Samlede værker

Når du bevæger dig rundt på Panum, støder du ofte på små og store kunstværker, som bryder med bygningens betonsøjler og brunrøde mursten. De mange udsmykninger på Panum er skabt i et samarbejde mellem kunstnere, Panums udsmykningsudvalg, arkitekter, private fonde og Byggedirektoratet.
Her kan du læse mere om de kunstnere, der har udført Panums mest væsentlige udsmykninger og om deres værker i bygningen:
Født 1957 i Sønderjylland. Kunstmaler, billedhugger, digter. Claus Carstensens kunst kan opleves flere steder i det offentlige rum, bl.a. har han udsmykket bygningen på hjørnet af Gothersgade og Nørre Vold i København, Folketinget og Udenrigsministeriet samt Kongrescentret i Farum Park.
Udsmykningen på Panum består af tre figurer støbt i bronze, som er placeret udenfor bygningens nordlige lukkede facade mod Frederik Bayers plads. Temaet for figurerne er "territorier". Kunstneren, der pisser sit territorium af, kunstneren, der peger stående på en stol og ejer hele verden, og kunstneren, der sidder op ad væggen med hænderne henover hovedet og kæmper en indre kamp. Figurerne er "aftryk" af kunstneren selv.
Poul Gernes er født i 1924 i København, død i 1996. Kunstmaler, grafiker og billedhugger. I 60'erne skabte Poul Gernes udsmykning af Københavns Amtssygehus i Herlev. Gernes har siden farvesat og udsmykket en lang række bygninger. Bedst kendt er nok udsmykningen på Palads-teatret i København. Et karakteristikum ved Poul Gernes kunst er det enkle udtryk.
På Panum har Gernes (1981) haft til opgave at udsmykke de anatomiske undervisningslokaler. I en række vinduesløse lokaler har han lavet store vægmalerier af symmetrisk opbyggede blomstermotiver i en stærk ren farve. De tilgrænsende gangarealer er bemalet med en kæde af tulipanmotiver dels for at skabe en sammenhæng, dels for at skåne væggene ud fra en erfaring om, at bemalede vægge er mindre udsat for dagligdags skrammer og slid. Poul Gernes har senere (1983-1985) udsmykket dissektionssal og kapelrum.
E.B. Itso (1977) er uddannet fra Malmø Kunstakademi i 2014. Han har udstillet på Aros og er modtager af Young Talent legat og har fået international omtale af netop hans grafiske serie med aftryk af overlevende flygtninges tøjstykker.
E.B. Itso foretrækker at være anonym. Han blev dog landskendt i 2007, da man opdagede, at han sammen med sin svenske kunstnermakker havde bygget og indrettet et komplet hjem med kogeblus, køleskab, stole, bord, billeder og hængekøjer af gamle postsække i en ventilationsskakt over spor 12 på Hovedbanegården i København. I fire år havde de to undergrundskunstnere boet der hemmeligt. Netop interessen for menneskelig tilstedeværelse i byrummet er gennemgående i E.B. Itso’s værker, som ofte er grænsesøgende i forhold til det offentlige rum.
Født i København i 1938. Maler, digter, billedhugger og filmmager. Uddannet som geolog ved Københavns Universitet, cand.mag. i 1964. Samtidig med uddannelsen er han aktivt medlem af Eks-Skolen. Per Kirkeby har udført talrige udsmykningsopgaver bl.a. på Aarhus Universitet, Operaen i København, i Ørestaden, på Geologisk Museum, og i Det Kgl. Bibliotek. Han har tillige lavet scenografi til ballet og film.
Til Panum har Kirkeby udført 6 store kultegninger (1988) til væggene i et mindre mødelokale (pga. ombyggeri er billederne p.t. ikke ophængt). Per Kirkeby fik som ung via sit bekendtskab med tandlægen, lægen og anatomen Martin Mathiesen adgang til den anatomiske studiesal og udførte her række anatomiske tegninger. Kultegningerne er tydeligt inspireret af dette ophold ved at rumme elementer fra biologien såvel som naturen.
Ragnar Kjartansson (f. 1976) er født og opvokset i Reykjavik på Island, hvor han brugte en stor del af sin barndom bag scenerne i byens teater. Her instruerede hans far en lang række teaterstykker, som hans mor spillede med i. Hans værker er kendte for at trække bredt på både performance, video og maleri.
Kjartansson engagerer flere kunstneriske medier gennem hans performative praksis. Hans videoinstallationer, forestillinger, tegninger og malerier inkorporerer film, musik, visuel kultur og litteraturhistorie. Kjartansson har haft soloudstillinger på Reykjavík Kunstmuseum, Barbican Center, London, Palais de Tokyo, Paris, Det Nye Museum, New York, Migros Museum of Contemporary Art, Zürich og BAWAG Contemporary, Wien. Kjartansson nodtog i 2015 Artes Mundi's Derek Williams Trust Purchase Award og Performa's 2011 Malcolm McLaren Award.
Den internationalt anerkendte kunstner Alicja Kwade (f. 1979) er født i Polen, og bor i dag i Berlin, hvor hun har sit værksted. Kwade har udstillet på en række af de førende kunstmuseer i verden. I Danmark har hun udstillet på blandt andet Louisiana og Charlottenborg.
Hun har gennem det seneste årti vundet global opmærksomhed og sikret sig en prominent plads på den internationale samtidskunstscene. Hendes bemærkelsesværdige karriere omfatter udstillinger på førende museer og gallerier som Londons Whitechapel Gallery, Berlins Hamburger Bahnhof og Venedig Biennalen. I Danmark har hun udstillet på blandt andet Louisiana og Charlottenborg.
Født i 1947 i København. Kunstmaler. Som en af "De Unge Vilde" deltog han i 1982 i udstilling på Tranegården i Gentofte med billedet "Kniven på Hovedet", som gav navn til udstillingen. Kehnet Nielsen er repræsenteret på en række danske museer. Han har lavet adskillige udsmykningsopgaver, bl.a. på Greve Rådhus, Den Sociale Ankestyrelse i København, Nykredit i København, Københavns Universitet og Ålborg Universitet.
To billeder af Kehnet Nielsen (1993- 1994) hænger i området ved receptionen på Tandlægeskolen. Det store billede bærer navnet "Ekely", hvilket antyder inspiration fra Edvard Munch (Ekely var det gods, hvor Munch i ensomhed tilbragte sine sidste årtier). Det lille billedes titel "Ouverture" refererer til den rytmiske bevægelse i billedet.
Født i 1947 i København. Billedhugger. Bjørn Nørgaard har lavet mange udsmykningsopgaver mest kendt er nok de sytten gobeliner over Danmarks historie, der er ophængt i Riddersalen på Christiansborg Slot.
På Panum foran Haderup auditoriet har Bjørn Nørgaard udført tolv figurer i glaseret stentøj (1986). De står op ad betonsøjler, mens væggen mod auditoriet bag dem er en bølgedekoreret gipsvæg med farvede rakubrændte elementer.
Muren er inspireret af et byzantinsk loft. Det var oprindelig ikke meningen, at de brændte elementer skulle sættes på væggen, men Bjørn Nørgaard fandt, at væggen, efter at den var opstillet, var lidt bleg og fremstillede derfor de mange brændte objekter.
Født i 1936 i Horsens. Kunstmaler. Tonning Rasmussen har lavet flere offentlige udsmykninger, blandt andet på Nørreport station i 1981 (nu fjernet), et gavlmaleri i Vanløse og Bornholms Sygehus.
Tonning Rasmussen stod for den første større udsmykning på Panum. For at bryde med husets robuste materialer som beton, mursten og fyrretræ, blev Rasmussen bedt om at dekorere med sprudlende farver. Resultatet blev et værk, som er særligt kendt for de farvemættede børnetegningsagtige figurer.
Udsmykningen kan ses to steder i bygningen; På den buede væg mod Lundsgaard Auditoriet (1976) og i forhallen ved informationen (1982). Tonning Rasmussen kalder dekorationen i forhallen ”Det genopstandne Atlantis”. Det er en hyldest til Tintin’s skaber Hergé, der var en ivrig samler af hans malerier.
Født i 1934 i København, billedhugger. Han har udført meget store offentlige udsmykninger i såvel indland som udlandet, bl.a. i England, Tyrkiet, Sverige og Portugal. I København kan man bl.a. se en udsmykning på Nørrebrogade op ad muren ved Assistens Kirkegård, på St. Hans Torv, Københavns Domhus, og i Kastrup Strandpark.
På Panum i en af de små gårdhaver findes en skulptur "They call them dogs" med hundehvalpe i vildt slagsmål. Haugen Sørensens kommentar til det vilde hundeslagsmål var: "I vore dage er der ingen man kan holde med". I forbindelse med afsløring af skulpturen læste digteren Morten Søndergaard sit digt: " Selvportræt som hund". Digtet er gengivet på en plade i vandrehallen ud for skulpturen.