21. april 2022

Nu skal de opdage grøn stær, før det rammer dig

BEVILLING

Hvert år har mere end hver tiende dansker så mange problemer med synet, at de må opsøge hjælp. Ny bevilling til forskere fra Københavns Universitet skal nu hjælpe med at finde tidlige tegn på øjensygdommene, før de opstår.

Ældre kvinder holder et par briller.
Foto: Unsplash.com

Hvert år går mere end 700.000 danskere til lægen med øjenrelaterede problemer. Det er 30 procent flere end for bare ti år siden, og eksperter forventer, at tallet fortsat vil stige. For nogle bliver sygdommen først opdaget så sent, at mulighederne for en effektiv behandling er forringet. Det er eksempelvis tilfældet ved grøn stær, hvor synsfeltet gradvist indsnævres over mange år, mens hjernen troværdigt udfylder det, som øjnene ikke længere kan se.

Men man ved ikke, hvem der er i risiko for at udvikle sygdommene, og det skal det nye projekt ’FOREVER’ nu lave om på. Projektet er et samarbejde mellem professorer på Københavns Universitet og Synoptik A/S fortæller Miriam Kolko, overlæge i øjensygdomme på Rigshospitalet og professor i translationel øjenforskning på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi.

”Vi mangler viden om, hvem der er i risiko for at udvikle synstruende sygdomme. Vores projekt indsamler data over tid, hvilket netop vil gøre det muligt at opdage, hvem som er i risiko for at få et væsentligt synshandikap eller helt miste synet. Projektet vil bane vejen for bedre øjensundhed og dermed bedre livskvalitet,” siger Miriam Kolko.

Det fireårige projekt har modtaget godt 14 millioner kroner fra Synoptik-Fonden, der sammen med alle Synoptiks butikker håber at nå 250.000 deltagere fordelt på to grupper.

Kunstig intelligens skal finde sammenhænge

De indsamlede data vil blive analyseret ved hjælp af kunstig intelligens, der kan opdage, hvem og hvorfor man er i risiko for øjensygdomme.

”De indsamlede data vil blive overført til Københavns Universitet, der står for computerteknologien bag projektet, hvorefter kunstig intelligens skal trænes i at finde sammenhænge mellem karakteristiske fund og øjensygdom,” siger Miriam Kolko.

”Det er denne viden, vi mangler for at kunne karakterisere gruppen af personer med risiko for at udvikle synstruende sygdomme og samtidig identificere personer, som ikke er i risiko for at få et synshandikap. Dermed håber vi i fremtiden at kunne bruge samfundets ressourcer mere optimalt, da man i dag indkalder, undersøger og behandler borgere, som ofte ikke er i risiko for at blive øjensyge.”

For eksempel skal den kunstige intelligens automatisere scannings-analysen af små blodkar på nethindens inderside. Karrenes diameter kan sige noget om den formodede sammenhæng mellem nethindens blodkar og synstruende øjensygdomme.

”I projektet vil vi samkøre vores data med de nationale registre i Danmarks Statistik for at få den stærkest mulige database for øjensygdomme. Vi samkører data for at identificere sammenhænge mellem øjensygdomme og forstadier til disse, livslængde, uddannelse, sociale forhold, brug af lægemidler og så videre,” siger Miriam Kolko.

Skandinaviens største øjendatabase

Deltagerne kommer fra to grupper, hvor den første gruppe består af borgere over 50 år, som tidligere har været med til en udvidet synsprøve i en af Synoptiks butikker. Hvis de takker ja til at deltage, vil de blive indkaldt til nye undersøgelser løbende. Denne gruppe vil få lavet en et udvidet synsprøve med bl.a. synsstyrkeudmåling, øjentryksmåling, et billede af øjets baggrund og en synsfeltsundersøgelse.

Gruppen vil også få målt blodtrykket og afgive en spytprøve. Spytprøven bliver oprenset for DNA for potentiel at undersøge sammenhængen mellem gener og synstruende øjensygdomme. Deltagerne i denne gruppe vil også få en efterfølgende vurdering af deres undersøgelser ved en øjenlæge. Denne del af projektet skal bidrage til at evaluere og optimere samarbejdet mellem optikere og øjenlæger.

”En del af deltagerne vil blive tilbudt at få scannet nethinden. Det gør vi for at undersøge, om der er hævelser på nethinden, om der er tab af specifikke nethindeceller, eller om synsnerven er syg. Det er fantastisk spændende informationer, der kan gøre os utrolig meget klogere på øjensygdomme og forhåbentlig forhindre, at befolkningen går rundt med uerkendte synstruende øjensygdomme,” siger Miriam Kolko.

”Begge grupper vil desuden modtage et spørgeskema med spørgsmål om blandt livsstil og livskvalitet,” siger Miriam Kolko.

Den anden gruppe er borgere over 18 år, som takker ja til, at deres data videregives til projekt FOREVER.

Kontakt

Professor Miriam Kolko
+45 29 80 76 67
miriamk@sund.ku.dk