Sapere Aude-bevillinger til neuroner, glukagon, lungesvigt og store dilemmaer

Blandt de 42 nye Sapere Aude-bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond er Ronan Berg fra Biomedicinsk Institut, Signe Mathiasen fra Biomedicinsk Institut, Anja Marie Bornø Jensen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab samt Nicolai Jacob Wewer Albrechtsen fra Center for Protein Research. Alle fire fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Sapere Aude-bevillingerne støtter talentfulde forskningsledere, der får muligheden for at lede en forskergruppe.

”Ved at støtte de dygtigste forskeres bedste idéer bidrager vi til at skabe optimale betingelser for den enkelte forsker og for forskning, der er til gavn for os alle sammen,” siger bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond, Maja Horst.

De mange forskningsprojekter spænder da også vidt videnskabeligt, og således er Københavns Universitet med sine 14 bevillinger også repræsenteret i blandt andet teologi og nordiske studier såvel som sundheds- og naturvidenskab.

De fire forskere på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet modtaget bevillinger på lidt over 6 millioner kroner hver. Læs mere om de fire projekter herunder.

Anja Marie Bornø Jensen, IFSV

Titel: “TechnEmotion: The Interaction between Technology and Emotion in Transplant Medicine” 6.191.999

Nye medicinsk teknologi præsenterer os hele tiden for nye behandlingsmuligheder, nye dilemmaer og nye måder at eksperimentere med mennesker og dyr. Det får os til at overveje, hvordan vi definerer liv og død, hvordan vi forstår vores krop, og hvordan vi trækker grænser mellem dyr og menneske. Sådanne store spørgsmål påvirker vores følelser. Men måske påvirker følelser også måden hvorpå nye teknologier bliver implementeret og brugt?

TechnEmotion er et antropologisk projekt, der undersøger hvordan teknologi og følelse forholder sig til hinanden, når liv og død er på spil og store beslutninger må træffes. Anja Marie Bornø Jensen fokuserer på organtransplantation, et område præget af store dilemmaer og ønsket om nye teknologiske løsninger. Forskningsgruppen stiller skarpt på donation efter hjertedød, der snart indføres i Danmark, organer i maskiner, livmodertransplantation, anonym nyredonation og forskning i transplantation fra dyr til menneske.

Ved at besøge og tale med de patienter, familier og sundhedsprofessionelle der har transplantationsteknologi på tæt hold, giver TechnEmotion ny viden om fremtiden for organtransplantation og en ramme til at forstå forholdet mellem teknologi og følelser. Den viden kan udvikle området her i Danmark og gøre os klogere på, hvordan mennesker føler og tænker om ny medicinsk teknologi. Og ikke mindst hvordan teknologien kan bruges på en god og omsorgsfuld måde. Resultaterne vil være brugbare på mange områder af medicinsk teknologi, hvor vores liv og død er på spil.

Signe Mathiasen, BMI

Titel: Signaling properties of ADGRL3, an adhesion GPCR putatively activated by mechanical transsynaptic forces. 6.191.040 kr.

Nerveceller er den vigtigste celletype i nervesystemet. Nerveceller – neuroner – sender signaler fra en celle til den næste gennem specialiserede forgreninger til nabo-neuroner. Mellemrummet mellem to nerveender, synapsen, er så smalt, at enkelte proteiner kan bygge bro mellem to nerveceller for at stabilisere synapsen. Ny genetisk forskning viser, at et af disse ‘brobygger’ proteiner (ADGRL3) er involveret i ADHD og neuropsykiatriske lidelser, som eksempelvis skizofreni, men man ved endnu ikke hvordan dette protein aktiveres og påvirker nervecellens signaleringsevner. En hypotese går ud på, at ADGRL3 kan aktiveres ved hjælp af mekanisk stress, der propagerer langs dens brobygger-bindinger.

I projektet undersøger Signe Mathiasen denne hypotese ved hjælp af molekylære sensorer, som udsender lys, når ADGRL3 aktiveres og påbegynder en signaleringskaskade inde i cellen. Ved hjælp af højt specialiserede mikroskoper og optiske pincetter, der tillader at påvirke ADGRL3 mekanisk, vil gruppen kortlægge sammenhængen mellem ADGRL3’s ‘brobygger’ egenskaber og dets signalerings egenskaber. Denne viden kan potentielt bidrage til at designe forbedrede medicinske strategier mod neuropsykiatriske lidelser.

Ronan Berg, BMI

Titel: Pulmonary Immune Cell-Microbiome Interactions in ARDS. 6.190.680 kr

COVID-19 pandemien har vist, hvor forskelligt immunsystemet kan reagere på en infektion i forskellige individer. En række studier peger på, at forskelle i T-cellers respons på infektionen i lungerne er af stor betydning. Normalt er T-celler vigtige for at vedligeholde raskt lungevæv, herunder at regulere hvilke og hvor mange andre potentielt skadende immunceller, der kan passere ind i lungerne.

Nye studier har vist, at svigt af T-cellernes funktion bidrager til potentielt dødelig lungeskade ved COVID-19. Via en række helt nye og avancerede teknikker undersøger Ronan Berg og gruppen derfor, om tilsvarende mekanismer er forbundet til lungesvigt hos de mange patienter med andre svære infektioner end COVID-19. Hermed kan vi afklare T-cellernes og andre immuncellers funktion i lungerne, både hos raske individer og hos respiratorbehandlede patienter indlagt på intensivafdeling. Eftersom en naturlig lokal bakterieflora med stor diversitet er vigtig for at modne og regulere immunceller i lungerne, fokuserer projektet især på samspillet mellem T-celler og bakterier.

Resultaterne vil hjælpe os til at afklare om de mekanismer - eller dele af dem - som man for nylig har påvist ved svært lungesvigt hos patienter med COVID-19 er specifikke for denne sygdom, eller om der er tale om generelle mekanismer for lungesvigt. Dette vil hjælpe med at forstå sygdomsmekanismerne mere i dybden og hermed identificere nye biomarkører for sygdom og potentielt finde nye angrebspunkter for behandling.

Nicolai Jacob Wewer Albrechtsen, CPR

Titel: Glucagon receptor signaling and resistance in metabolic diseases. 5.070.554 kr

Projektet handler om hormonet glukagon og dets virkning og betydning for udvikling af såkaldte metaboliske sygdomme. Op til 50% af verdens befolkning har i et omfang en metaboliske sygdom omfattende fedme og fedtleversygdomme.

Glukagons virkninger omfatter kontrol af vores blodsukker men måske lige så vigtig er dets rolle i protein- og fedtomsætning. Når glukagon udskilles til vores blodbane aktiverer det tusindvis af processer i kroppens celler. Men vi kender faktisk kun til få af disse og endnu mindre til deres betydning for sygdomsudvikling. Projektet vil foretage et såkaldt translationelt studie, hvor vi belyser glukagon signalveje i cellemodeller, dyremodeller og i mennesker med metabolisk sygdom samt teste om man ved at modificere disse signalveje kan skabe nye behandlingsmuligheder.

Kontakt

Pressekonsulent Karen Marie Bjørnstrup Vølund
kmbv@ufm.dk 
+45 72 31 89 31