Dansker med i opdagelsen af ny hvalart, der får navn efter maorikvinde

For 10 år siden skyllede en hval op på stranden på New Zealands vestkyst. Dyret var fem meter langt, en hun og gravid. Den lokale maoristamme navngav dyret Nihongore og sørgede for, at knoglerne blev sendt præservation hos det naturhistoriske museum Te Papa Tongarewa Museum i New Zealand, hvor det også indgår i museets samling.

Til at begynde med troede museets forskere, at det strandede dyr tilhørte arten Trues næbhval. Men den lokale maorikvinde, Ramari Stewart, som er oplært i maoriernes traditionelle viden om havet, vidste, at noget ikke var, som det plejede at være, første gang hun så dyret.

Vi ved ganske lidt om næbhvalernes biologi, og det er bestemt muligt, at nye arter bliver opdaget i fremtiden.

Nu har et internationalt forskerhold med deltagelse af lektor og havpattedyrforsker Morten Tange Olsen fra Københavns Universitet påvist, at der var faktisk noget om snakken. Den strandede hval tilhørte ikke arten Trues næbhval, men en helt ny art. Dyret fik navnet Ramiris næbhval til ære for Ramari Stewart, fortæller studiets hovedforfatter, Emma Carroll fra University of Auckland.

”Ramari Stewart har bragt megen god viden til forskningsprojektet, og det er fantastisk, at hun har accepteret æren over at få en ny hvalart opkaldt efter sig. Navnet Ramari betyder også ’en sjælden begivenhed’ på maoriernes sprog, hvilket passer fint med næbhvalernes sky natur,” siger hun.

"Vestlig videnskab er begyndt at anerkende betydningen af traditionel viden"

Ved at sammenligne genomet og formen på kraniet hos det strandede dyr fra New Zealand med genomer og kranier fra et større antal næbhvaler, som gennem tiderne er strandet langs kysterne i Nordatlanten, Sydafrika og Australien, kunne forskerne se, at der var tydelige forskelle mellem dyr indsamlet på den nordlige og den sydlige halvkugle.

Det tyder derfor på, at Trues næbhval, som kun findes i Nordatlanten, og den nye Ramaris næbhval, som kun findes på den sydlige halvkugle, blev splittet fra hinanden for omkring en halv million år siden. Formentlig som følge af en gradvis opvarmning af havene omkring ækvator, samt gjorde vandet for varmt for deres byttedyr.

Opdagelsen af den nye art bringer antallet af næbhvaler op på 24 arter. Gruppen består fortrinsvis af sky dyr, og inkluderer de dybest dykkende havpattedyr, som kan dykke ned til 3 kilometers dybde i jagten på deres foretrukne føde, blæksprutter. 

”Næbhvaler er ekstremt fascinerende”, fortæller lektor Morten Tange Olsen fra GLOBE Institut ved Københavns Universitet.

“Prøv at forestille dig dyr på størrelse med en elefant eller et næsehorn, som skal op til overfladen for at trække vejret. Men de tilbringer store dele af deres liv i de dybeste dele af oceanet. Vi ved ganske lidt om næbhvalernes biologi, og det er bestemt muligt, at nye arter bliver opdaget i fremtiden. I en tid, hvor klimaet ændrer sig og jordens biodiversitet er under pres, og menneskeheden samtidig er mere og mere afhængig af havets ressourcer og et velfungerende økosystem, fremhæver vores studie vigtigheden af samarbejde på tværs af nationaliteter og videnskabelige traditioner for at forstå havet og dets hemmeligheder”, siger han. 

Forskerholdet gav Ramaris næbhval det videnskabelige navn ‘Mesoplodon eueu’, hvor ’eueu’ betyder ’stor fisk’ på khoisanfolkets ’khwedam’ sprog. De valgte navnet for at ære den lokale khoisanbefolkning i et område af Sydafrika, hvor der er fundet andre eksemplarer af dyr, som man nu ved tilhører Ramaris næbhval.

”Det er skønt, at vestlig videnskab er begyndt at anerkende betydningen af traditionel viden, og at forskere og lokale folkeslag, såsom Maori, kan samarbejde”, siger Ramari Stewart. 

Studiet blev udført som et internationalt samarbejde med deltagelse af over 30 forskere, og resultaterne er netop blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B. Læs hele studiet 'Speciation in the deep: genomics and morphology reveal a new species of beaked whale Mesoplodon eueu' her.

Kontakt

Lektor Morten Tange Olsen
morten.olsen@sund.ku.dk
+45 42 66 15 25