28. oktober 2021

Socialt belastet barndom giver langt flere indlæggelser på hospitalet

Ulighed

Socialt udsatte børn og unge bliver langt oftere indlagt på hospitalet end andre børn og unge, viser ny forskning fra Københavns Universitet. Det er første gang, man kan sætte tal på denne massive sygdomsbyrde, og man burde lave en bedre forebyggende indsats for disse børn, mener forskerne bag studiet.

Barnehånd i hospitalsseng
(Foto: Colourbox)

At gennemleve en barndom i en socialt belastet familie er ikke kun noget, der slider mentalt på et barn. Det er faktisk også noget, man kan se i patientjournalen.

Ny forskning fra Københavns Universitet viser nemlig, at børn fra familier med mange sociale belastninger langt oftere end andre børn bliver indlagt på hospitalet.

”De børn og unge, der kommer fra meget socialt belastede familier, er stærkt overrepræsenteret i indlæggelser på hospitalerne. Sammenlignet med den store gruppe af børn og unge uden sociale belastninger, har de udsatte børn en 30 til 90 gange større risiko for at blive indlagt på hospitalet, alt afhængig af aldersgruppen. Det er et stort socialt problem, som resulterer i et rigtig markant sundhedsproblem for det danske samfund,” siger professor Naja Hulvej Rod.

Overraskende i en velfærdsstat

Forskerne har analyseret data fra mere end en halv million danske børn født mellem 1994 og 2001. De har inddelt børnene i fem grupper ud fra karakteren og mængden af social belastning og derefter sammenlignet mønstre i indlæggelser.

”For de helt små børn er det luftvejssygdomme, infektioner og nervesygdomme, hvor de udsatte børn er markant overrepræsenteret i indlæggelserne. Når de bliver lidt ældre, gælder det indlæggelser på grund af ulykker og forgiftninger, og i den unge voksenalder er mentale og psykiske lidelser, de indlægges mere med,” forklarer Naja Hulvej Rod.

Forskerne har brugt WHO’s kliniske kategoriseringer af sygdomme for at finde mønstre i indlæggelserne.

Andre forskere har tidligere fundet lignende sammenhænge for specifikke grupper af børn eller for specifikke lidelser. Men det er første gang nogensinde, at man kan sætte tal på, hvad en socialt belastet barndom betyder for sygdomshistorikken generelt.

”Det kommer måske ikke som den store overraskelse for særlig mange mennesker, at en socialt belastet barndom sætter sine spor hos de her børn og unge mennesker. Men det er overraskende, at sygdomsbyrden, er så meget større blandt disse børn sammenlignet med andre børn, selv i en velfærdsstat som Danmark, hvor der er et udbygget system til støtte for social belastende børn og familier.” siger Naja Hulvej Rod.

”Det vigtige ved den her problematik er, at man ville kunne gøre noget ved det, hvis man virkelig ønskede det. En stærkere forebyggelsesindsats med fokus på social ulighed i sundhed og en stærkere forbindelse mellem en socialindsats og en sundhedsindsats kunne formentlig hjælpe. Og derudover kunne man måske i højere grad kigge på hele familier i stedet for at kigge på individer, når man skal lave en social- eller sundhedsindsats for de mest socialt belastede børn og unge,” uddyber hun.

Studiet bag den nye undersøgelse er netop udkommet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Public Health: ”Hospitalisation patterns among children exposed to childhood adversity: a population-based cohort study of half a million children”

 

Kontakt:

Professor Naja Hulvej Rod
+45 35 32 67 35+45 60 66 33 24
nahuro@sund.ku.dk

Journalist og kommunikationskonsulent Mathias Traczyk
93 56 58 35
mathias.traczyk@sund.ku.dk

Emner