Tre bevillinger til hjerneforskere med ’banebrydende potentiale’

Frihed og tid er to af de centrale ingredienser, når der skal skabes et godt forskningsmiljø. Nemlig frihed til at definere den hypotese og udforme det projekt, man vil beskæftige sig med – og tid til at grave ny viden frem.

Men for at både frihed og tid kan være til stede, skal finansieringen også være på plads – det er den tredje centrale ingrediens. Og er der tale om store forskningsprojekter, som strækker sig over seks år eller mere, skal der mange penge til.

Lundbeckfonden uddeler hvert andet år gennem ’LF Professorships’-programmet en række bevillinger, som retter sig mod netop den type projekter inden for neurovidenskab.

For at komme i betragtning, skal man forske på professorniveau ved en ikke-kommerciel dansk forskningsinstitution, i praksis et hospital eller et universitet - og man kan søge op til 40 mio. kr., som udbetales over en periode på seks år.

Neurovidenskab – hjerneforskning - er Lundbeckfondens særlige fokusområde. Og her spiller ’LF Professorships’ en vigtig rolle, fortæller Lars Torup, der er scientific programme director for Lundbeckfondens strategiske programmer:

”Lundbeckfondens ambition er at gøre Danmark til en ledende nation inden for hjerneforskning. Og en del af vores strategi er at arbejde frem mod dette mål ved at støtte en række meget stærke profiler inden for dansk neurovidenskab med en af disse store bevillinger. På den måde får talentfulde forskere på professorniveau mulighed for at gennemføre forskningsprojekter, som har banebrydende potentiale. Det gør det også muligt for dem at udvikle et inspirerende forskningsmiljø – og samtidig er det en vigtig del af ’LF Professorships’-programmet, at modtagerne af disse bevillinger engagerer sig i at uddanne den næste generation forskere ved at inddrage yngre kolleger i projektet”.

Professor og institutleder Ulrik Gether: 40 mio. kr.

Ulrik Gether forsker i signalstoffer og receptorer i hjernen. Han undersøger bl.a., hvordan disse mekanismer påvirkes af sygdom, og hvordan de kan påvirkes medicinsk. Ulrik Gether vil i sit projekt anvende højt sofistikerede molekylære undersøgelsesmetoder for at få ny viden om, hvordan dopamin – et af hjernens signalstoffer, som også er et såkaldt belønningsstof – på et basalt niveau er involveret i adfærd og sygdom i hjernen.

Professor Shohreh Issazadeh-Navikas: 28 mio. kr.

Shohreh Issazadeh-Navikas forsker bl.a. i DNA-skader i mitochondrierne – dvs. skader i arvemassen i cellernes ’energifabrikker’. Den hypotese, hun vil undersøge i sit forskningsprojekt, handler netop om denne type skader. Shohreh Issazadeh-Navikas vil undersøge, om sådanne skader kan sprede sig fra celle til celle i hjernen og medføre udtalt celledød – som igen kan lede til den neurodegenerative sygdom Parkinson. 

Klinisk professor Tiit Mathiesen: 15 mio. kr.

Tiit Mathiesen har speciale i behandling af meningeomer, den hyppigste form for hjernetumorer. De er som regel godartede, og opstår i hjernehinderne – det væv, som omgiver hjernen. Meningeomer kan også opstå omkring rygmarven. Når tumoren fjernes ved en hjerneoperation, sker det jævnligt, at en ny godartet svulst dukker op 10-20 år efter – med en række problemer til følge, herunder epileptiske anfald og psykiatriske symptomer. Tiit Mathiesen vil i sit projekt søge ny viden om bl.a. genetikken bag meningeomer – og om evt. sammenhænge mellem betændelsestilstande og psykiatriske symptomer ved meningeomer.