22. november 2021

Ældgammel naturmedicin kan forbedre moderne kræftbehandling

PLANTER

Planter, som de oprindelige australske indbyggere, aboriginerne, brugte mod blandt andet infektioner, kan måske hjælpe kræftpatienter, der ikke længere er modtagelige over for kemoterapi. Det viser nyt studie fra Københavns Universitet.

uluru
I årtusinder tog aboriginerne deres børn til klippen Uluru og lærte dem om livet og naturen. Nu har forskere opdaget en ganske særlig egenskab ved en af de planter, befolkningen har brugt som naturmedicin (Foto: Ondrej Machart).

Verdens naturfolk har i årtusinder brugt medicinske planter mod infektioner, til bedre sårheling eller til religiøse ceremonier. Og i årtier har videnskabsfolk forsøgt at finde de virksomme indholdsstoffer i planterne, så de kan bruges i moderne lægemidler.

På Københavns Universitet har forskere nu undersøgt en australsk ørkenplante og fundet et stof, der ser ud til at kunne modvirke resistens mod en bestemt type kemoterapi.

”Kræftceller kan nogle gange udvikle et forsvar mod den kemoterapi, man giver til patienten. Vi har fundet et stof i en plante, der ser ud til at hæmme kræftcellernes forsvar mod kemoterapi. Planten findes kun i Australien og blev traditionelt benyttet af aboriginerne,” fortæller ph.d.-studerende Malene J. Petersen fra Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi.

Naturstoffet, forskerne isolerede, er et såkaldt flavonoid. I laboratoriet er stoffet blevet testet på menneskelige kræftceller sammen med SN-38, som er det aktive stof fra lægemidlet irinotecan, som man bruger mod en aggressiv form for lungekræft og mod tyktarmskræft. Resultatet viste, at kombinationen af naturstoffet og kemoterapien var i stand til at hæmme kræftcellernes forsvar mod medicinen.

”Kræftceller, der er resistente mod SN-38, producerer et stort antal af et protein, der pumper medicinen ud af kræftcellen igen. Det protein kalder man en efflux-pumpe, men det her naturstof fra den australske plante går ind og hæmmer pumpen, så kræftcellerne ikke kan fjerne medicinen lige så effektivt,” siger professor Dan Stærk, som har været vejleder på projektet.

Planten fra det nye studie kommer fra slægten Eremophila, der tæller godt 230 arter, og denne slægt findes kun i Australiens ørkenområder. Navnet Eremophila betyder da også, den der elsker ørkenen.

”Det er et imponerende samarbejde på tværs af kontinenter, der har gjort, at dette forskningsprojekt har kunnet lade sig gøre. Vi har fået hjælp af en pensioneret botaniker fra Australien, der har kørt 55.000 km i det tørre Vestaustralien for at indsamle planter. Vi har en kollega på University of Melbourne, der har hjulpet os med DNA undersøgelser af planterne, så vi kunne forudsige, hvilke der var værd at undersøge. Endelig har vi kollegaer på Københavns Universitet som undersøger hvordan man i fremtiden kan producere bioaktive stoffer bæredygtigt med syntesebiologi,” fortæller Dan Stærk.

Meget kræftmedicin stammer fra planter

I forvejen er omkring 70 procent af medicin mod kræft direkte fra naturen eller inspireret af stoffer fra naturen, så den nye opdagelse overrasker ikke forskerne bag studiet.

9 ud af 10 af alle dødsfald med cancer skyldes, at medicinen ikke virker. Når en kræftpatient ikke reagerer på behandlingen eller får et såkaldt tilbagefald efter at have været i behandling, så skyldes det oftest, at kræftcellerne har lært at forsvare sig mod medicinen ved at producere et stort antal efflux-pumper.

Ideen er at tage den viden, som utallige generationer har opbygget, og benytte avanceret teknologi til at finde ud af, hvilke stoffer der er aktive, og hvilke gener i planterne der er ansvarlige for deres produktion

Professor Dan Stærk

”Der er allerede nogle produkter som hæmmer den her efflux-pumpe. Men de fungerer ikke optimalt, fordi de ikke er specifikke og kan have mange bivirkninger. Vi mener også, at vi kan finde noget, der virker endnu bedre end det stof, vi her har opdaget. Derfor går vi i gang med at lede efter lignende stoffer i andre planter,” siger professor Dan Stærk.

”Interessant nok kunne det tyde på, at eksempelvis antibiotika-resistente bakterier producerer en stor mængde af en næsten identisk efflux-pumpe, og derfor er blevet utroligt gode til at pumpe antibiotika ud af cellen igen. Vores naturstof her, flavonoidet, rammer netop det protein som pumpen består af, så man kan spekulere i, om det også kunne indgå i behandlingen af antibiotika-resistens,” siger Malene J. Petersen.

Stigende interesse for bæredygtig produktion af naturens egen medicin

Kemikalierne til at producere størstedelen af moderne lægemidler kommer fra afbrænding af fossile brændstoffer. Derfor er interessen for naturens egne aktive stoffer støt stigende. Det amerikanske lægemiddelagentur FDA godkender stadig mange lægemidler der stammer fra naturen eller analoger heraf. Sidstnævnte betyder, at man har lavet et syntetisk stof, der ligner naturstoffet til forveksling.

”Ideen er at tage den viden, som utallige generationer har opbygget, og benytte avanceret teknologi til at finde ud af, hvilke stoffer der er aktive, og hvilke gener i planterne der er ansvarlige for deres produktion. Så vil man på sigt kunne lave en bæredygtig biologisk syntese af lægemidlerne,” siger professor Dan Stærk.

Læs hele studiet ’Reversal of ABCG2/BCRP-Mediated Multidrug Resistance by 5,3′,5′-Trihydroxy-3,6,7,4′-tetramethoxyflavone Isolated from the Australian Desert Plant Eremophila galeata Chinnock’ her.

Kontakt

Professor Dan Stærk
ds@sund.ku.dk
+45 23 64 88 36

Journalist Søren Thiesen
s.thiesen@sund.ku.dk
+45 28 75 29 34