for en gruppe af smitsomme infektioner (forårsaget af vira og parasitter), der kan overføres fra dyr til mennesker eller mellem mennesker af sygdomsvektorer. Disse vektorer er insekter, ofte stikmyg, eller andre små organismer som flåter eller ferskvandssnegle. Forekomsten af sygdomsvektorerne er stærkt afhængig af temperatur og nedbørsforhold, så klimatiske forhold er derfor af afgørende betydning for udbredelsen af de vektorbårne sygdomme.
Projektet skal fremme den grundlæggende biologiske forståelse af vektorbårne zoonotiske sygdomme, og hvordan de påvirkes af globalisering og klimaforandringer. Desuden skal det udvikle nye og innovative metoder til deres forebyggelse og kontrol, samt ikke mindst medvirke til ar opbygge både afrikansk og europæisk forsknings- og overvågningskapacitet inden for vektorer og vektorbårne sygdomme hos kvæg og mennesker.
PREPARE4VBD-projektet og involverer i alt 11 projektpartnere der består af universiteter, forskningsinstitutioner og myndigheder fra både Afrika og Europa. Over de næste fire år vil forskningsprojektet modtage 6 millioner euro med Københavns Universitet (KU) som den koordinerende institution. KU er involveret gennem institutterne Globe Institute og Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab.
Ud over KU er følgende universiteter, forskningsinstitutioner og myndigheder involveret.
- Makerere University (Uganda)
- Sokoine University of Agriculture (Tanzania)
- University of KwaZulu-Natal (Sydafrika)
- University of Naples Federico II (Italien)
- Swiss Tropical and Public Health Institute (Schweiz)
- University of Bern (Schweiz)
- International Centre of Insect Physiology and Ecology (Kenya)
- Vector Control Division, Uganda Ministry of Health (Uganda)
- Centre Suisse de Recherches Scientifiques (Côte d’Ivoire)
- National Institute for Medical Research (Tanzania)
Kontakt
Lektor Anna-Sofie Steensgaard
asstensgaard@sund.ku.dk
+45 26 29 76 50