Folkemødet 2024

Kom og mød et knalddygtigt panel og bliv meget klogere på sex igennem hele livet. Der findes mange udbredte myter om sex og aldring, der både kan være med til at gøre sex mindre sjovt og mere skamfuldt. Men hvad er egentlig op og ned? Ekspertpanelet består af professor i sexologi fra Københavns Universitet Annamaria Giraldi, Majbrit Berlau, der er generalsekretær i Sex og Samfund og Bjarke Oxlund, Antropolog og dekan for Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.

Hvornår: Torsdag den 13. juni, kl. 19.00-19.50
Hvor: G35 - Københavns Universitet

Det danske sundhedsvæsen er presset til det yderste. Forskere foreslår, at ressourcestærke borgere tager ansvar for at håndtere egen og pårørendes sundhed. Men er danskerne klar til at tage blodtryksapparatet med hjem og give pladsen i venteværelset til en, der har mere brug for den? Kom og få vigtige perspektiver fra forskere, politikere og patienter.

Hvornår: Fredag den 14. juni, kl. 11:00-11:50
Hvor: G35 - Københavns Universitet

Krigen i Ukraine har fået Den Internationale Straffedomstol til at udstede en arrestordre på Ruslands præsident samt landets kommissær for børns rettigheder. Forbrydelsen, de er anklaget for, er Ruslands deportationer af ukrainske børn. KU’s juridiske ekspert og professor Astrid Kjeldgaard-Pedersen fortæller om ICC’s historie og grundlag. Men enhver sag kræver beviser, og kan Ukraine overhovedet indsamle nok af dem? Det ved vores retsmediciner og vicestatsobducent Steen Holger Hansen alt om.

Hvornår: Fredag den 14. juni, kl. 15:00-15:50
Hvor: G35 - Københavns Universitet

Halvdelen af jordens befolkning er kvinder. Alligevel er langt det meste forskning lavet på unge, raske mænd. Men det vil klinisk professor og overlæge i gynækologi Henriette Svarre Nielsen lave om på. Hun forsker i kvindesygdomme og fertilitet på Københavns Universitet og Hvidovre Hospital og vil gøre os klogere på de største udfordringer for kvinders sundhed lige nu og præsentere sin egen nye forskning. Og så vil kurator og museumsinspektør på Medicinsk Museion Anne Bernth Jensen trække tråde fra fortidens syn på kvinders kroppe til nutidens manglende forskning i samme.

Hvornår: Lørdag den 15. juni, kl. 16:00-16.50
Hvor: G35 - Københavns Universitet

Allerede nu er det lykkedes forskere at tage celler fra mennesker og få dem til at være udødelige i såkaldte cellekulturer i laboratoriet. Men spørgsmålet er, om det er science fiction eller virkelighed at overføre det til mennesker. Vi har inviteret celleforsker Simon Bekker-Jensen på scenen til at gøre dig klogere på, hvordan det virker, mens etnolog Astrid Pernille Jespersen forklarer, hvad alderdom og (u)dødelighed betyder for mennesker og for samfundet.

Hvornår: Lørdag den 15. juni, kl. 15:00-15:50
Hvor: G35 - Københavns Universitet 

Ifølge Robusthedskommissionen er 15-30% af aktiviteten i det danske sundhedssystem unødvendig eller i værste fald direkte skadelig. Skal vores sundhedssystem ud af den krise det er godt på vej ind i, så er tiden inde til at beskytte danskere mod unødig og i værste fald skadelig overbehandling og frigøre ressourcer til dem, der virkelig har behov for hjælp. Tag del i vores debat, om hvordan den private sektor og sundhedsforsikringer kan være en del af løsningen. Med en superduo af et offentligt og privat sundhedssystem, kan vi styrke vores sundhedssystem og få bugt med overbehandling. Hvordan kan vi være fælles om at bremse unødig eller skadelig overbehandling, hvem har ansvaret, og hvem er en del af løsningen? 2,7 mio. danskere har en sundhedsforsikring eller -ordning gennem deres arbejdsplads, og op mod 600.000 af disse håndteres af Dansk Sundhedssikring. Vi er optaget af at sikre danskerne et sundere liv og være et innovativt og stærkt supplement til det offentlige sundhedssystem.

Hvor: Fredag den 14. juni 14.30-15.15
Hvornår: G3 - Forsikring og Pension

Efter alt at dømme er Sundhedsstrukturkommissionens endelige anbefalinger landet, når Folkemødet skydes i gang. Vi tager et deep dive på de centrale anbefalinger, før den politiske hverdag melder sig, og anbefalingerne skal gøres til virkelighed. For hvad nu? Hvordan sikrer vi et nært og trygt sundhedsvæsen for alle, samtidig med at manglen på arbejdskraft og antallet af kronikere og multisyge er stigende? Nye teknologiske sundhedsløsninger og digitalt medicinsk udstyr vil være en del af løsningen. Men hvad skal der til for, at implementeringen indfrier ambitionerne? Spørgsmålene er mange!

Hvornår: Torsdag den 13. juni, kl. 11:30-12:15
Hvor: J27 - Kæmpestrandens Debattelt 

Med en voksende befolkning og flere over 65 år, vil der i fremtiden være flere borgere med blandt andet kroniske sygdomme. Der vil ikke være medarbejdere, kapacitet eller ressourcer nok i sundhedsvæsnet til, at alle kan behandles eller følges tæt af hospitalet. Derfor skal flere borgere og pårørende klare mere selv: De skal i højere grad forebygge sygdom, kende deres sygdom og selv behandle den. Men hvordan bliver patienterne klædt på, så det bliver en succes? Hvem har ansvaret? Og hvordan bliver det, at være kompetent og mindre kompetent patient i fremtidens sundhedsvæsen?

Hvornår: Torsdag den 13. juni 15.15-16.00
Hvor: F8 - Danske Regioner

Unge falder mellem to stole i den måde, vi har valgt at organisere vores sundhedsvæsen på. Vi passer hverken ind på børneafdelingen eller på voksenafdelingen. Det betyder, at vores særlige udfordringer og behov ofte bliver overset – og det er ikke uden omkostninger for hverken os selv eller for samfundet. Derfor stiller vi i denne debat skarpt på spørgsmålet: Hvordan kan vi indrette sundhedsvæsenet, så unges behov i højere grad bliver imødekommet? Kom og vær med når vi tester vores bud på en ungevenlig organisering af fremtidens sundhedsvæsen på et panel af politikere, forskere og praktikere og giver et ungt indspark til de kommende politiske forhandlinger.

Hvornår: Lørdag den 15. juni, kl. 12:15-13:00
Hvor: F8 - Danske Regioner

Skræddersyet behandling, forbedret diagnose og forebyggelse af sygdom - Personlig medicin revolutionerer sundhedsvæsenet og gavner nutidens patienter. Men hvordan sikrer vi den videre udvikling af personlig medicin, og hvordan kommer den fremtidens patienter til gavn. Det skal vi blive klogere på i denne debat.

Hvornår: Fredag den 14. juni kl. 15:30-16:15
Hvor: J33 - Sundhedsmyndighedernes telt 2 

Et paradigmeskift i godkendelsen af nye lægemidler er måske på vej i Europa. Fra udelukkende at have kigget på effekten for sundhed, når ny medicin skal godkendes, begynder både klima- og miljøpåvirkninger at spille en større og større rolle i godkendelsen af medicin. Det er i hvert fald det, som EU-Kommissionen lægger op til i deres forslag til en ny lægemiddellovgivning. Men er det den rigtige retning at gå? Skal vi gå på kompromis med vores sundhed for miljøet og klimaets skyld? Og hvad skal være den vigtigste parameter, når vi får ny medicin på hylderne? Måske kan vi redde både sundhed og miljø - eller hvad? Lægemiddelstyrelsen tager debatten med beslutningstagere, eksperter og andre spændende stemmer inden for området.

Hvornår: Fredag den 14. juni, kl. 11:15-11.45
Hvor: J32 - Sundhedsmyndighedernes Telt 1

Askov Højskole faciliterer to debatter med fokus på videregående uddannelser i Danmark. I den første debat tager vi temperaturen på, om der reelt er diversitet i uddannelser i Danmark. Har vi plads til forskelle, når det kommer til eksempelvis nationalitet, etnicitet eller sociale klasser? I den anden debat undersøger vi, om der er flere forhindringer i forhold til at gennemføre en uddannelse, hvis man har en diagnose eller et handicap.

Hvornår: Lørdag den 15. juni, kl. 15:00-16:00
Hvor: B8 - Højskolernes Telt og Skybar 

TBA

Hvornår: Lørdag den 15. juni. kl. 12:10-12:50
Hvor: Ledelsesscenen

Det udforsker vi sammen med førende eksperter og praktikere i denne debat. Der er efterhånden mange gode eksempler på, at AI kan forbedre måden, vi leverer sundhedsydelser på - fra diagnosticering og behandling til patientpleje og administration. Men hvad skal der til, hvis løsningerne skal bredes ud og hvilke krav vil det stille til vores sundhedsvæsen og den måde, vi er vant til at gøre tingene på?

Hvornår: Fredag den 14. juni, kl. 13.45-14-30
Hvor: J32 - Sundhedsmyndighedernes telt 1 

Skal borgere vente på at få lungekræft, eller skal AI screene? Flere patienter diagnosticeres med lungekræft i fremskredne stadier. Derfor er der fremsat forslag om at indføre et nationalt screeningsprogram i Danmark. Kan AI bistå og aflaste sundhedsvæsenet? Risikerer vi, at praktiserende læger bliver yderligere belastet, og at overdiagnosticering fører til behov for flere sundhedsydelser? Kan vi bruge en chatbot, der svarer på vegne af en læge? AI kan spare tid, men hvad sker der, hvis chatbotten giver forkerte svar – hvem har så ansvaret? På Statens Serum Institut ligger blodprøver, som borgere har fået taget gennem et liv. Det har vist sig, at borgere i nogle tilfælde ikke er informeret om, at disse er anvendt til forskning. Det kan skabe mistro og betyde, at borgere fremadrettet siger nej til forespørgsler som dette – på trods af, at forskning faciliterer bedre viden og behandling. Må din blodprøve anvendes til forskning?

Hvornår: Torsdag den 13. juni, kl. 15:00-15:45
Hvor: H1 1 - IT-branchens IT-piratskib

Data på sundhedsområdet rummer store potentialer. Men vi skal bruge data rigtigt, så vi forbedrer behandlingen hos de danske patienterne og gør hverdagen nemmere for sundhedssystemet. Bland dig i debatten om fremtidens brug af sundhedsdata, så vi ikke drukner i data, men bruger dem til at give liv til nye idéer.

Hvornår: Fredag den 13. juni kl. 15.15-16.00
Hvor: J33 - Sundhedsmyndighedernes Telt 2

Bakteriofagen, eller "fagen," er en type virus, der inficerer og ødelægger bakterier. Navnet betyder "bakteriedræber" og understreger dens evne til at bekæmpe bakterier. Fager kan være livreddende i kampen mod antibiotikaresistente bakterier på grund af deres målrettede angreb på specifikke bakteriestammer. Seniorforsker Bent Petersen vil introducere bakteriofagernes fascinerende verden, deres struktur og livscyklus, samt deres rolle som bakteriedræbere. På trods af deres potentiale står fag-terapi over for politiske udfordringer i Danmark, herunder regulering og godkendelse af behandlinger. Der er behov for klare retningslinjer og støtte fra sundhedsmyndighederne for at integrere fag-terapi i det eksisterende sundhedssystem. Foredraget vil også omfatte historiske eksempler og konkrete cases, herunder den første dansker behandlet med fager. Kom og få indsigt i, hvordan bakteriofager kan revolutionere behandling af infektioner og blive vores allierede mod antibiotikaresistens.

Hvornår: Lørdag den 15. juni kl. 13.30-13.55
Hvor: F14 - Folkemødets Forskningsscene - Nedre Scene

Danmark lever i stigende omfang af at eksportere produkter og løsninger, der udspringer af forskning. Men hvordan er vejen fra forskning til erhvervseventyr? Kom og hør professor Jens Juul Holst fortælle historien, om grundforskningens natur og hvordan en opdagelse i laboratoriet blev til et banebrydende lægemiddel for hele verden. Efterfølgende inviterer Københavns Universitet og Dansk Industri til en debat om, hvad vi skal gøre i fremtiden for at få endnu mere banebrydende forskning, som kan føre til vækst og erhvervsudvikling i Danmark.

Hvornår: Torsdag den 13. juni, kl. 11:00-11:50
Hvor: G35 - Københavns Universitet

I udviklingen af sundhedsteknologier og medicin har man brugt mandekroppen som standard. Det har medført, at vi i dag har en række store huller i vores viden om kvindesygdomme og kvinders generelle sundhed. Og eksemplerne er mange. - Den invaliderende sygdom endometriose rammer 1 ud af 10 kvinder og på trods af dette investeres, der nærmest ingen midler til forskning og innovation på området. - Det er 50 procent mere sandsynligt, at kvinder fejldiagnosticeres efter et hjerteanfald. - Det er kun kvinden, der pålægges invasiv fertilitetsbehandling også selvom problemet kun er hos manden. Denne ulighed koster samfundet dyrt og er en tung byrde at bære for halvdelen af verdens befolkning. Derfor spørger vi nu: Er det på tide med en national strategi inden for kvinders sundhed?

Hvornår: Fredag den 14. juni, kl. 13:00-13:45
Hvor: K1 - Apoteltet

De nordlige breddegrader rummer en skattekiste af muligheder. Det gør de blandt andet, fordi de store iskapper under den seneste istid, knuste underliggende klipper til fint mel. Mel, som i dag kan gøde næringsfattig jord - og som en eksta bonus kan suge enorme mængder CO2 ud af atmosfæren! Kom og hør professor Minik Rosing fortælle om sin opdagelse af og forskning i den grønlandske iskappes gletsjermel. En biosolution, der kan blive en game changer i klimakrisen - og for Grønland som eksportland.

Om Minik Rosing
Professor Minik Rosing fra Københavns Universitet er manden bag revolutionerende analyser af 3.700 millioner år gamle sedimenter fra Grønland, som har vist, at livet fandtes på Jorden allerede dengang. Han har vundet flere priser for sit banebrydende arbejde som geolog og sin evne til at formidle komplekse koncepter. Han er bl.a. modtager af Danmarks Geologipris i 2008, årets faglitterære forfatter i 2023 og Frederik Paulsen Arctic Academic Action Award i 2023.

Hvornår: fredag den 14. juni 09:30-10:15
Hvor: G19 - BIOlungen

Lektor Kristine Bohmann fra Københavns Universitet har sammen med sin forskningsgruppe opfundet en DNA-støvsuger, som kan suge dyrs DNA fra luften. Da de prøvede den i Københavns Zoo, støvsugede de sig frem til DNA-spor fra en stor del af dyrene. Og da de afprøvede den i en dansk skov, fandt de over 60 arter af pattedyr, fugle og padder. Men hvad kan støvsugeren bruges til? Hvad kræver det for at den kan blive et værktøj i biodiversitetskrisen? Og hvordan opstod ideen til noget så usædvanligt som en DNA-støvsuger? Retsgenetiker Marie-Louise Kampmann fra Københavns Universitet har fulgt udviklingen af DNA-støvsugeren og de første resultater med stor interesse og har tænkt meget over, om DNA-støvsugeren mon ville kunne bruges i kriminalsager. Kristine og Marie-Louise tager sammen med naturformidler Alexander Holm tilskuerne på en opdagelsesrejse og fortæller om tilblivelsen af DNA-støvsugeren og hvad de første resultater viste, ud i naturen og videre ind i retsgenetikkens verden.

Hvornår: Torsdag den 13. juni, kl. 15.00-15.50 
Hvor: F14  - Folkemødets Forskningsscene - nedre scene

Hvordan kan vi undersøge det dyre- og planteliv, der eksisterede for millioner af år siden, ved hjælp af ældgammelt DNA? Og hvilken rolle kan ny indsigt i ældgamle økosystemer spille for udviklingen af robuste fødevaresystemer, der er designet til at tåle fremtidens globale klimaudfordringer i form af temperaturstigninger og uforudsigelige vejrforhold? Disse spørgsmål er i centrum for et interview på BIOscenen med den anerkendte DNA-forsker og mikrobiolog Eske Willerslev.

Hvornår: Fredag den 14. juni kl. 12:15-13:00
Hvor: G10 - BIOscenen

Vi bliver flere mennesker på Jorden, og det lægger et øget pres på fødevareproduktionen. På land mangler vi plads, og især naturen er udfordret. Havet rummer et kæmpe potentiale for flere fødevarer til en stigende verdensbefolkning, hvis vi gør brug af havet på en fornuftig og ansvarlig måde, hvor vi udvikler og arbejder med at understøtte et robust havmiljø. Forskningen siger os, at vi allerede har overtrådt 6 ud af de 9 planetære grænser. Vi har derfor alle et ansvar for at understøtte naturen. Både på land og i havet. Kom ombord på arbejdsskibet Mari og bliv klogere på, hvad planetære grænser er, og hvordan man politisk kan sætte retningslinjer for naturansvarlig fødevareproduktion i havet indenfor disse grænser. Få samtidigt indblik i, hvordan det pelagiske fiskeri og Musholm havbrug arbejder med det ambitiøse værktøj for naturansvarlig fødevareproduktion, Science Based Targets for Nature (SBTN), der kræver en målsætning om en naturpositiv forretning.

Hvornår: Torsdag den 13. juni, kl. 15:00-16:00
Hvor: H9 - Havmad - Musholm og Pelagisk Fiskeri

Der er brug for at øge takten for omstillingen, for at nå klimaneutrale samfund allerede 2045. Men hvordan lever vi i et klimaneutralt samfund? Hvis vi ikke kan se slutmålet, hvorfor løbe? Debatten prøver at afmystificere livet i netto-nul. Når vi alligevel skal omstille, hvilke andre ting kan forbedres? Hvad vil vi stræbe efter? Rapporten ”Nordic Visions for Climate Neutrality" (CONCITO & Partners) giver visioner om det klimaneutrale samfund i miljømæssig og social balance. Er det et sundere samfund med lokale fællesskaber, klimavenlig økonomi med mere fritid? Et smartere samfund med inkluderende demokrati og langsigtet politik? Vi dykker også ned i en fremtids-meditation, en dybdegående oplevelse for nærvær og fokus på de lange målsætninger. Hvordan kan du forme et mere nærende liv for dig selv og for kommende generationer? Visionerne sendes videre til demokratifestivaler i øvrige Norden. Tag med i fremtidsmaskinen, se ind i panelets og din bæredygtige fremtid!

Hvornår: Torsdag den 13. juni kl. 11:30-12:45
Hvor: B12 - Nordisk Ministerråd 

Verden står i en akut natur- og biodiversitetskrise, hvor plante- og dyrearter uddør med en alarmerende hast. Rigtig mange danske virksomheder er klar til bidrage til at løse biodiversitetskrisen – men hvordan? På DI Hjørnet præsenterer Biodiversitetspartnerskabet mere end 30 anbefalinger til, hvad der skal til for at virksomheder kan gøre en reel forskel for biodiversiteten, og hvad der er behov for fra myndigheder og vidensinstitutioner for at det kan lykkes kan gøre en reel forskel, og miljøministeren er klar til at tage imod. Vi pitcher og diskuterer anbefalingerne, men først sætter Katherine Richardson scenen for biodiversitetskrisens betydning for virksomheder og os alle. Et helt nødvendigt og tidsaktuelt arrangement, du ikke vil gå glip af.

Hvornår: Torsdag den 13. juni
Hvor: F34 - Dansk Industri Hjørnet 

Kød og animalsk produktion har store konsekvenser for vores klima og miljø. Derfor er der et stigende fokus på alternative proteiner, og nye måder at lave mad på. En af disse er kultiveret kød, hvor celler fra dyr kan dyrkes i tanke og samles til eksempelvis hakket oksekød. Kultiveret kød fremhæves ofte som en mulig erstatning for oksekød og de klimaudfordringer der følger med kvægdrift. Men hvor stort et potentiale er der ved kultiveret kød? Hvor meget skal disse produktioner fylde i vores kost og fødevareproduktion? Er det bedre for vores miljø og klimaregnskab? Og har danskerne overhovedet lyst til at spise det? Vi spørger eksperterne

Hvornår: Fredag den 14. juni, kl. 12:00-12:25
Hvor: C35 - Klima- og Energiscenen (lille scene) 

En debat mellem rådsmedlem i Klimarådet og professor i biodiversitet Katherine Richardson, klimaaktivist Jeppe Svan Sørensen og viceformand i Landbrug og Fødevarer Thor Gunnar Kofoed. Informations klimajournalist Marie Sæhl modererer.

Hvornår: Fredag den 14. juni 15.00-15.30
Hvor: F24 - Dagbladet Information

Hver dansker smider over et halvt ton affald ud om året, og der er politiske målsætninger om 60 pct. genanvendelse af husholdningsaffald i 2030. Vi sorterer plastik og madaffald som aldrig før, og samtidig hjælper nye teknologier os med at dele, reparere og genbruge produkter. Et eksempel er madspildsapps, som er blevet mere populære – især blandt de yngre forbrugere. Men er det nok for at opnå en cirkulær omstilling? De seneste tal fra Danmarks Statistik suppleres med en paneldebat, som udforsker sammenhængen mellem miljø, cirkulær økonomi, forbrugeradfærd og teknologi.

Hvornår: Fredag den 14. juni, kl. 17:30-18:30
Hvor: J19 - Faktaboksen

Naturen er i krise. Biodiversiteten er i frit fald. Der er stor risiko for, at erhvervslivet mister adgang til helt nødvendige ressourcer. En af dem er kaffe. Kan vi overhovedet lede uden kaffe? Vi tager udgangspunkt i virksomheders afhængighed af kaffe og breder det ud til andre kritiske ressourcer som arbejdspladser er afhængige af. For uden naturens ressourcer, ingen forretning. Hvad kan virksomheder gøre for at bevare og øge biodiversiteten? Hvad gør de, når/hvis kritiske ressourcer forsvinder? Og hvem har ansvaret? En forsker sætter spot på, hvordan det står til med kaffe og andre ressourcer. En ledelsesekspert fortæller, hvor vigtig kaffe er for virksomheder, og hvilke andre afhængigheder vi har. Repræsentanter fra erhvervslivet fortæller, hvordan de arbejder med biodiversitet samt hvad de mener, der skal gøres politisk.

Hvornår: Torsdag den 13. juni, kl. 17:00-17:45
Hvor: B5 - Ledelsesscenen

Natur. Mangfoldighed af liv. Ren luft og rent drikkevand. Rekreative områder. Sunde økosystemer. Tilværelsen er fattigere uden og værdien enorm for alle. Så hvorfor er det så svært at få mere beskyttet natur? Hvis ikke vi får rettet op på naturens pressede tilstand, hvordan ser fremtiden så ud? Oplysende, konstruktivt og problemløsningsorienteret undersøger vi nutidens biodiversitetsudfordringer fra en videnskabelig vinkel med biolog Carsten Rahbek, miljø- og ressourceøkonom Jette Bredahl Jacobsen og antropolog Cecilie Rubow. Eventen modereres af professor Susanne Ditlevsen.

Hvornår: Fredag den 14. juni, kl. 09.20-10.10
Hvor: N17 - Carlsbergfamilien

Det offentlige ejer 9 % af Danmarks areal. De resterende 91 % ejes af privatpersoner, foreninger, institution – og virksomheder. Derfor kræver det, at der bliver investeret privat kapital i naturgenopretning, hvis vi skal skabe flere og større arealer med større biodiversitet. Men hvordan skaber vi forudsætningerne for, at virksomheder vil sætte deres penge i naturen?

Hvornår: Fredag den 14. juni, kl. 14:00-14:45
Hvor: D10 - Grøn Scene

Bevarelsen af biodiversitet står i dag højere end nogensinde på den globale og nationale politiske dagsorden. Regeringen har indledt arbejdet med en national biodiversitetsplan, hvor der er konsensus om en række konkrete virkemidler, herunder etablering af store sammenhængende naturområder, en forøgelse af naturarealet ved udtag af landbrugsjord, udlægning af urørt skov samt mindre dræning og en mere naturlig græsning i naturområderne. Men hvordan får vi plads til det hele? Og hvor skal naturen være? Professor Carsten Rahbek har netop afsluttet arbejdet med et stort, opdateret, databaseret, nationalt prioriteringsgrundlag med hovedfokus på større sammenhængende naturområder. Hør hans bud på hvor stort naturpotentialet er? Efterfølgende debatterer Aage V. Jensen Naturfond - med udgangspunkt i mere end 35 års erfaring med at skabe mere sammenhængende natur i Danmark - drøfte hvilke muligheder fonde og andre private aktører har for at fremme indsatsen for mere natur i Danmark.

Hvornår: Fredag den 14. juni, kl. 17:00-18:00
Hvor: D10 - Grøn Scene

Bliv klogere på, hvordan biodiversitet hænger sammen med klimaet. Vi skal nemlig ikke kun leve op til Parisaftalens mål, men også få vores biodiversitet til at blomstre både i Danmark og resten af verden.

Hvornår: Fredag den 14. juni, kl. 18:30-19:15
Hvor: A33 - Fremtidens plantebaserede fødevarer

Ved dette event vil du først få en indføring i biodiversitetetskrisen af professor Carsten Rahbek. Her stilles der skarpt på årsagerne til at biodiversiteten er i kraftig nedgang og hvilke forhold biodiversiteten har behov for, for at trives. Herefter vil vi med en debat illustrere, hvordan forskellige interesser kommer på spil, når biodiversitetens plads i landskabet skal findes. Omdrejningspunktet for debatten er, hvordan vi får plads i Danmark, hvis vi skal omstille til en bæredygtig levevis. Klimarådet anbefaler at landbrugsarealet reduceres med en tredjedel med udgangspunkt i beskyttelse af natur og vandresurser samt klimareduktionsmål for øje. Hvilke konsekvenser vil det få for arealplanlægning, prioritering og forvaltning af landskaberne uden for byerne? Og hvad vil denne enorme udfordring kræve i form af nytænkning, samarbejde og kulturændring?

Hvornår: Lørdag den 15. juni kl. 10:15-11:15
Hvor: F12 - Røgeriets Debattelt