50 til 100 nye arter om året: Danmark er et mekka for svampeinteresserede

Danmarks Svampeatlas er en online portal udviklet i samarbejde mellem Københavns Universitet og Svampeforeningen. Portalen gør det muligt for svampeinteresserede at dele deres fund og hjælpe hinanden med at få styr på svampe som herkules-kæmpekølle, pilfinger og genert ridderhat.

Atlasset har allerede bidraget til opdagelsen af 100 nye arter for Danmark inden for slørhattene og hele seks arter, der aldrig før er videnskabeligt beskrevet. Det fortæller lektor Jacob Heilmann-Clausen fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Globe Institute.

”Da vi startede i sin tid, vidste vi, at vi ville finde en masse nyt. Vi troede dog, at vi var relativt tæt på målet om at få beskrevet storsvampenes diversitet – det er dem, man kan se med det blotte øje. Men at der er så meget at der endnu ikke beskrevet, er kommet bag på os,” siger Jacob Heilmann-Clausen, der har stået i spidsen for atlasset siden dets anden projektperiode.

Hvis man har en stor opdagertrang, så er svampe en utroligt oplagt gruppe at arbejde med. Her behøver man ikke at dykke ned i dybhavet eller besøge urørte regnskove på fremmede kontinenter for finde helt nye arter. Det er rent faktisk muligt at gøre i den lokale skov, eng eller overdrev.

Brug mobiltelefonen i skoven

Brugerne kan blandt andet downloade en app til mobiltelefonen, når man går på opdagelse i den lokale skov. Her finder man beskrivelser og fotos af tusindvis af svampearter og hjælp til artbestemmelse af svampe med en ny, specialudviklet billedgenkendelses-software baseret på kunstig intelligens. Går man ind på projektet hjemmeside via sin computer, er der adgang til flere værktøjer i form af velillustrerede bestemmehjul og såkaldte bestemmelsesnøgler.

Appen er muligvis lidt overvældende for nybegyndere, men den er heller ikke møntet på spisesvampe, forklarer Jacob Heilmann-Clausen.

”Man bruger sit mobilkamera til at tage et billede af svampen, og så giver den 10 bud på en art, afhængig af hvad der ligner mest. Det ordner den kunstige intelligens. Men det er ikke altid nok, og her kan man så få hjælp fra bestemmelsesnøgler, som er en slags spørgeguide. Den spørger for eksempel, ’er hatten blå?’, eller ’er hatten rød?’, og så kommer man til et nyt spørgsmål, der hjælper med at afklare, hvilken art man har med at gøre.”

Appen er gratis og har været med til at tiltrække nye brugere, så der er sket en firdobling i antal brugere siden 2018 til cirka 1600 årlige brugere i dag. Tallet stiger fortsat, og dermed kan Danmark forhåbentligt holde sin førerposition, som den mest udforskede svampenation i verden, fortæller Jacob Heilmann-Clausen.

Opdager mellem 50 til 100 nye arter om året

Med så effektivt et værktøj tilgængeligt, så skulle man tro, at det var en smal sag at få kortlagt alle svampene i vores lille land, men der bliver hvert år fundet rigtigt mange nye svampe, som ikke tidligere er kendt i Danmark. Typisk bliver det til mellem 50 og 100 nye arter om året, hvoraf en betydelig andel er storsvampe, dvs. paddehatte, poresvampe og lignende svampe, der er til at få øje på.

”Man kunne måske blive foranlediget til at tro, at de mange nyopdagede arter afspejler, at klimaet er blevet varmere. Men det tilbageviser vi i et nyt studie. I stedet er der tale om arter, som er blevet opdaget, fordi mange flere svampeinteresserede har brugt tid på at lede efter spændende svampe. Og samtidig har vi fået langt bedre værktøjer til at kende de forskellige svampe fra hinanden,” siger Jacob Heilmann-Clausen.

Opdagelsen af de nye arter understøttes i en del tilfælde af DNA-baserede teknikker, der undersøger svampenes arvemateriale og gør det muligt at sammenligne med allerede kendte arter.

Denne teknik har medført, at der i projektet også er påvist helt ukendte arter. Arter, der aldrig tidligere er blevet erkendt i den videnskabelige litteratur.

”Hvis man har en stor opdagertrang, så er svampe en utroligt oplagt gruppe at arbejde med. Her behøver man ikke at dykke ned i dybhavet eller besøge urørte regnskove på fremmede kontinenter for finde helt nye arter. Det er rent faktisk muligt at gøre i den lokale skov, eng eller overdrev,” siger Jacob Heilmann-Clausen.

I 2018 fandt borgeren Kirsten Munch Pontoppidan således en rødbrun lamelsvamp i en granplantage nær Haarby på Fyn, som viste sig at være en ubeskrevet kanelslørhat, som er nærmest beslægtet med en art, der ellers kun kendes fra Nordamerika. Den er endnu ikke videnskabelig beskrevet, men er også kendt fra et norsk fund.

Svampeatlas er støttet af Aage V. Jensens Naturfond og 15 Juni fonden, og udføres i samarbejde mellem Svampeforeningen, Mycokey og Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Globe instituttet ved Københavns Universitet.

Kontakt

Lektor Jacob Heilmann-Clausen
jheilmann-clausen@sund.ku.dk
+45 35 33 53 87
+45 23 83 99 97