Vinterbadere gør forskere klogere på, hvordan kroppen tilpasser sig ekstrem kulde og varme

Den skandinaviske vinterbadertradition kombinerer hurtige dyp i koldt vand med besøg i en varm sauna, og nu viser et nyt studie blandt unge mænd, at vinterbadningen måske tillader, at kroppen bedre tilpasser sig til ekstreme temperaturer.

Det nye studie er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell Reports Medicine. Det indikerer, at vinterbadning og saunabesøg kan påvirke, hvordan kroppens brune fedt forbrænder energi og producerer varme.

”Vores data understreger, at det brune fedt spiller en vigtig rolle for kroppens temperaturregulering sammen med musklerne og blodomløbet. Hyppig vinterbadning og saunabesøg kan være en måde at øge energiforbruget, som kan resultere i vægttab, hvis man ikke kompenserer ved at spise mere”, siger forfatter til det nye studie, Camilla Scheele, der er lektor på Københavns Universitet.

Vi forventede, at vinterbaderne ville have mere brunt fedt end de andre, men det viste sig, at de i stedet havde bedre varmeregulering

Samme mængde brunt fedt, forskellig temperaturregulering

I det danske studie undersøgte forskerne, om den skandinaviske praksis med vinterbadning hænger sammen med ændringer i kropstemperatur for at akklimatisere sig til et varmt og koldt miljø. De kiggede også efter forskelle på det brune fedt på grund af den rolle, det spiller for varmeproduktion ved eksponering til kulde.

For at undersøge dette rekrutterede forskerne otte unge mænd, der i minimum to år havde kombineret vinterbadning og saunabesøg flere gange om ugen. I dette studie blev vinterbadning løst defineret som at svømme eller sætte sig i åbent vand, kun iført badebukser eller uden beklædning. I kontrast til dette fik de otte kontrolpersoner ingen varme- eller kuldebehandlinger og havde ingen erfaring med vinterbadning.

”Vi forventede, at vinterbaderne ville have mere brunt fedt end de andre, men det viste sig, at de i stedet havde bedre varmeregulering”, siger Susanna Søberg, førsteforfatter til det nye studie.

I de første tests skulle deltagerne have deres hånd i koldt vand i tre minutter. Her reagerede begge grupper på kulden, men vinterbaderne udviste tegn på bedre kulde-tolerance, da deres puls og blodtryk ikke steg ligeså meget som de andres. De havde også en højere hudtemperatur, hvilket kunne indikere et stort varmetab som tilpasning til hyppige saunabesøg.

Ingen aktivitet ved stuetemperatur

I andre tests brugte forskerne justerbare varme- og kuldetæpper til at kontrollere og sænke deltagernes kropstemperatur. Her udviste vinterbaderne også en højere hudtemperatur som reaktion på kulden.

Ved hjælp af PET-scanninger målte forskerne også, hvor aktivt det brune fedt hos deltagerne var ved en komfortabel stuetemperatur. I modsætning til vinterbaderne, udviste de andre deltagere tegn på, at deres brune fedt var aktiveret.

”Vores resultater indikerer, at det brune fedt fintuner kroppens temperatur i unge voksne. Men det var overraskende for os, at vinterbaderne overhovedet ikke havde nogen aktivitet i det brune fedt ved stuetemperatur,” siger Camilla Scheele.

Ved kuldeeksponering blev aktiviteten i det brune fedt øget for begge grupper. Men vinterbaderne havde langt højere varmeproduktion.

”Vinterbaderne forbrændte flere kalorier end kontrolpersonerne ved eksponering til kulde. Muligvis på grund af højere varmeproduktion,” siger Camilla Scheele.

Stort peak om eftermiddagen

Forskerne kiggede også temperaturreguleringen henover en hel dag ved stuetemperatur. De fandt ud af, at vinterbaderne nåede en lavere kropstemperatur – måske et tegn på varmetilpasning på grund af deres hyppige saunabesøg. Deres hudtemperatur tæt på områder med brunt fedt havde en særlig stigning mellem kl. 16:30 og 17:30 og udviste tegn på en 24-timers rytme det det brune fedts aktivitet.

”Forskellen på grupperne kan måske forklares af en bedre modning af og kuldetilpasning i det brune fedt i vinterbadergruppen,” siger Camille Scheele.

Forskerne understreger, at studiet har sine begrænsninger, blandt andet på grund af de lave antal deltagere og manglen på kvindelige deltagere.

”Vi sammenligner erfarne vinterbadere med kontrolpersoner. Og det åbner for den mulighed at genetik eller andre livstilsfaktorer kunne forklare nogle af forskellene mellem de to grupper,” siger Susanna Søberg.

Forskningen blev støttet af TrygFonden, Novo Nordisk Fonden, ERC og Rigshospitalet. C.S. er konsulent for Novo Nordisk A/S omkring brunt fedts biologi. Z.G.-H. arbejder for Embark Biotech ApS, en virksomhed der udvikler lægemidler mod fedme og diabetes.

Læs hele studiet: ” “Altered brown fat thermoregulation and enhanced cold-induced thermogenesis in young healthy winter swimming men.”

Kontakt

Camilla Scheele
cs@sund.ku.dk
45 52 30 56 34

Peter Stanners
peter.stanners@sund.ku.dk
+45 35 33 47 89
+45 93 50 94 59