SUND modtager tre Sapere Aude-bevillinger til forskningstalenter
Tre forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet modtager Sapere Aude-bevillinger til forskningsledere. De modtager hver 6 millioner kroner til deres nyskabende projekter.
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 39 nye bevillinger til Sapere Aude: DFF-Forskningsleder. Den prestigefyldte bevilling støtter talentfulde forskningsledere, der med en bevilling på op til 6,2 millioner kroner får muligheden for at lede en forskergruppe.
Bevillingen går til yngre forskere, der har præsteret forskning i toppen inden for deres felt.
I år modtager SUND tre Sapere Aude-bevillinger. Det glæder dekan Bente Merete Stallknecht, som fremhæver bevillingens styrkelse af forskerenes lederkompetencer og særlige mulighed international erfaring.
”Først og fremmest stort tillykke til vores dygtige forskere. Sapere Aude-bevillingen er en unik mulighed for at fremme de frie forskningsideer og sikre, at forskningstalenter får forskningsledererfaring. En del af det er den mulighed bevillingerne giver for at tilbringe tid i udlandet. Det er godt for dansk forskning, da udlandsophold styrker de vigtige internationale relationer og samarbejdet på tværs af forskningsmiljøer. Bevillingerne styrke samlet set universitetet i kraft af internationalt input og ny inspiration til den fantastiske talentmasse, vi har på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,” siger dekan Bente Merete Stallknecht.
De tre bevillingsmodtagere på SUND er lektor Luise Ørsted Brandt (Globe), Kristine Bohmann (Globe) og Alexander Sebastian Hauser (ILF).
Et væsentligt formål er ved Sapere Aude-bevillingen er netop at fremme karriere og mobilitet mellem forskningsmiljøer, både internationalt og nationalt, og mod at styrke netværk i forskermiljøerne.
Det har vi særligt brug for i en tid, hvor forskning er afgørende for at tackle globale udfordringer som pandemier og den grønne omstilling, viser de nye forskningsledere vejen frem, siger bestyrelsesformand i DFF, Jørgen Frøkiær.
”Dette års Sapere Aude-bevillinger repræsenterer forskningens fremtid i Danmark. De unge, talentfulde forskere fornyer vores vidensgrundlag med deres banebrydende ideer og samtidig skaber de et robust forskningsberedskab gennem produktionen af ny viden,” siger Jørgen Frøkiær i en pressemeddelelse.
Selvom der er tale om fri forskning i topklasse, der kommer fra alle dele af den videnskabelige verden, har de 39 nye forskningsledere én ting til fælles: de har alle været med i et hårdt udskillelsesløb, hvor det kun er de allerdygtigste, der står tilbage med en Sapere Aude-bevilling.
Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget 349 ansøgninger og uddelt 39 bevillinger svarende til en succesrate på 11 %, både på ansøgt beløb og antal ansøgninger. Antallet af kvindelige ansøgere var 122, og der blev givet 15 Sapere Aude Forskningsleder-bevillinger til kvinder, hvilket giver en succesrate på 12%. For mandlige ansøgere er succesraten 11 %.
De tre forskere på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har modtaget bevillinger på lidt over 6 millioner kroner hver. Du kan læs mere om de tre projekter herunder.
Lektor Luise Ørsted Brandt (Globe) har modtaget støtte til Imported fur in Viking Age Denmark and its importance as visual marker
Beløb: 6.185.227 kroner
Udbredt international handel er et af vikingetidens mest karakteristiske træk. Herunder opfattes pels som en af de vigtigste varer, fordi den nævnes i samtidige arabiske og europæiske kilder. Pelsens betydning i Danmark og Skandinavien, hvor der kun findes korte runetekster på det tidspunkt, er dog relativt ukendt. Pels er svært at undersøge arkæologisk, fordi det let forgår i jorden. Ikke desto mindre har ansøgeren i et helt ny forskning (udgivet i 2022) på bevaret pels og ved hjælp at proteinanalyser fundet de første håndgribelige beviser på, at pels faktisk blev importeret til Danmark. Pelsen ser hidtil ud til kun at have været brugt af eliten og på synlige steder på dragten, hvor den kan udstilles som et symbol på status. Projektet sigter efter at vise, hvor stor mængden af importeret pels i særligt Danmark, men også det øvrige Skandinavien var, og om den generelt blev brugt som statusmarkør. Vi undersøger for første gang systematisk samlinger for bevaret pels og videreudvikler metoder til at artsbestemme den ved hjælp af proteinanalyse for endelig at undersøge om den var lokal eller ikke lokal og mulighederne for at sige, hvor den kom fra, samt dens betydning som statusmarkør i Danmark og det øvrige Skandinavien.
Lektor Kristine Bohmann (Globe) har modtaget støtte til New frontiers in biomonitoring - airborne environmental DNA for terrestrial vertebrate and insect surveys (airDNA)
Beløb: 6.189.463 kroner
Vi står midt i en biodiversitetskrise, og vi har brug for effektive værktøjer til at kortlægge, hvilke dyrearter, der forekommer hvor. De fleste arter er dog svære at registrere. Det kan derfor tage lang tid og være ressourcekrævende. Min gruppe og jeg har for nylig fundet en løsning: Vi viste, at det er muligt at ‘støvsuge’ såkaldt miljø-DNA fra luft og bruge det til at kortlægge tilstedeværelsen af pattedyr, fugle, frøer og krybdyr. Sideløbende har studier vist, at insekters tilstedeværelse også kan kortlægges via luftbårent miljø-DNA - den måske økologisk mest vigtige dyregruppe. Sapere Aude-projektet giver mig mulighed for at gå skridtet videre indenfor dette nye forskningsområde og udvikle metoder til i ét hug at kunne kortlægge både hvirveldyr og insekter gennem såkaldt ‘multiplexed’ DNA metabarcoding af luftprøver. Det vil vi udvikle og teste på tværs af økosystemer. Derved vil vi opnå parallelt at kunne kortlægge både hvirveldyr og insekter gennem blot ét enkelt - og allestedsnærværende - substrat: luft.
Lektor Alexander Sebastian Hauser (ILF) har modtaget støtte til Pleiotropic effects — from drug targets to drug actions
Beløb: 6.191.443 kroner
I de seneste år har der været en eksplosion i antallet af biobanker verden over. En biobank, for eksempel det kommende Nationalt Genom Center, indeholder genetisk data fra DNA-sekventering for hundredtusindvis af individer. Kæder man denne genetiske data sammen med sygdomshistorik eller medicinforbrug, så har man en unik mulighed for at forstå, hvordan vores gener påvirker vores helbred. At forstå så enorme mængder data, tænk Excel-ark med millioner af rækker og søjler, kræver helt nye computermetoder. I dette projekt vil vi benytte nyudviklede metoder, såsom kunstig intelligens, til at forstå hvordan vi kan skræddersy behandling til den enkelte. Det kaldes også personlig medicin og udnytter patientens DNA til at forudsige, om der vil opstå bivirkninger eller medicinen slet og ret ikke virker. Mange lægemidler virker på en gruppe af gener kaldet G-protein koblede receptorer (GPCR). Vi er interesserede i, om patienter med mutationer i GPCR-gener reagerer forskelligt på det samme lægemiddel. For eksempel vil vi undersøge om GPCR-gener, der er involveret i mange forskellige processer i kroppen oftere, medfører bivirkninger en gener med en snæver funktion. Det kan hjælpe os med at designe bedre lægemidler i fremtiden. Dit DNA kan også hjælpe lægen med at udskrive den rigtige recept til netop dig. Ved at undersøge genetisk data og sundhedsjournaler fra store biobanker kan vi på den måde gøre behandling mere personlig og målrettet den enkelte patient.