Medicin påvirker vores tarmbakterier og helbred – hvordan afhænger af det enkelte lægemiddel
Forskellig slags medicin påvirker menneskets ellers sundhedsfremmende tarmbakterier på godt og ondt, viser ny europæisk forskning. Almindelig medicin, der sænker kolesterol og blodtryk, hænger sammen med en bedre sammensætning og funktion af tarmens bakterier, mens mavesyremedicin forstyrrer de sundhedsfremmende bakterier.
Inde i tarmen har vi milliarder af sundhedsfremmende bakterier, der under ét kaldes tarmmikrobiomet. De fungerer som en kæmpestor kemifabrik, der producerer et væld af forskellige stoffer, som går igennem tarmvæggen og påvirker resten af kroppens celler på forskellige måder.
Nu har et europæisk forskerhold vist, at helt almindelig anvendt medicin ser ud til at påvirke tarmbakterierne forskelligt. Arbejdet er publiceret i det prestigefyldte tidskrift Nature.
”Tidligere er det vist, hvordan forskellig slags mad regulerer tarmens kemifabrik på godt og ondt. Nu har vi taget skridtet videre og undersøgt, om brug af 20 forskellige slags almindelig medicin ændrer på tarmbakterierne og deres kobling til sværhedsgrader af kroniske sygdomme, som hjertesygdom, fedme og type 2 diabetes,” fortæller Professor Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet. Han er leder af den danske del af det europæiske forskningsprojekt.
Flere overraskende fund
Helt uventet finder forskerne, at kombinationen af to almindeligt anvendte lægemidler, nemlig vandrivende tabletter (såkaldte loop diuretika) og blodtryksmedicin (såkaldte betablokkere) er forbundet med en øget mængde af sundhedsfremmende bakterier, der tilhører bakterieslægten Roseburia.
Den type bakterie er i stand til at nedbyde kostfibre i plantemad og omdanne dem til smørsyre, som er kendt for at have helbredsfremmende virkninger. Blandt andet ved at virke anti-inflammatorisk og ved at regulere den dynamiske del af vores eget DNA.
Også de hyppigt foreskrevne lægemidler, såkaldte statiner, der sænker mængden af det sundhedsskadelige LDL-kolesterol i blodet er forbundet med en mere optimal sammensætning og funktion af tarmbakterier hos mennesker med hjertekarsygdom. Især er kombinationen af statiner og hjertemagnyl forbundet med en nedsat mængde af sundhedsskadelige fedtstoffer i blodet.
Modsat viser forskningsprojektet, at forbrug af mavesyremedicin, de såkaldte protonpumpe-hæmmere, er koblet til ugunstige ændringer i tarmmikrobiomet.
”Faktisk ser vi, at mængden af bestemte typer af bakterier, som normalt er tilstede i mundhulen, findes i relativt store mængder i tyktarmen hos mennesker, der tager mavesyremedicin. Normalt dræber mavesyren de bakterier i mundhulen, der forsøger at slippe videre til tarmen, hvor de ikke hører hjemme. Men det er jo ikke tilfældet, når man med den pågældende medicin blokerer for dannelsen af mavesyre. Observationen, vi har gjort er vigtig, fordi forekomsten af mundhulebakterier i tyktarmen sættes i forbindelse med en øget risiko for udvikling af nogle former for tyktarmskræft”, siger Professor Oluf Borbye Pedersen.
Nedsat mangfoldighed af tarmbakterier kobles sammen med forbrug af antibiotika
Ikke uventet finder forskerne, at gentagne antibiotika behandlinger over de seneste 5-10 år er forbundet med en nedsat mangfoldighed af tarmmikrobiomet. En stor mangfoldighed af tarmmikrobiomet er et træk, som kendertegner et sundt menneske, hvorimod mange kroniske folkesygdomme, som fedme, diabetes og hjertekarsygdomme er karakteriseret ved nedsat mangfoldighed af tarmmikrobiomet og dermed nedsat kompetence til i den indre kemifabrik at producere gavnlige kemiske molekyler.
Forskningsprojektet, som bærer navnet MetaCardis (Metagenomics in Cardiometabolic Diseases), startede i 2012 med en bevilling på et trecifret millionbeløb i kroner fra EU og europæiske forskningscentre og omfattede 2173 mennesker i Danmark, Tyskland og Frankrig. Forsøgsdeltagere var enten raske eller havde folkesygdomme som åreforkalkning i hjertet, diabetes 2 eller fedme.
Forskerne bag MetaCardis projektet understreger, at de rapporterede videnskabelige iagttagelser er såkaldte associationer. De siger ikke noget om mulige årsagssammenhænge, Derfor er det nødvendigt i kommende studier på mennesker og dyr at foretage klinisk-kontrollerede undersøgelser for at komme tættere på mekanistiske årsagssammenhænge.
Læs hele artiklen: "Combinatorial, additive and dose-dependent drug–microbiome associations" hos Nature.
Kontakt
Professor Oluf Borbye Pedersen
Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research
Tlf. 29382526
email: oluf@sund.ku.dk
Journalist og kommunikationskonsulent Mathias Traczyk
93 56 58 35
mathias.traczyk@sund.ku.dk