Forskere finder gen forbundet med psykiatrisk sygdom
Avancerede algoritmer og dyremodeller har hjulpet forskere med at finde et nyt gen, der er forbundet med psykiatriske lidelser. Genet med navnet KLF13 kan føre til forringet udvikling af nerveceller i hjernen, hvilket ifølge forskerne kan forklare, hvorfor det er associeret med skizofreni, autisme spektrum forstyrrelse, ADHD og epilepsi.
Sygdomme i hjernen er svære at studere, fordi hjernen er det mest komplekse organ i menneskekroppen. Men forskere fra Københavns Universitet. er nu kommet længere i forståelse af, hvordan et specifikt gen er involveret i en række mentale lidelser.
”Vi har fundet et gen, der ser ud til at være stærkt forbundet med psykiatriske lidelser som skizofreni, autisme spektrum forstyrrelser, ADHD og epilepsi. Vi brugte store datasæt for hjerneudvikling til at identificere genet som et muligt link til lidelserne. Derefter testede vi i to musemodeller, om genet rent faktisk førte til sygdom, som det gjorde,” siger forskeren bag studiet Konstantin Khodosevich, lektor på Biotech Research & Innovation Centre (BRIC)
”Selvom vi selvfølgelig ikke kan måle symptomer på psykiatrisk sygdom ligeså præcist i mus, som vi kan i mennesker, så er resultaterne ret overbevisende. Musene viste klare tegn på de psykiatriske lidelser gennem ændrede adfærdsmønstre, bevægelser, angst og forvirring,” siger Konstantin Khodosevich.
Algoritmer fandt den genetiske årsag
Før de kunne teste, hvilke ændringer genet medfører, var forskerne nødt til at finde ud af, hvilket gen, de skulle undersøge. De vidste fra tidligere studier, at et bestemt område af genomet var forbundet til psykiatriske lidelser. Men den region indeholder mange gener, der kunne forklare udviklingen af sygdom. Derudover havde andre forskere foreslået, at det var to andre gener, der var ansvarlige for sygdomsudviklingen.
Men i stedet for at lave dyrestudier for hvert eneste gen i området, havde forskerne en anden tilgang. De brugte en algoritme på tilgængelige data for hjernens udvikling. Her undersøgte de, hvilke af generne der var aktive.
”I alle de datasæt, vi kiggede på, kunne vi se, at kun dette ene gen i regionen var aktivt under hjernens udvikling. Det var selvfølgelig meget interessant for os, fordi vi ved, at disse psykiatriske lidelser opstår undervejs i hjernens udvikling. Så generne, der fører til sygdommene, måtte være aktive på dette tidspunkt”, siger Konstantin Khodosevich.
”Når vi ligger resultaterne for genfunktionen i dyremodeller sammen med de store datasæt for hjernens udvikling, så er vi ret overbeviste om, at genet har relevans for mennesker,” tilføjer han.
Ny viden kunne hjælpe til den rette behandling
Forskerne har også en forklaring på, hvorfor dette specifikke gen kunne være involveret i de psykiatriske lidelser.
”Vi ved, at dette gen regulerer mange andre gener, og vi tror, at det hæmmer eller begrænser modningen af stamceller. Det betyder, at for få stamceller modnes til at blive nerveceller i hjernen, som kunne forklare linket til psykiatrisk sygdom,” forklarer Konstantin Khodosevich.
Forskerne tror ikke, at dette gen kan blive anvendt som mål for lægemidler eller genredigering. Men de understreger, at denne nye viden kan blive vigtig for sundhedsprofessionelle i fremtiden, der skal vælge den rigtige behandling. Der findes nemlig mange helt forskellige genmutationer, der kan føre til de samme sygdomme eller symptomer.
De vil nu bruge samme fremgangsmåde til at identificere flere gener der er involveret i andre hjernelidelser.
Læs hele studiet i Biological Psychiatry: “Identification of vulnerable interneuron subtypes in 15q13.3 microdeletion syndrome using single-cell transcriptomics”
Forskningen blev støttet af Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden.
Kontakt
Lektor Konstantin Khodosevich
+45 35 33 25 33
konstantin.khodosevich@bric.ku.dk
Kommunikationskonsulent Mathias Traczyk
93 56 58 35
mathias.traczyk@sund.ku.dk