Politik for kvalitetssikring af uddannelse og undervisning på SUND

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (SUND) udbyder uddannelser inden for det sundhedsvidenskabelige område. SUND uddanner kandidater til det danske sundhedsvæsen i bred forstand. Uddannelserne omfatter professionsbacheloruddannelser, bacheloruddannelser, kandidatuddannelser, hvoraf tre er myndighedsregulerede autorisationsuddannelser samt masteruddannelser og videregående voksenuddannelser. Kandidaterne uddannes til den private såvel som den offentlige sektor. Hovedaftagerne er stat, regioner og kommuner samt forsknings- og udviklingsvirksomheder inden for lægemiddel-, biotek- og medicoindustri.

Fakultetets uddannelser skal møde samfundets behov for arbejdsmarkedsparate, professionelle og forskningskompetente kandidater med den nyeste teoretiske og praktiske viden. Det er fakultetets ansvar at sikre, at uddannelsernes kompetencemål afspejler fagenes faglige og forskningsmæssige udvikling samt samfundets og aftagernes behov. Denne opgave løser fakultetet blandt andet ved at arbejde med en målrettet forskningsstrategi og ved udvikling af et effektivt internt kvalitetssikringssystem for uddannelserne.

Kvalitetssikringssystemet skal sikre, at indholdet i fakultetets uddannelser afspejler samfundets behov for sundhedsvidenskabelige kandidater med en omfattende viden og brugbare kompetencer inden for eksempelvis analyse, systemudvikling, planlægning, behandling, forebyggelse og innovation, og at kandidaternes metodevalg og opgaveløsninger tager udgangspunkt i forskningsresultater og evidens.

Kvalitetssikringsarbejdet forudsætter et tæt samarbejde mellem fakultetets faglige og administrative enheder. Meget af kvalitetssikringsarbejdet foregår i studienævn og andre faglige sammenhæng (undervisningsudvalg, kursusudvalg, semesterudvalg, uddannelsesråd o. lign.), og her bistår de enkelte administrative områder med eksempelvis ledelsesinformation. Andre dele af kvalitetssikringen ligger som rent administrative opgaver og omfatter ledelsesinformation, såsom oplysninger om optag samt undervisningsplanlægning, gennemførelse af eksamener og sikring af undervisningsinfrastruktur og studiemiljø. Dekanen har det overordnede ansvar for at sikre kvaliteten på SUND. 

Målsætning for SUNDs kvalitetssikringspolitik

SUNDs kvalitetssikringspolitik på undervisnings- og uddannelsesområdet er udmøntet i en række målsætninger:

  • At SUNDs uddannelser uddanner kandidater til et højt internationalt niveau.
  • At uddannelserne er forskningsbaserede, og at deres fagindhold hviler på internationalt anerkendt forskning.
  • At vedligeholde og udvikle en kvalitetssikringskultur, hvor alle; studerende, medarbejdere og ledelse kontinuerligt arbejder for at forbedre uddannelserne.
  • At sikre et relevant fagligt indhold og hensigtsmæssig planlægning af uddannelserne, så de kan gennemføres på normeret studietid.
  • At udviklingen af SUNDs uddannelser sker i tæt dialog med aftagere, herunder de autorisationsgivende myndigheder.
  • At undervisningens didaktik og fysiske rammer, herunder studiemiljøet, løbende gennemgår en udvikling, der sikrer et effektivt, tidssvarende og motiverende læringsmiljø.
  • At skabe balance mellem på den ene side retningslinjerne for autorisationsuddannelsernes nationale standarder og på den anden side et mere og mere internationaliseret uddannelsesmiljø – både hvad angår undervisere, studerende og arbejdsmarked.
  • At det løbende udviklingsarbejde med uddannelsernes opbygning, fagindhold og kompetencemål følger love og bekendtgørelser samt Københavns Universitets (KU) og SUNDs interne retningslinjer samt sikrer såvel ledelsens og undervisernes som de studerendes indflydelse på processen.

Kvalitetsbegrebet

Vurdering af kvalitet i uddannelse og undervisning bliver oftest bedømt på, hvilke processer og procedurer der er etableret for at sikre undervisningskvaliteten og i mindre grad bedømt på selve læringseffekten af de planlagte undervisningsaktiviteter, herunder opnåelse af uddannelsernes slutkompetencemål. Selvom sikring af læringskvalitet for en uddannelsesinstitution udgør det primære mål for kvalitetssikring, er sikring af processerne et særdeles vigtigt element i den samlede kvalitetssikringspolitik.

SUNDs interne kvalitetssikringspolitik tager sit udgangspunkt i to fortolkninger af kvalitetsbegrebet, henholdsvis proceskvalitet og læringskvalitet.

Proceskvalitet

Det er gennem processer og procedurer, at det sikres, at undervisningen og uddannelsesafviklingen tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt og eksempelvis følger gældende love og bekendtgørelser. Høj proceskvalitet sikrer, at uddannelsesmiljøerne kan arbejde struktureret og systematisk med kvalitet i undervisning og uddannelse og mindske antallet af administrative fejl. Dertil kommer at proceskvaliteten sikrer, at undervisere og administratorer efterlever de retningslinjer, der er sat op for at nå de mål, som universitetets uddannelsesansvarlige, herunder studienævnene, har sat.

Læringskvalitet

Den centrale undervisningssituation mellem underviser og studerende er som udgangspunkt personbåren, og læringskvaliteten er et resultat af forholdet mellem underviserens ”personlighed” og pædagogiske professionalisme på den ene side og de studerendes motivation og intellektuelle kapacitet på den anden side. Den gode såvel som dårlige undervisning identificeres i vid udstrækning gennem studenterevalueringerne. Samtidig er eksamen, ved sin brug af syvtrin-skalaen der angiver graden af læringsmålsopfyldelse, i et eller andet omfang et udtryk for læringsudbyttet.  

Som et supplement til at sikre læringskvalitet gennem evalueringer og eksamen er det SUNDs politik at sikre læringskvalitet gennem de afledte effekter af følgende to processer:

  1. En styrkelse af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer, så de gennem konkret træning og engagement sikrer sig en høj grad af professionalisme.
  2. Sikring af et godt studiemiljø og en passende og tidssvarende undervisningsinfrastruktur, der medvirker til at engagere og motivere de studerende.

Kvalitetskultur

På SUND ønsker vi, at såvel undervisere og studerende som administrative medarbejdere tager et personligt ansvar for, at uddannelserne og undervisningen lever op til de kvalitetskrav, som gælder for KU’s uddannelser. Hvilket konkret ansvar den enkelte har i kvalitetssikringssammenhæng, er for de ansattes vedkommende beskrevet i funktions- eller jobbeskrivelser. Hvad angår de studerende, er det undervisningens indhold og tilrettelæggelse, der skal inspirere til kritisk stillingtagen. Ligeledes får undervisningsevalueringer og uddannelsespolitisk engagement de studerende til at spille en aktiv rolle i kvalitetssikringsarbejdet.

Ved at fremhæve det personlige ansvar tydeliggøres forventningen om, at hver enkelt- på hver sin måde - har pligt til at yde et positivt bidrag, så fakultetets undervisning og uddannelser løbende lever op til de foreskrevne standarder.

Forskningsbasering

Forskningsbaseret uddannelse på SUND tager udgangspunkt i, at underviserne skal være forskere og det tilstræbes derfor, at al undervisningen varetages af aktive forskere.

Undervisning på forskellige fagområder og uddannelsesniveauer fordrer dog forskellige undervisningskvalifikationer og –kompetencer. Det kan derfor på særlige områder være hensigtsmæssigt at undervisere med andre kvalifikationer og praktisk erfaring, f.eks. eksterne specialister og praktikere, varetager undervisningen.

Den specifikke andel af undervisningen, der ikke varetages af forskere, afstemmes på SUND i forhold til fagområdernes karakter. Heri ligger en konkret vurdering af, hvilke undervisningskompetencer der er nødvendige for at opnå den bedste læringskvalitet.

Forskningsinvolvering, hvor de studerende har direkte adgang til at deltage i forskningslignende aktiviteter, er også et essentielt element af forskningsbasseret undervisning. Forskningsinvolvering gennemføres f.eks. i visse former for laboratorieøvelser, kildekritiske studier og ikke mindst ved deltagelse i egentlige forskningsprojekter (f.eks. bachelorprojekt og kandidatspeciale).

SUND har følgende målsætning til forskningsbaseret undervisning:

  • Undervisningens indhold er i overensstemmelse med de nyeste forskningsresultater.
  • Undervisningen er tilknyttet et anerkendt internationalt forskningsmiljø, som bedriver forskning inden for det pågældende fagområde.
  • Uddannelse og undervisning ledes, men udføres ikke nødvendigvis af forskere.
  • Undervisningen gives af aktive forskere tilknyttet SUND inden for det pågældende fagområde med mindre der er tungtvejende argumenter for, at undervisningen varetages bedre af specialister eller praktikere med andre kvalifikationer.
  • De studerende får træning i videnskabelig metode, såvel i teori som ved praktisk interaktion med forskere og deltagelse i forskningsprojekter.
  • De studerende opnår forskningsforståelse og -kompetencer, herunder kritisk og selvstændig anvendelse af kildemateriale samt tilegnelse af ny viden mv.

Delpolitikker - kvalitetssikringssystemets elementer

SUND følger Københavns Universitets ”Værdigrundlag for uddannelseskvalitet og kvalitetskultur”, der fordrer, at fakultetets uddannelser er:

  • Veltilrettelagte
  • Udfordrende
  • Inspirerende
  • Forskningsbaserede
  • Relevante
  • Kvalitetssikrede

Fakultetets delpolitikker for kvalitetssikring er opbygget efter den europæiske standard, som formuleret i det fælleseuropæiske dokument ”European standards and guidelines for internal quality assurance within higher education institutions” (ESG), Disse syv elementer skal dermed sikre, at fakultetets uddannelser opfylder de seks KU mål for uddannelseskvalitet.

Kvalitetssikringssystemet bygger endvidere på generelle KU-politikker såvel som på lokale SUND-politikker. Politikkerne og de dertilhørende retningslinjer og procedurer refererer alle til et eller flere af de syv ESG kvalitetssikringselementer.

SUND har udviklet politikker for hver af kvalitetssikringssystemets syv elementer. Udmøntningen af politikkerne er formuleret i en række procedurer og retningslinjer. Kvalitetssikringsprocedurer og retningslinjer på SUND er ikke blot vejledende, men skal efterleves som formuleret.

Gennem rækken af funktionsbeskrivelser og procedurer er det klart beskrevet, hvilke roller og ansvar de forskellige personer, udvalg og nævn på fakultetet har i forbindelse med kvalitetssikringsopgaven. Planlægningen af arbejdet med kvalitetssikring er sikret gennem årshjul for de enkelte procedurer.

1. Politikker og procedurer for kvalitetssikring

Nærværende dokument beskriver universitetets såvel som fakultetets centrale kvalitetssikringspolitikker. Kvalitetssikringspolitikken definerer blandt andet, hvad fakultetet lægger i kvalitetsbegrebet, og hvorledes kvalitetsbegrebet skal fortolkes og bringes i anvendelse.

2. Godkendelse, tilsyn og regelmæssig evaluering af uddannelser og grader

Denne delpolitik vedrører det løbende arbejde med uddannelserne og er fortrinsvis forankret i uddannelsernes studienævn og i fakultetets studieadministration.

Det skal gennem retningslinjer og procedurer sikres:

  • At opbygning og indhold, den administrative håndtering og det løbende arbejde med fakultetets uddannelser overholder gældende love og bekendtgørelser samt universitetets og fakultetets politikker.
  • At universitetets og fakultetets internationaliseringsstrategi implementeres i uddannelserne.
  • At de enkelte studienævns arbejde med uddannelsen hviler på et oplyst og veldokumenteret grundlag, der blandt andet tilvejebringes gennem adgang til detaljeret og opdateret ledelsesinformation.

På SUND er studienævnenes løbende arbejde med uddannelserne indlejret i årshjul for de enkelte procedurer.

Årshjulene inddrager eksterne kvalitetssikringskrav, som de fremgår af love og bekendtgørelser; generelle kvalitetssikringskrav formuleret af KU samt interne kvalitetssikringskrav vedtaget på fakultetsniveau.

Årshjul for revision af studieordninger bidrager til, at resultaterne af kvalitetssikringsarbejdet omsættes til opfølgningen på dette. Centralt står studienævnenes ansvar for udvikling af studieordninger, der - med udgangspunkt i en række ledelsesinformationer - løbende tilpasses med hensyn til eksempelvis kvalifikationsramme, kompetencemål og ECTS-rammer under samtidig hensyntagen til uddannelsens økonomiske og fysiske rammer.

Årshjul for årlige uddannelsesredegørelser synkroniserer i vidt omfang alle dele af kvalitetssikringsprocessen og det løbende arbejde med de enkelte uddannelser. Årshjulet giver dermed retningslinjer for, hvorledes bl.a. optag, frafald, beståelsesprocenter og undervisningsevalueringer skal anvendes i kvalitetssikringsarbejdet.

Undervisningsevalueringen følger de generelle KU-retningslinjer og omfatter systematisk evaluering af de studerendes oplevelse af kurser udbudt på SUND. Med henblik på systematik og målrettet opfølgning modtager kursusledere, studieleder og institutledere samt hospitalsledelse (hvor relevant) hvert semester tilbagemelding på de studerendes evaluering. Endvidere foretages punktvise evalueringer af hele uddannelsesforløb.

3. Bedømmelse af studerende

Denne delpolitik vedrører eksamen og skal sikre, at de studerende bliver bedømt på baggrund af kriterier, regler og procedurer, der er offentligt tilgængelige og som anvendes konsistent.

Det skal gennem retningslinjer og procedurer sikres:

  • At de studerende, undervisere og administratorer arbejder efter gældende regler, og er fuldt oplyste om alle forhold vedrørende eksamen.
  • At studienævn og andre uddannelsesansvarlige er bekendt med kvalifikationsrammen, studieordninger, kompetencemål og udprøvning.
  • At såvel undervisere og studerende som administratorer er bekendt med bedømmelseskriterier samt censorinstitutionen og klage- og ankeområdet.

Det konkrete arbejde med at udforme, udbyde og evaluere eksamener er organiseret i et semesterhjul. Retningslinjer og procedurer sikrer, at udarbejdelse af rammeplaner, eksamensplaner, rettevejledninger og censurering sker indenfor fastsatte tidsrammer, således at ordinære eksamener såvel som reeksamener opfylder alle relevante bekendtgørelseskrav.

4. Kvalitetssikring af undervisere

Denne delpolitik vedrører sikring af rådighed over nødvendige og tidssvarende undervisningskompetencer og -kvalifikationer.

Det skal gennem retningslinjer og procedurer sikres:

  • At undervisning i videst mulig omfang varetages af aktive forskere, og at alle forskere med undervisningsopgaver deltager i såvel undervisnings- som uddannelsesudvikling.
  • At en ajourført undervisningsportfolio løbende anvendes til at dokumentere forskernes udvikling som undervisere.
  • At en undervisningsportfolio er central ved ansættelse, forfremmelse og udviklingssamtaler.
  • At de studerendes evaluering af undervisningen konkret inddrages i den enkelte undervisers kompetenceudvikling.
  • At alle undervisere sikres relevant pædagogisk kompetenceudvikling.
  • At KU’s generelle politikker for adjunktpædagogikum og ph.d.-vejledning følges.

Progression i undervisernes undervisningskompetencer sikres gennem udviklingssamtalen og understøttes af en række uddannelsestilbud indenfor pædagogisk teori og praksis.

De enkelte undervisningselementer evalueres løbende af de studerende.

5. Læringsressourcer og støtte til de studerende

Denne delpolitik vedrører den løbende sikring af alle administrative støttefunktioner, som er nødvendige for at planlægge og gennemføre undervisning samt for kvalitetssikring af den generelle undervisningsinfrastruktur. Elementet dækker også den løbende sikring af læringskvaliteten gennem sikring af et velorganiseret og stimulerende studiemiljø.

Det skal gennem retningslinjer og procedurer sikres:

  • At alle studieadministrative støttefunktioner på fakultetet arbejder efter gældende love og bekendtgørelser.
  • At alle undervisningsaktiviteter gennemføres som planlagt.
  • At de på baggrund af studieordningerne udarbejdede rammeplaner understøtter undervisningens krav til undervisningsfaciliteter, herunder lokaler, udstyr samt tekniske og administrative ressourcer.
  • At fakultetets studiemiljø jævnligt evalueres gennem undervisningsmiljøvurderinger (UMV), og at vurderingerne omsættes i en løbende udvikling af et velorganiseret og stimulerende studiemiljø.

Som tidligere anført opererer SUND med et læringskvalitetsbegreb. Kvaliteten af blandt andet undervisningslokaler og den IKT-støttede undervisningsinfrastruktur sikres gennem løbende investeringer baseret på uddannelsernes løbende udvikling og tilbagevendende Undervisningsmiljøvurderinger, som kortlægger det psykiske og fysiske studiemiljø på fakultetet.

6. Informationssystemer

Denne delpolitik vedrører alle typer af ledelsesinformation til at kvalificere studienævnenes og fakultetsledelsens diskussioner og efterfølgende beslutninger i forbindelse med den løbende kvalitetssikring af undervisning og uddannelse. Det samlede informationssystem beskriver: Hvilke data der skal indsamles, hvem der har ansvaret for at genere data og hvornår data skal være til rådighed.

Det skal gennem retningslinjer og procedurer sikres:

  • At ledelsesinformation tilgår studienævn og fakultetsledelsen, således at diskussioner og efterfølgende beslutninger i forbindelse med den løbende kvalitetssikring af undervisning og uddannelse kan ske på et kvalificeret og oplyst grundlag.
  • At det samlede informationssystem beskriver: Hvilke data der skal indsamles, hvem der har ansvaret for at genere data og hvornår data skal være til rådighed.

Danske Universiteter, UFM, DS, KU og SUND producerer løbende data og statistikker, som indgår som ledelsesinformation i det løbende arbejde med fakultetets uddannelser. Såvel KU som SUND bidrager til at fremskaffe de data, der indgår i uddannelsesevalueringer (gennemføres hvert 6. år) samt den årlige uddannelsesredegørelse.

Opdateret ledelsesinformation skal være tilgængelig i takt med fakultetets forskellige årshjul for arbejdet med uddannelserne.

7. Offentlig information

Denne delpolitik vedrører den lovpligtige information om uddannelser.

Det er SUNDs politik, at fakultetets officielle hjemmeside rummer en fyldestgørende information om undervisning, uddannelse, forskning, formidling, organisation og økonomi. Informationen vil tillige forefindes på engelsk, når det vurderes at være relevant. Målrettet information til ansatte og indskrevne studerende vil kunne findes på fakultetets intranet - ligeledes i en dansk såvel som engelsk version.